Erik Schmidt-sagen: Den sorte skole
Af: Eigil Hansen, Skovløkkevej 9, Odense NØ - fhv. lærer og vejleder i UUO/Vollsmose

På baggrund af et lærermøde, hvor der var kritiske og højrøstede indlæg, fik Erik Schmidt en tjenstlig påtale eller advarsel af sin daværende skoleleder.

Sagen har nu gået sin gang gennem systemet, og byretten i Odense har afsagt sin dom, som indebærer en stadfæstelse af en tjenstlig skriftlig advarsel.

Dommen karakteriseres som brud på dekorum eller sømmelighed på grund af hævet stemmeføring under debatten, men ud fra tidligere indlæg i Fyens Stiftstidende er dommen afsagt på et enøjet og spinkelt grundlag. Min kommentar tager udgangspunkt i den aktuelle dom og skal ses som et indlæg af generel karakter.

I dag tager vi med rette kraftig afstand fra datidens sorte skole med streng disciplin eller kæft, trit og retning, men i denne sag dukker den sorte skole op med en slags omvendt fortegn. Her er det ikke eleverne, der skal bankes på plads, men en lærer, for ellers vanker der.

En fri, saglig og også kritisk debat, hvor også et eventuelt mindretal kommer til orde, er en væsentlig og nødvendig forudsætning for et godt og stabilt demokrati. Skolen i dag har i høj grad brug for en sådan fri debat, ikke mindst om den nye folkeskolelov og om elevernes og lærernes generelle vilkår, og i den forbindelse har skolelederen et overordnet og ufravigeligt ansvar. Hvis lærerne får mundkurv på eller ikke tør ytre sig frit af frygt for repressalier eller sanktioner, kan det gå helt galt. For i skolen hænger demokrati og ytringsfrihed nøje sammen med trivsel for både elever og lærere - og med manglende eller ringe trivsel ved alle godt, hvordan det som regel går med undervisningen og elevernes udbytte eller læring.

Den nye folkeskolelov og lærernes arbejdsvilkår er fortsat under voldsom og berettiget debat og kritik mange steder, og den enkelte skoleleder skal turde tage denne debat og kunne lytte, hvis dygtige og engagerede lærere ikke skal vælge at skifte skole eller måske helt forlade folkeskolen. Lærerne skal ikke skræmmes eller bankes på plads, de skal frit turde ytre sig, så de sammen og hver for sig kan udvikle og formidle en undervisning af høj kvalitet. Lærerne er nøglepersoner i undervisningen, og de har brug for tillid, ytringsfrihed, medbestemmelse og et frirum at udfolde sig i for at kunne yde deres bedste.

I disse år er folkeskolen hårdt udfordret og presset fra flere sider. Lad os derfor ikke håbe, at byrettens dom vil danne præcedens i eventuelle andre lignende sager, for så kan det være til stor skade for debatten i den danske folkeskol e og også i andre offentlige institutioner. Dagens ledere i offentligt regi har generelt fået udvidede magtbeføjelser gennem de seneste år, men det vil være meget udemokratisk, udansk og uklogt af en leder at indføre noget nyt og uprøvet eller gennemtrumfe sin vilje uden en forudgående fri og åben debat, hvor medarbejderne kan komme til orde, og hvor der lyttes til dem, og hvor de kan fremsætte saglig kritik og eventuelle alternative forslag. En demokratisk debat kan ind imellem være ophedet og følelsesladet eller have en menneskelig side, og det bør der være plads til, så længe debatten er saglig. Bliver en debat for ophedet og måske usaglig, kan den gode leder godt få debatten på rette spor igen, fx ved at tage en pause, så alle debatdeltagere får en tænkepause og mulighed for at falde lidt ned igen.

Vi har hårdt brug for en sund og stærk folkeskole med en fri, levende og engageret debat og med en høj grad af trivsel for alle. Der er brug for alle gode kræfter, inkl. vores folkevalgte politikere, til at værne om skolen og kæmpe for en levende folkeskole, der kan medvirke til at give alle børn og unge det bedst mulige fundament i fremtidens samfund.