Kim har søgt 60 job uden held: Virksomhederne må turde tage en chance

Kim Nørregaard har skrevet 60 ansøgninger i perioden fra marts til september inden for både det, han er uddannet til, og andre fag. Foto: Nils Svalebøg

Kim har søgt 60 job uden held: Virksomhederne må turde tage en chance

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kim Nørregaard, 46, fra Munkebo er uenig i, at Fyn er løbet tør for arbejdskraft. Han kan selv alt muligt og har en laborantuddannelse til topkarakter. Alligevel vil ingen ansætte ham, selv om han har søgt stribevis af job siden marts måned.

Hvis der var en dating-app for jobsøgende og virksomheder, så burde Kim Nørregaard få masser af tilbud: Én meter og femogfirs centimeter veltrænet arbejdskraft med en laborantuddannelse til topkarakter og arbejdserfaring fra alt lige fra laboratoriet på en cementvirksomhed til livredderdommer og postbud i Søborg.

Men sådan er virkeligheden ikke for den 46-årige mand, der voksede op i Agedrup, hvor hans forældre stadig bor i parcelhus, og som nu efter over 25 omskiftelige år selv er flyttet til et rækkehus på Toften i Munkebo med sin søn Balder på otte år.

Kim Nørregaard mangler et arbejde, og det er ikke, fordi han har forsømt sin jobsøgning. Orifarm, Svendborg Brakes, OUH, Australian Bodycare, Miljøstyrelsen, PlantPaper Production, Kerteminde Kommune, MiR, MHI Vestas, Stark, SDU, RenoFyn er blot toppen af den éne af flere lister over job, Kim Nørregaard har søgt. Han har både søgt job, der er relevante i forhold til laborantuddannelsen, han færdiggjorde i 2013, og job, hvor han kan bruge de kompetencer, han har oparbejdet gennem det forudgående arbejdsliv. Han har siden marts i år søgt 60 forskellige stillinger. Kim er tilsyneladende den perfekte jobsøger, gør alt det rigtige, og får ikke et job. Derfor blev han ked af det, da han læste avisen onsdag.

- Da jeg læste, at Fynsk Erhverv siger, at virksomhederne mangler folk over hele spektret, så kunne jeg ikke være med længere, forklarer han.

Fynsk Erhverv vil have regeringen til at lempe reglerne, så det bliver lettere for virksomheder at tage udenlandsk arbejdskraft til Fyn, og det var dét, der gjorde Kim Nørregaard for alvor ked af det. Fordi, hvordan skal han så nogensinde have en chance for at få et job, hvis nu det bliver endnu sværere?

- Jeg er måske lidt bange for, at jeg er i den boks, som de forbigår hver gang, siger han.

Kim Nørregaard, 46, og sønnen Balder på 8 år har boet i Munkebo siden foråret, og Kim har søgt job på fuld kraft, men er endnu ikke lykkedes med at finde arbejde. Foto: Nils Svalebøg
Kim Nørregaard, 46, og sønnen Balder på 8 år har boet i Munkebo siden foråret, og Kim har søgt job på fuld kraft, men er endnu ikke lykkedes med at finde arbejde. Foto: Nils Svalebøg

Omskifteligt liv et ledt hjem til Fyn

Kim Nørregaard tager imod på Toften i Munkebo. Han har lange arme, lange ben og størrelse 47 i sko. Han tager et halstørklæde og en hvid uldtrøje på, og vi går op ad Munkebo Bakke, hvor der på toppen er et tårn med udsigt over Odense Fjord, Kertinge Nor og landskabet ind mod Odense. Han har svært ved at forstå, at Fyn skulle være løbet tør for arbejdskraft. Han kigger over mod det tidligere Lindø-værft.

- Der ved vindmøllen holder MHI Vestas til. Dem har jeg søgt job ved. Det ville jo være perfekt, så skal jeg bare trille ned ad bakken for at komme på arbejde, siger han.

Han finder et billede af sin søn, Balder, på sin telefon og derefter en app med mountainbike-ruter på Fyn.

Far og søn kører mountainbike sammen en gang om ugen. Det er en måde for Kim Nørregaard at give sin passion videre. For selv om Kim Nørregaard godt kan lide stabilitet, så har han indtil nu haft et omskiftende liv, som blandt andet har bestået i en hel masse cykling.

Han og den to år yngre søster voksede trygt op med en far, der arbejdede som ingeniør i det samme job hele sit arbejdsliv og en hjemmegående mor i Agedrup. Efter gymnasietiden på Mulernes Legatskole i Odense flyttede han til Københavns-området, hvor han studerede i et par år, inden han fandt et postjob og blev opslugt af cykelsport. Efter en tid i Aalborg med kæreste og søn, blev han single og flyttede i foråret som 46-årig tilbage til Fyn.

- Da jeg kom hertil, var det som om skuldrene faldt ned. Jeg følte, jeg kom hjem, siger han.

Cyklingen fyldte i en årrække meget for Kim Nørregaard, inden han gik over til maratonløb og open water-svømning. Løbeturene er én af adspredelserne i løbet af dagen som ledig. Foto: Nils Svalebøg
Cyklingen fyldte i en årrække meget for Kim Nørregaard, inden han gik over til maratonløb og open water-svømning. Løbeturene er én af adspredelserne i løbet af dagen som ledig. Foto: Nils Svalebøg

Sidste brik er at få et job

Søsteren er også vendt hjem og er også flyttet til Odense-området. Kim Nørregaard har samtidig fået sin søn på fuld tid efter år med forskellige deleordninger. Sønnen Balder har det godt i skolen og er tæt på sine bedsteforældre i Agedrup.

- Mange af brikkerne er faldet på plads. Den sidste brik i det puslespil er jobbet, siger Kim Nørregaard.

Han mener, at virksomhederne - i stedet for at importere arbejdskraft fra lande uden for Europa - i første omgang burde ansætte lokale folk og være villige til at lære dem op.

- De skal tage chancen, virksomhederne, med de folk, som ikke ligger lige for, siger Kim Nørregaard.

- Det kan godt være, at virksomhederne skal bruge lidt mere krudt på oplæringen, imens udenlandske folk vil kunne gå direkte ind, men de skal til gengæld bruge tid på at tilpasse sig kulturen, siger Kim Nørregaard.

Kim har søgt 60 job uden held: Virksomhederne må turde tage en chance

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce