Tankerne løber med

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Tankerne løber med

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Løbeture måles ikke bare i minutter og sekunder, men også i oplevelser

- Havde du en god løbetur?

Sådan lyder det ofte fra familie eller løbekammerater. Men det kan være ganske svært at forklare, hvad der egentlig sker, når løbeturen og omgivelserne går op i en højere enhed. Vi har spurgt tre løbere om deres unikke oplevelser med sved på panden.

Jørgen Kryger fra Vejle beretter:

- Når man har det lidt dårligt med hele den forlorne og kommercialiserede optakt til julen og heller ikke ynder det våde, mørke og blæsende novembervejr, ja så begynder en alvorlig vinterdepression at true. For at føje spot til skade får jeg daglige telefonrapporter om sol, sand og vand fra De Kanariske Øer, hvor konen og den ældste datter ferierer. Er der så noget at sige til, at selvmedlidenheden trænger sig på?

- Nå, man er vel mand for at skubbe de negative tanker væk med en rask løbetur her i stormen. Derfor: på med løbeskoene - selvfølgelig de lette konkurrencesko, for nu skal man rigtigt gå til den med tempoløb, intervaller, bakkespurter og jeg skal komme efter dig. Sådan en smule negative tanker skal ikke få mig ned med nakken.

- Med lettere sammenbidte tænder haster jeg ud i bilen og af sted til Nørreskoven. Planen er at varme lidt op på stadion og så tage en rask 10 km under 40 minutter. Bagefter vil jeg så løbe cirka otte kilometer på en kuperet rute i skoven.

Da jeg ankommer til p-pladsen ved skoven, er der helt stille, og kun en enkelt ældre herre i løbetøj smiler venligt, mens han tøffer forbi - uendeligt langsomt. Nå - det må han om. Og dog - jeg kunne jo også vende planen på hovedet og løbe skovruten først som opvarmning til baneløbet. Som tænkt, så gjort. Af sted i behersket tempo ned mod "Uglen", hvor jeg løber ind på skovstierne. Her møder jeg en ældre dame, som også smiler venligt til mig, mens hun lukker hunden ind i bilen.

- Nu hvor jeg er helt inde i skoven, breder roen sig, og jeg sætter ubevidst tempoet endnu længere ned. Det er faktisk dejligt at løbe i så rolige omgivelser. Stormen, som medierne har hidset sig op over i den seneste tid, er reduceret til enkelte friske rusk i træerne. Man kan dog se sporene efter et kraftigt blæsevejr, og jeg morer mig over at løbe slalom mellem nedfaldne grene. Lidt længere fremme kommer den ældre herre fra p-pladsen joggende imod mig, og nu, hvor vi "kender hinanden", hilser vi pænt.

Jeg kommer nu ind på strækningen langs Bybækken - et utroligt smukt stykke natur, hvor Nørreskovens skrænter tårner sig dramatisk og voldsomt udansk op på begge sider af ådalen. Stien følger den snoede bæk over en længere strækning, og i dag er her mere "naturlyd" end sædvanligt, da bækken er svulmet op til en brusende strøm. Skøn lyd - næsten som højdramatisk underlægningsmusik. Efter Bybækken kommer den barske bakke op ad Bybækvej, og jeg sætter tempoet mere ned og nyder at kunne løbe op, uden at pulsen tænder røde lamper for øjnene. Resten af vejen er ren rekreation. Tænk at kunne løbe ubesværet og samtidig nyde novemberskoven.

Der har i den seneste tid været skrevet farlige beretninger om den glubske danske musvåge, som overfalder uskyldige motionsløbere, men det bekymrer mig ikke i dag. Den største fugl, jeg ser, er en fuglekonge, og den er jo trods det flotte navn ikke nogen truende skabning.

Tilbage på p-pladsen er jeg nær euforien.

"Hvad var det dog, der skete? En lille løbetur lagde sig som candyfloss over alle negative og aggressive følelser.

Banalt - ja, selvfølgelig, men jeg tror ikke at jeg er den eneste motionsløber, som engang imellem glemmer, hvad det handler om.

Man bliver så optaget af konkurrenceelementet og rekordjagten, at hvert træningspas skal føre videre til nye højder.

Gennem middelalderby

Tor Rønnow har været med i Monschau Marathon:

- Først tager man lige flyveren til Køln. Så lejer man en bil, så kører man halvanden time til Monschau. Lige midt i et flot naturreservat. Så løber man med start kl. 08.00 med i et af de flotteste og mest varierede maratonløb, man kan tænke sig. Snart i skov, snart på stejle stier med mange højdemeter, snart dybt nede ved siden af en flod, snart oppe i højden med fantastisk udsigt. Maratonløbet afvikles på én lang rute, der starter og slutter i den lille by Konzen. Ruten går blandt andet igennem den historiske by Monschau, som byder på fantastiske scener med gamle bindingsværkshuse, kirker og et middelalderslot. Videre ud fra Monschau løber man så langs en flod i bunden af en kløft, og særligt denne del af turen var helt eventyragtig. Jeg fik påmindelser om barndommens lejrskole og skattejagter, hvor man skulle udforske ukendt territorium.

Efter at have forceret nogle grumme bakker gennem duftende fyrreskov kommer man så opiåbne marklandskaber med køer og heste på flanken.Scener som i computerspillet "Medal of Honour". Der manglede kun tyske soldater, og jeg tænkte faktisk: "Bare vi ikke bliver nakket" - og i det samme var der et skilt, som fortalte, at vi var på en gammel krigssti. Senere igen gik ruten igennem hyggelige små tyske byer med flotte, luksuriøse huse og friserede haver.

Alt i alt et eventyrløb for naturelskere med mange og forskelligartede indtryk. Tysklands svar på NaturstiMarathon ved Silkeborg. Læg dertil det flotte vejr, 15 grader, overskyet.

Jeg fulgtes med en tysker, Uwe, fra omkring 28 km og ind, det var mægtig hyggeligt.

Efter løbet står den på bad, tunsalat og is, og så tilbage til lufthavnen og hjem.

Aalborg by night

Jakob Hærvig blev helt bidt af en løbetur i byen:

- Noget af det bedste ved at løbe er den helt specielle stemning undervejs gennem en by. Det er ikke som at gå, man flyder nærmest gennem tiden, gennem byen. Jeg har lige overstået den sidste kemieksamen. Efter noget sjov med nogle venner er jeg langt om længe kommet hjem. Jeg føler mig afslappet og mærker pludselig en enorm glæde, for næsten to måneders ferie ligger forude. Det begynder at småregne. Hvorfor ikke fejre dagen med en løbetur, tænker jeg og finder mine sko og mp3-afspiller frem.

Det er koldt og blæsende, men jeg når ikke længere end til den lokale fodboldklub, før jeg er gennemvarm. Jeg falder ind i min sædvanlige løberytme - en trance. Folk kigger underligt og ser på deres ur, hvorefter de bare smiler. Intet kan stoppe mig, føler jeg, mens jeg løber over broen fra Aalborg til Nørresundby, mens jeg kigger ud over det mørke vand. Musikken, regnen, mørket, vindens rusken i træerne gør det hele til noget specielt. Jeg føler, at jeg kan blive ved sådan her i evigheder og sætter tempoet lidt op. Jeg kan blive ved! Og øger stille og roligt tempoet, indtil jeg næsten spurter derudad. Inden jeg ved af det, er jeg hjemme, har været i bad og ligger nu i min seng. Jeg tænker tilbage på, hvor utrolig den løbetur har været, og hvor godt tilpas, jeg føler mig netop nu.

Læs om andre unikke løbsoplevelser:

www.amokaalborg.dk/swiss.asp

www.marathon.dk/artikler/oversigt.asp

www.ultrarunner.dk/index.htm

Tankerne løber med

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.