Et lille stykke af Veronica

-Som helt ung var jeg meget betaget af teknisk dygtighed, men jo ældre jeg bliver, jo mere er det ordene og budskabet, jeg finder interessant, siger den 35-årige sanger Veronica Mortensen.
Foto: Birgitte Carol Heiberg

Et lille stykke af Veronica

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

SANGER: - Hvis man vil tage folks opmærksomhed, må man have noget på hjerte

Veronica Mortensen er en lille kvinde med en kolossal udstråling. De grønne øjne og det sorte hår gnistrer om kap - uanset om talen falder på sang, musik eller kultursammenstød.

Som datter af den danske sanger Allan Mortensen og den græske sangerinde Titika, der i 70'erne sang kor for Sebastian, har hun altid været omgivet af musik. Men indtil Veronica blev 20, regnede hun med at skulle være lærer eller matematiker.

- Mine forældre blev skilt, da jeg var helt lille, og da jeg var 12 flyttede mor og jeg til Athen - og i Grækenland er musik slet ikke på skoleskemaet.

- I det hele taget blev mødet med det græske skolesystem en voldsom omvæltning. Slut med fri opdragelse, medbestemmelse og gruppearbejde, der blev erstattet af skoleuniform, udenadslære og kæft, trit & retning, siger Veronica Mortensen og trækker en imaginær nederdel tækkeligt ned over knæene.

De grønne øjne lyner ekstra heftigt, når hun fortæller om lærerne, "der rask væk slog mine klassekammerater over nallerne med pegepinden".

Enkeltbillet til Danmark

- Som nyudklækket student i Athen var fremtidsudsigterne alt andet end lyse: Uddannelsessystemet var trægt og uhyre svært at komme ind i - især for piger, der helst bare skulle gifte sig og få børn. Min drøm var at læse matematik eller blive skolelærer, men da jeg ikke kom ind på nogen af uddannelserne, pakkede jeg et par kufferter og købte en enkeltbillet til Danmark. Tænk at jeg turde, kommer det med en hæs latter.

Veronica flyttede ind hos sin græsk-danske kusine i Århus og begyndte at tage undervisning i sang, percussion og engelsk - og efter halvanden måned begyndte hun at synge i et band.

- På det tidspunkt havde jeg aldrig sunget for alvor. Som lille pige var jeg jo med mor rundt, når hun spillede. Jeg var med til lydprøver eller sov i bandbilen, så for mig var musik noget, min mor lavede. Jeg vidst godt, at jeg var musikalsk, men sang kun i smug.

Kæpheste

Da Veronica kom på musikkonservatoriet i Århus, var der mange ting, der faldt på plads for hende:

- Jeg fik kæmpestor selvtillid og oplevede, at det, jeg kunne, kunne bruges. Jeg lærte et håndværk - og så blev jeg tvunget til at synge jazz! Det havde jeg aldrig turdet før, fordi jeg havde alt for stor respekt for genren. Jeg følte, at det krævede pondus, livserfaring og en musikalsk indsigt, som jeg slet ikke havde. Men jeg havde godt af at blive kastet ud i det.

Mødet med jazzen gav hende også de kæpheste, de værdier, som hun den dag i dag forsøger at indprente sine egne sangelever på musikskolen i Køge:

- Når man tillader sig at tage folks opmærksomhed, skal man have noget på hjerte. Der skal være en historie, noget man vil med det, man synger. Og så skal man værne om melodien, være tro mod den! Som helt ung var jeg meget betaget af teknisk dygtighed, men jo ældre jeg bliver, jo mere er det ordene og budskabet, jeg finder interessant.

Og noget på hjerte har den 35-årige sangerinde. Teksterne på hendes debutalbum, "Pieces In A Puzzle", der udkom i maj, handler nemlig om at blive voksen - om børn, stress, frustrationer og kærlighed i alle afskygninger.

Hvor det poppede udtryk er det mest fremherskende på cd'en, så er det jazzen, der dominerer, når Veronica optræder live:

- Det skyldes simpelthen, at det er jazzmusikere som bassisten Jens Jefsen og pianisten Mads Bærentzen, jeg spiller sammen med.

Ændrede ambitioner

For en sanger, der har brugt år af sit liv på at gå på konservatoriet, spille i bands, synge kor og medvirke i musicals, kunne man tro, at det ville virke demoraliserende at opleve, hvordan helt uprøvede kræfter opnår overnight succes gennem Popstars og Stjerne for en aften. Men sådan har Veronica Mortensen det slet ikke:

- I musik handler meget om at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, og jeg håber bare, at de, der vinder den slags konkurrencer, på et tidspunkt også får lov til at lave det, de inderst inde brænder for - og opnår samme tilfredsstillelse, som jeg gjorde ved at lave min soloplade.

- For ti år siden var min drøm også at blive kendt, men ambitionerne ændrer sig undervejs, og nu er det, der betyder noget for mig, at jeg har nogle sange, noget musik, jeg vil give videre. Når jeg en gang skal herfra, vil jeg have det godt med at vide, at jeg har efterladt et lille stykke af mig selv.

Trods fornemme anmeldelser har cd'en ikke givet Veronica Mortensen et kommercielt gennembrud.

- Selvfølgelig er det deprimerende, at ingen kender min plade, og at den ikke findes i butikkerne, men skal bestilles hjem. Men omvendt glæder det mig, at jeg jævnligt bliver spillet på P4, og at albummet har været månedens cd i Jazzklubben. På den måde er mine sange alligevel nået længere ud, end jeg havde turdet håbe på, siger Veronica Mortensen og smiler.

- Som helt ung var jeg meget betaget af teknisk dygtighed, men jo ældre jeg bliver, jo mere er det ordene og budskabet, jeg finder interessant, siger den 35-årige sanger Veronica Mortensen. Foto: Birgitte Carol Heiberg.

Et lille stykke af Veronica

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce