Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Roman: Vinter for altid


Roman: Vinter for altid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En ny istid rammer kloden. En ung mand fortæller sin historie til den elskede, der vist for længst er borte.

"Vi kan gøre et af to ting: Vi kan redde verden og overleve, eller vi kan tjene penge og dø." Sådan ser hovedpersonens kæreste på det, da apokalypsen, den blivende vinter, ikke længere kan afvises eller skubbes i baggrunden til fordel for vigtigere problemer som job, uddannelse og livet. Men den unge mand er, trods sin gode vilje, ikke i stand til at gøre noget. Han ønsker sig et hjem, en familie og et normalt liv. Han skriver, ved siden af sine studier, på en roman om en luksusluder, der hemmeligt ønsker sig en blød mand, der kan redde hende, mens han selv drømmer om at blive frelst af sin modelsmukke og stærkt idealistiske kæreste.

Det skaber et knudepunkt i historien, hvor ingen af dem lever op til deres kønslige forpligtigelser. Han føler sig i stigende grad umandig, fordi han som moderne mand ikke evner at håndtere det postciviliserede samfund, og hun hverken ønsker eller evner at få det barn, han længes efter, og som hun "er forpligtet til" for at sikre artens overlevelse. Det medfører nogle skarpe pointer om forældreskabet, der udfordrer traditionelle syn på moderglæden og er det mest interessante ved kærlighedshistorien, der dog fjerner fokus lidt vel meget fra det virkelige problem - apokalypsen.

Ligesom de traditionelle borgerlige værdier får et drag over nakken, får også universitetsverdenen lidt velfortjente (?) prygl. Universiteterne, skriver Martin Paludan, der selv er cand.mag. i dansk og retorik, har aldrig "eksisteret for samfundet." Nu skal man jo være forsigtig med at blande forfatter og fortæller, men jeg vil alligevel postulere, at Martin Paludan selv har følt den samme absurditet som sin hovedperson. Det føles vanvittigt at sidde i et klasseværelse og teoretisere over apokalyptisk litteratur og høre økokritiske læsninger, når man ved, at klimakrisen er over os, og det måske blot er et spørgsmål om tid, før det at kunne tænde et bål eller lave en flitsbue er langt mere nyttigt end at kunne citere Foucault.

Alligevel fortsætter vi, ligesom Paludans hovedperson, med at efterstræbe det normale liv. Vores værdier skifter kun langsomt, og når vi konfronteres med klimakrisen, lammes vi, ligesom han. Derfor er det også vidunderligt meta at sidde og læse om en mand, der efter civilisationens sammenbrud kritiserer teoretikerne for ikke at handle, mens man sidder og læser et fiktionsværk om den forestående krise.

Hvorfor så ikke flere stjerner? Selvom den er velskrevet, er der ikke så meget nyt i "Vi vågner i Sibirien", følelserne fylder så meget, at realiteterne savner forklaringer. Det er uklart, hvorledes karaktererne ernærer sig, og man savner flere detaljer om krisens sammenhæng. Hvorfor bliver det så pludseligt vinter? Hvad gør myndighederne? Det er irriterende og giver bogen blødere kanter, end et så vægtigt emne lægger op til.

Roman: Martin Paludan: "Vi vågner i Sibirien"

127 sider, Forlaget Brændpunkt

Roman: Vinter for altid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.