Carl Holst i ny bog: Venstre er dysfunktionelt og dybt splittet

Inden Carl Holst forlader politik, har han et budskab, han gerne vil levere. Han har skrevet en bog, der udkommer mandag. Bogen indeholder en minutiøs gennemgang af hans 'sager' og en nedslående analyse af tilstanden i det parti, Holst har bekendt sig til i 34 år .Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix

Carl Holst i ny bog: Venstre er dysfunktionelt og dybt splittet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Venstre har ondt i sjælen. Partiet lider under en dårlig kultur, hvor folk er onde ved hinanden og motivfortolker frem for at udvikle politik. Det står så galt til, at flere folketingsmedlemmer ligefrem håber på et valgnederlag, så partiet kan få ro til at finde sig selv. Det og meget mere skriver Carl Holst om i sin nye bog, som ifølge ham selv er et opråb født ud af kærlighed til Venstre. Avisen Danmarks Thomas Funding har talt med ham.

Venstre: Carl Holst er snart fortid i dansk politik. Man kan se det på hans kontor. Den første flyttekasse er pakket ned, og lyngpotteplanten på reolen er halvdød. Det giver ikke rigtig mening at blive ved med at vande den.

Skal Lars Løkke Rasmussen ikke begå statskup, tilsiger grundloven nemlig, at han skal udskrive det kommende folketingsvalg til afholdelse inden for de næste seks uger. Når det sker, er Carl Holst færdig som folkevalgt. Han genopstiller ikke.

Men inden han forlader politik, har han et budskab, han gerne vil levere. Han har skrevet en bog, der udkommer mandag. "CARL" hedder den. Med undertitlen "Prisen for et liv i politik".

Bogen er todelt. En minutiøs gennemgang af hans "sager", som han selv kalder den række af beskyldninger om embedsmisbrug og ulovligheder, der ramte ham for omkring tre år siden, og som til sidst betød, at han måtte trække sig som forsvarsminister.

I bogen fortæller han sin side af historien, og det er svært ikke at se det som et forsvarsskrift, der skal forsøge at reparere på Carl Holsts ramponerede eftermæle.

Det bliver dog ikke den del af historien, der kommer til at trække overskrifter. Symptomatisk for en problematisk mediedynamik vil Carl Holst måske mene. Ikke desto mindre bliver det, der vil tiltrække opmærksomhed den del af bogen, der handler om Venstres tilstand. Det står nemlig skidt til, mener Carl Holst.

Carl Holst
Navn: Carl HolstAlder: 48 år

Fødested: Rødding

Forældre: Tidl. folketingsmedlem Peter Holst (V) og pædagog Sanne Holst

Civilstand: Gift med Lone Holst. Sammen har de datteren Maja og sønnerne Mads og Magnus

Uddannelse: Folkeskolelærer

Politisk: Tidl. formand for Venstres Ungdom, amtsborgmester i Sønderjyllands Amt, formand for Region Syddanmark og forsvarsminister. Nuværende medlem af Folketinget
Arkivfoto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Scanpix
Arkivfoto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Scanpix

- Er du ude efter min røv eller hvad?

Den tidligere amtsborgmester, regionrådsformand og forsvarsminister indleder bogen med en anekdote, der for ham indkapsler Venstres problem.

Tilbage i maj 2016 havde han til Berlingske udtalt, at han mente, det var vigtigt, at skandalerne i Skat blev undersøgt til bunds. Det var bemærkelsesværdigt, fordi Venstre ellers indtil da havde afvist alle tanker om en kommissionsundersøgelse.

Kort tid efter avisen var udkommet, tikkede der på Carl Holsts telefon en sms ind fra landets finansminister, Kristian Jensen, der også er tidligere skatteminister.

"Hvad fanden har du sagt til Berlingske? Er du ude efter min røv eller hvad?", skrev Kristian Jensen ifølge bogen og fortsatte.

"Hvordan kunne du finde på at sige sådan noget uden at have drøftet det med mig? Du har ikke spurgt mig om noget vedr. Skat og forholdene der. Det sætter mig fuldstændig i skudlinjen på de angreb, som vi endelig var ved at få kæmpet ned", skrev finansministeren, der også er næstformand og kronprins i Venstre.

Ifølge Carl Holst, der selv var dybt involveret i at forhindre, at Kristian Jensen fik held til at vælte Lars Løkke Rasmussen i 2014, er sms-korrespondancen kun et eksempel blandt mange, der viser, at kulturen i Venstre har udviklet sig på en måde, hvor folk som udgangspunkt tror det værste om hinanden.

- Det var et udtryk for, at vi ikke lytter til hinanden. Der bliver motivtolket med det samme, fortæller han og beretter, at han oplevede, at partikollegaer i forbindelse med historien forsøgte at skyde ham motiver i skoene, når de talte med de politiske journalister på Christiansborg.

- De fik at vide, at det bare var, fordi Carl var efter Kristian, eller at det var udtryk for, at Carl ville have noget opmærksomhed efter sine sager. Der var ikke én, der forholdt sig til, at jeg mente det, jeg sagde.

- Men du foreslog jo noget, der kunne skade dit eget partis kronprins?

- En af dem, der har været skatteminister, er min gode ven Peter Christensen, så havde jeg jo også skadet ham. Nej. Jeg tror ikke på, at hverken er en blå eller rød skatteminister bevidst har forsøgt at ødelægge Skat. Jeg tror, de har fået et beslutningsgrundlag, der har vist sig ikke at være realiserbart, svarer Carl Holst.

Arkivfoto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix

Massemedieødelæggelsesvåben

Den giftige kultur i Venstre er ifølge Carl Holst et nyt fænomen. I bogen fortæller han, at man tidligere plejede at sige, at der var højt til loftet og langt til døren i Venstre, men at det ikke længere gælder.

Tror man forfatteren, skal årsagen til den negative udvikling findes i formandsopgøret 3. juni 2014. Det var her, Lars Løkke Rasmussen kom uhyre tæt på at blive væltet af Kristian Jensen på et hovedbestyrelsesmøde i Odense.

Carl Holst sammenligner i sin bog begivenheden med de fløjkampe, der i årtier martrede Socialdemokratiet, efter Poul Nyrup Rasmussen i 1992 havde væltet Svend Auken som formand for partiet.

- De spor, formandsopgøret i Socialdemokratiet satte, er ved at sætte sig i Venstre. Det faktum, at en gruppe partifæller rent faktisk planlagde et kup mod den siddende formand, og at Lars Løkke og Kristian Jensen efterfølgende indgik en aftale om at dele magten, har præget partiet lige siden, skriver Carl Holst i bogen.

- Hvorfor var det så forkert at forsøge at vælte Løkke, nogle vil mene, at han selv var skyld i det med hans sager om partibetalte underbukser og flyveture på første klasse?

- Fordi man brugte massemedieødelæggelsesvåben. Man sagde det ikke til hinanden mand og mand imellem. Det skete ikke i familien, svarer Carl Holst med henvisning til, at han mener, at folkene omkring Kristian Jensen bevidst brugte medierne til at skade Lars Løkke Rasmussen op til det nu sagnomspundne hovedbestyrelsesmøde i juni 2014.

- Hvordan har det påvirket kulturen i Venstre i dag?

- Det har betydet noget for den måde, vi tænker på. Journalisterne tolker formandsopgøret ind i stort set alt, hvad der sker i Venstre, og jeg bliver nødt til at sige, det gør vi også i partiet.

- Det er det, jeg mener med, at partiet er blevet dysfunktionelt. Der har været en handling, som har skabt grupperinger.

- Men er du ikke lidt naiv i din tilgang, har politik ikke altid været et benhårdt magtspil?

- Når flere i Venstres folketingsgruppe har kunnet fortælle mig, at stemningen i dag på partiets gruppemøder er værre, end den var i dagene op til formandsopgøret, så vi blive nødt til at tage det her alvorligt, svarer Carl Holst.

Arkivfoto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix

Nye idéer bliver skudt ned

Mistro og fløjdannelser har ikke kun bidraget til en dårlig stemning i Venstre. Konsekvensen har ifølge Holst også været, at politikudviklingen er gået i stå. Der bliver ikke lyttet til politiske idéer, i stedet bliver de skudt ned.

- Politikudviklingen kræver jo samtale og forståelse, fortæller Carl Holst med en underforstået pointe om, at det er en mangelvare i Venstre.

- Bertel Haarder, Birthe Rønn og andre har gennem årene skrevet bøger, hvor man umiddelbart kunne spørge sig selv, om deres tanker havde gang på jord, men de var med til at skabe en debat.

- Vi skal passe på med, at vi ikke hver gang, der bliver udtænkt en tanke, møder det med: Kan du blive konkret? Hvorfor har du så ikke gjort det?, argumenterer Carl Holst.

Måske bedst Venstre taber magten

Carl Holst mener, at den manglende politikudvikling og dårlige politiske kultur har medført en form for apati i dele af partiet. Både folketingsmedlemmer og organisationsfolk virker ifølge ham opgivende.

- I har haft magten i 14 ud af de sidste 18 år, er det ikke i højere grad det, der slider?

- Man kan altså godt have magten uden at blive slidt, hvis man ikke kun har magten for magtens skyld, men at man vil noget med magten.

- Vil Venstre da ikke noget med magten?

- Nej, så slemt er det ikke. Jeg siger ikke, at alting er skidt, men jeg frygter, at det kan blive sådan, hvis udviklingen fortsætter.

- Jeg har talt med venstrefolk, der halvt i sjov halvt i alvor siger, at det måske ville være bedre, hvis Venstre tabte valget, så man som parti kunne få ro til at finde sig selv igen. Hvad tænker du om det?

- Jeg møder det også, men når jeg møder det, møder jeg det ikke som udtryk for, at de mener det halvt i sjov. Hverken når jeg taler med venstrefolk i organisationen eller i folketingsgruppen. Jeg er uenig med dem, men bare det, at folk har tanken, understreger pointen i min bog. Vi skal passe på.

Gør det af kærlighed

Carl Holsts diagnose af partiet, som han har været medlem af i 34 år, er altså klar: Den er gal med kulturen, og det skal fikses hurtigt, hvis ikke Venstre skal risikere at synke yderligere ned i selvdestruktive magtkampe, der vil henvise partiet til en tilskuerrolle i dansk politik.

- Hvad kan I gøre?

- Jeg tror helt seriøst, at vi kan løse det, hvis vi også i handling bliver bedre til at lytte til hinanden, passe på hinanden og sikre, at vi har et klart værdimæssigt udgangspunkt.

- Bliver det ikke lidt banalt? I skal passe på hinanden?

- Det kan du da have ret i, men politisk idédebat kommer jo ikke ved, at man hver især sidder som filosoffer bag et skrivebord, men at man på kryds og på tværs mødes, snakker og lytter.

- Ja, det er da banalt, det jeg siger, men det er da banaliteten, der skal til. Samtal nu om politik!

- Gør du dig ikke skyldig i det samme, som du bebrejder flere af dine partikollegaer? Du bruger lige nu medierne til at hænge det beskidte vasketøj til tørre?

- Jeg beskriver en begivenhed (formandsopgøret, red.), hvor jeg ikke tror, jeg fortæller noget, der ikke var kendt før.

- Men din bog kommer til at skabe overskrifter, hvor der kommer til at stå, at Venstre er splittet, det skader vel dit parti?

- Eller også kommer det til at gavne.

- Hvordan det?

- Jeg anerkender, at nogen kan få den opfattelse, at jeg gør det her for at skade nogen. Men jeg håber, folk vil overveje, om mit motiv er kærlighed til mit parti. Jeg bilder mig ind, at der er behov for, at der er nogen, der italesætter det her, så der bliver gjort noget ved det.

Carls version

Selv hvis Venstres partiledelse bliver sur på Carl Holst over hans nye bog, er der ikke meget, de kan gøre ved det. Der er ikke noget, de kan tage fra den 48-årige sønderjyde. Han er som nævnt i gang med at pakke de politiske flyttekasser.

Årsagen er i høj grad det, han behandler i anden del af sin bog: "sagerne". Når man læser sig igennem bogen, virker det set fra et læserperspektiv til, at Holst føler sig dårligt behandlet, selv om han ikke skriver det direkte. Han insisterer dog på, at bogen ikke er skrevet ud af bitterhed.

- Hvorfor har det været så vigtigt for dig at fortælle din side af historien?

- Fordi jeg synes, der har været rigeligt med folk, der har haft mulighed for at give deres version, svarer Carl Holst og fortsætter.

- Forfængelighed er måske nok et forkert ord, men ærekærhed i at jeg vil give min version.

- Det blev rodet sammen for mig

I bogen bruger Carl Holst tid på at fortælle om alle de fejl, han mener, der blev begået af journalister, politiske kollegaer og offentlige instanser i afdækningen og behandlingen af hans sager. Han vender dog også en enkelt gang blikket indad og reflekterer over en fejl, han mener, han selv begik.

En af de centrale beskyldninger mod Carl Holst var, at en af regionens medarbejdere skulle have brugt arbejdstid på at styre hans valgkampagne op til folketingsvalget i 2015. Det ville i så fald være misbrug af offentlige ressourcer. Sagen blev politianmeldt, men politiet endte med at konkludere, at der ikke var grundlag for at rejse tiltale.

- I bagklogskabens klare lys, gik det nok lidt for stærkt med ansættelsen af den pågældende medarbejder. Det blev rodet sammen for mig. Og det var måske også derfor, jeg var dårlig til at forklare det. Det kan godt være, at det ikke var ulovligt, og det, jeg blev beskyldt for, var helt ude af proportioner, men jeg medgiver, at der skulle jeg have sagt, at det går ikke, fortæller Carl Holst.

I bogen fortæller den nu snart tidligere politiker også om, hvordan sagerne påvirkede ham og familien, og han lægger ikke skjul på, at han på et tidspunkt mistede livsmodet og blev ramt af, hvad han selv omtaler som en depression.

I dag er han ovenpå igen, og bogen slutter derfor på en lys note, som passende også kan blive afslutning på denne artikel. Måske den sidste i denne avis med Carl Holst som hovedperson.

"Hele forløbet har lært mig, hvad jeg godt vidste, men ikke evnede i lange perioder i forløbet: Man skal ikke tage sorgerne på forskud. De, der tager sorgerne på forskud, risikerer at få dem to gange. Så lad være med det", skriver Carl Holst.

Carl Holst i ny bog: Venstre er dysfunktionelt og dybt splittet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce