Plan mod terror: Politiet skal hemmeligt kunne overtage privat overvågning i hele bydele

Står det til regeringen, skal politiet kunne overtage styringen af private overvågningskameraer i op til hele bydele, hvis der er sket, eller der er mistanke om, at der vil ske meget alvorlig kriminalitet som bandeskyderier eller terror. Foto: Shutterstock/Ritzau Scanpix

Plan mod terror: Politiet skal hemmeligt kunne overtage privat overvågning i hele bydele

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I kølvandet på terrorangrebet i København kom der politisk fokus på politiets adgang til overvågningskameraer. Med et nyt lovforslag, der er sendt i høring, vil regeringen give politiet langt større beføjelser i særlige situationer som terrorangreb og bandeskyderier.

Står det til regeringen, skal politiet kunne skaffe sig adgang til overvågningskameraer sat op af myndigheder, virksomheder og private. Det fremgår af et nyt lovforslag, der er sendt i høring, hvor regeringen foreslår at ændre retsplejeloven med en markant udvidelse.

I fremtiden skal politiet således kunne benytte sig af andres overvågning i ekstraordinære situationer, hvor der er fare for menneskeliv eller betydelige samfundsværdier - for eksempel ved terrorangreb. Men også ved gidseltagninger eller bandeskyderier skal politiet kunne se, transmittere og optage overvågningsbilleder fra ikke bare enkelte kameraer, men fra alle kameraer i større områder - for eksempel i en hel bydel.

Som udgangspunkt skal det ske i samarbejde med dem, der råder over overvågningen, og kun med en dommerkendelse i hånden. Men i yderste konsekvens kan det foregå på en helt anden måde.

Lovforslaget åbner nemlig for, at politiet i akutte nødsituationer kan kapre videoovervågning i et helt område uden at vente på en retskendelse, hvis der med kort varsel er kommet oplysninger om et nært forestående eller igangværende terrorangreb. I de tilfælde skal en domstol senere vurdere indgrebet og underrette Justitsministeriet, hvis politiet efter rettens opfattelse ikke burde have benyttet sig af det.

Kan ske hemmeligt

I helt særlige tilfælde vil politiet også kunne skaffe sig adgang til kameraernes overvågningsbilleder uden at orientere dem, der råder over dem, hvis det er nødvendigt af hensyn til efterforskningen, for at værne om politiets efterforskningsmetoder eller hvis andre omstændigheder taler for det.

Politiet vil altså med magt kunne overtage styringen af overvågningen - også hvis det kræver, at man skaffer sig adgang til lokaler, hvorfra overvågningen styres. Er det teknisk muligt, kan politiet også kapre signalerne via fjernadgang til overvågningen - formentlig ved at hacke sig ind.

Lovforslaget giver desuden politiet fuld råderet over optagelser fra overvågningen. Politiet vil derfor kunne kopiere optagelser til eget udstyr og slette originalerne, før indgrebet afsluttes. Ejerne af kameraerne vil dermed ikke kunne vide, hvad politiet har fået ud af indgrebet.

Selv hvis politiet hemmeligt har skaffet sig adgang og benyttet privat overvågning, vil ejeren dog senere blive orienteret af retten om, at det er sket. I hvert fald i udgangspunktet. For regeringen åbner også for, at retten på politiets opfordring kan beslutte, at der slet ikke skal gives besked. Det kan igen være af hensyn til efterforskningen eller af hensyn til at beskytte politiets metoder.

Som udgangspunkt skal politiet slette sine optagelser, hvis der ikke rejses sigtelse for den lovovertrædelse, som var årsag til indgrebet, eller hvis optagelserne viser sig ikke at have efterforskningsmæssig betydning. Politiet kan dog med rettens tilladelse undlade at slette optagelser eller udsætte sletningen. Og i helt særlige tilfælde kan politiet endda undlade at involvere domstolene og selv beslutte at gemme optagelser, hvis der for eksempel er tale om terror.

Generelt må politiet ifølge lovforslaget kun overtage kontrollen med privat videoovervågning, hvis der er afgørende grunde til det for at forebygge en alvorlig forbrydelse. Og kun hvis indgrebet ikke betyder en uforholdsmæssig stor krænkelse og ulempe for dem, det går ud over, i forhold til formålet.

Frivilligt kameraregister

Efter terrorangrebet i København i 2015 krævede et flertal i Folketinget for at lette politiets arbejde et nationalt register over, hvor overvågningskameraerne i Danmark befinder sig. Efter en etårig forsøgsordning i København, hvor borgere og forretninger frivilligt kunne lade deres kameraer registrere, blev kameraregisteret i efteråret bredt ud til hele landet. I den forbindelse udtalte politikommissær ved Rigspolitiets nationale efterforskningscenter Niels Kristoffersen blandt andet:

- Det er vigtigt at understrege, at når man har sit kamera med i politiets register, betyder det ikke, at politiet har adgang til optagelserne - blot at de kan rette henvendelse til dig som ejer og bede om at få udleveret optagelser fra et bestemt tidsrum, som er relevant for opklaring af en forbrydelse.

Det landsdækkende register på politi.dk er fortsat frivilligt at tilmelde sig. Ifølge DR vurderer Den Danske Brancheforening for Sikkerhed og Sikring, at der findes omkring 1,5 millioner overvågningskameraer i Danmark.

Det nye lovforslag om politiets overtagelse af overvågning er sendt til høring hos myndigheder og organisationer, som har fået frist til den 18. januar 2019.

Plan mod terror: Politiet skal hemmeligt kunne overtage privat overvågning i hele bydele

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce