Log ind

Professor: Dyr medicin på OUH kommer til at ramme de ansatte

  • Professor: Dyr medicin på OUH kommer til at ramme de ansatte
    1 / 2
    De stærkt øgede udgifter til medicin vil betyde, at hospitaler som OUH tvinges til at reducere i sine lønudgifter. Det siger professor i sundhedsøkonomi.
  • Professor: Dyr medicin på OUH kommer til at ramme de ansatte

Priserne på medicin til sygehusene stiger og stiger, og det samme gør udgifterne for sygehusene. Det betyder, at der må spares på lønudgifterne, siger professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg.

- Problemet er, at vi kan mere, end vi har råd til.

Sådan siger professor i sundhedsøkonomi, Jakob Kjellberg, om den dyre sygehusmedicin, der bliver en større og større post i regionernes budgetter. Professoren har mere end 15 års erfaring med at evaluere sundhedsvæsenet,

Alene i år ligger budgettet for sygehusmedicin i Region Syddanmark på godt 1,8 milliarder kroner, hvilket er en stigning på syv procent i forhold sidste år. De øgede udgifter til medicinen kommer til at have konsekvenser for antallet af ansatte i regionerne, siger professoren.

- Hvis man skal bruge på mere medicin, kommer man til at bruge mindre på løn. Der er eksakt de samme penge at drive sundhedsvæsen for, så hvis man øger omkostningen et sted, kommer man til at skulle tage de samme penge et andet sted, og der er kun et reelt andet sted at finde det. Det er på lønnen. Om de så har kolde eller varme eller beskidte hænder, det skal jeg ikke kunne sige, men så kompliceret er sundhedsøkonomi altså heller ikke.

Barsk beslutning

Den dyre medicin på sygehusene er blevet en varm kartoffel, efter Medicinrådet, som skal vurdere lægemidler til standardbehandling, i dets første afgørelse har sagt nej til muskelsvindbehandlingen Spinraza. En behandling, Fyens Stiftidende har skrevet om, og som otteårige Benajamin med muskelsvindsygdommen SMA type 2 nu efter alt at dømme kan skyde en hvid pil efter.

Tidligere lå hos ansvaret for den nye dyre medicin hos Koordineringsrådet for ibrugtagning af sygehusmedicin (KRIS) og Rådet for anvendelse af dyr sygehusmedicin (RADS), men i modsætning til KRIS og RADS skal Medicinrådet nu også vurdere ny medicin på prisen. Det er det parameter, der betyder, at patienter som Benjamin ikke kan få glæde af den nye behandling, men som på lang sigt skal sikre lavere priser på medicin.

- Medicinrådet afhjælper nogle af de her problemstillinger, men det er meget barskt, for det er tydeligt, hvem der ikke kan få, siger professor Jakob Kjellberg.

OUH må vælge

Priserne på lægemidler stiger, og alene de 30 største lægemidler i Danmark udgør til sammen knap halvdelen af regionernes udgifter til sygehusmedicin.

Det er blandt andet gigtmedicin, kræftbehandlinger og lægemidler til sklerose, der er rigtig dyrt for regionerne. Alene fem lægemidler har i løbet af det seneste år kostet regionerne knap 1,3 milliarder. Og kun 30 lægemidler udgør knap halvdelen af regionernes udgifter til sygehusmedicin.

På OUH oplever man også, at den dyre medicin får konsekvenser for andre dele af sygehusdriften.

- Grundlæggende skal vi være glade for, at vi er blevet dygtige til at behandle mange sygdomme, men det giver nogle økonomiske udfordringer, som er vanskelige at håndtere, siger Kim Brixen, der er direktør på OUH og selv sidder i Medicinrådet.

Han forklarer:

- Det er ikke sådan, at vi går ud og fyrer folk, når vi køber medicin. Vi må bare konstatere, at hvis vi får færre penge, så er der ikke penge til at ansætte sygeplejersker og læger, og lønudgiften er den største udgift i vores budget. Vi kan selvfølgelig også spare på indkøb af maskiner og ved at reducere madspild, men når det store klaver spiller, er lønnen den største post.

Hvorfor døde fru Hansen?

Man skal bare huske, at det har konsekvenser - omend mindre tydelige - at indføre den nye dyre medicin, siger Jakob Kjellberg.

Både for ansatte og de patienter, besparelserne går ud over. Det viser et studie, der er lavet i England, hvor man følger nogle af de besparelser, der har været, når man indfører ny sundhedsmedicin.

- Der dokumenterer man, at det har omkostninger for de patienter, der er udsat for besparelser, når man skal finde pengene til det nye produkt, og at den omkostning faktisk er større end den gevinst, man fik, siger Jakob Kjellberg.

Det er en svær øvelse netop, fordi det er svært at lave en en-til-en sammenhæng mellem penge, der bliver brugt på medicin, og der, hvor man sparer. Så beregningerne bliver lavet ved at observere de områder, der bliver udsat for besparelser.

- Man tabte sådan set mere helbred ved at introducere de nye dyre produkter, og det er den bivirkning, man prøver at italesætte, selvom det er i det enkelte tilfælde er svært at finde ud af, om det var fru Hansen der døde, på grund af dårlig vagtdækning af sygeplejersker om natten. Det er utroligt svært at finde ud af, men selvfølgelig er der en sammenhæng mellem personaleressourcer og mulighederne for at give den optimale behandling, siger han.

  • fyens.dk

Mere om emnet

Se alle
Forsker i sin egen sygdom: Tiden går - det gør Thomas ikke

Forsker i sin egen sygdom: Tiden går - det gør Thomas ikke

Politikere: Regeringen skal tilføre midler til sundhedsvæsenet

Politikere: Regeringen skal tilføre midler til sundhedsvæsenet

Medicinrådet løser ikke problemer med dyr medicin

Medicinrådet løser ikke problemer med dyr medicin

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere