Vild med vinyl

Otto Jørgensen, product manager hos højttalerproducenten Dynaudio i Skanderborg, er ikke i tvivl: Når vi snakker lyd, kan streaming i dag langt overgå lp'er og cd'er.

- Hvis vi snakker om den mest nøjagtige gengivelse af, hvordan et band lyder i et studie, kan streaming med nutidens muligheder langt overgå både lp'er og cd'er.

Ordene kommer fra Otto Jørgensen, product manager hos den ansete højttalerproducent Dynaudio i Skanderborg. Og han siger dem med overbevisning i stemmen.

Vinylfolket vil nok protestere. Hos dem er der ingen tvivl: Lp'erne kan bare et eller andet helt unikt med lyden. Og i hvert fald noget, der efter deres mening er bedre end både cd'er, streaming og - siger de - hele den digitale mishandling af musikken.

Vild med vinyl

I 90'erne blev vinylpladerne dømt helt ude og fortid, men over de seneste år har de runde skiver oplevet en bemærkelsesværdig renæssance.I denne artikelserie sætter vi fokus på vinylpladerne. Vi snakker med samlere, handlere og folk med forstand på lyd og udstyr.

Dette er den femte af seks artikler.

Ofte ender det som påstand mod påstand. Den ene overbevisning over for den anden. Fordi lyd i meget høj grad handler om ørerne, der lytter.

Men diskussionen bliver hurtigt kringlet.

For lp'erne med nye navne og ny musik, som i disse år lægger sig i kølvandet på vinylbølgen, er stort set alle indspillet i studier med digitalt udstyr, og først som sidste led i processen bliver lyden omdannet til det analoge signal, der kan puttes i riller på en vinylplade.

Analogt kontra digitalt

Diskussionen om vinylens analoge lyd kontra cd'ernes og streamingens digitale lyd bliver meget nemt meget teknisk.Her er (i bearbejdet form) Wikipedias grundlæggende beskrivelse af de to former for lyd-optagelser:

En analog optagelse er karakteriseret ved, at optageudstyret er indrettet, så det varierer analogt med lufttrykket fra den originale lyd. Generelt bliver variationerne i lufttrykket omdannet (f.eks. via en mikrofon) til et elektrisk signal, som er analogt med det øjeblikkelige lufttryk. Variationerne i det elektriske signal bliver derefter konverteret til variationer i f.eks. rillerne på en grammofonplade eller i magnetiseringen af et magnetisk spole- eller kassettebånd.

En digital optagelse fremkommer ved at konvertere det fysiske udtryk i den originale lyd til en række tal, som derefter kan gemmes og senere kan genskabes ved at "læses tilbage". Normalt bliver lyden konverteret til et elektrisk signal på samme måde som ved analoge optagelser. Det analoge signal bliver efterfølgende konverteret til et digitalt signal ved hjælp af en analog-til-digital-konverter (A/D-konverter). De digitale data bliver derefter lagret på f.eks. en cd eller en harddisk.

Hvortil kommer hele den voldsomme udvikling, den digitale teknik har været igennem, siden de første cd'er i 80'erne gjorde deres entré på markedet.

Med hifi i bagagen

Klog mand er som bekendt god at gæste - og 40-årige Otto Jørgensen er, når det gælder lyd, en særdeles kyndig herre.

Han havde 15 år som forhandler af hifi-udstyr med i bagagen, da han for to og et halvt år siden blev ansat hos Dynadio.

Sommetider tænker jeg, at meget af fascinationen af vinyl bunder i, at teknikken i det hele taget virker. At man kan få lyd ud af sådan en rund plade.

Otto Jørgensen

Men vel at mærke en forhandler, som gerne havde fingrene lidt længere nede i teknikken end de fleste af kollegerne i branchen.

Som product manager er han nu, som han selv siger, "blæksprutten midt i det hele". Han skal sammen med virksomhedens afdelinger for udvikling, produktion, salg og marketing prøve at definere, hvilke højttalere kunder og forhandlere efterspørger. Eller med andre ord prøve at ramme markedet og musikfolkets ønsker så præcist som muligt.

750.000 kr. for et par højttalere

Dynaudio har siden 1970'erne været en markant spiller på højttaler-markedet - med ikke mindst det, der kaldes high end-produkter, som bannermærke.

Sådan er det stadig. I rigtigt mange studier verden over bliver indspilningerne lyttet igennem via Dynaudio-højttalerne, og hos de virkelige (og velhavende) hifi-freaks står fabrikkens top-modeller, Evidence Master, som koster op til 750.000 kr. for et par.

Over de seneste år har den eksklusive del af programmet dog fået følgeskab af højttalere, der kan passes ind i hverdags-folkets budget - med reolhøjttaleren Emit til 4500 kr. for et par som nyeste skud på stammen.

- Markedets bedste i sin klasse, siger Otto Jørgensen med overbevisning i stemmen.

Elektronik og akustik

For han vil selvfølgelig gerne snakke højttalere, og han er hurtig til at slå fast, at i den sidste ende spiller netop højttalerne en central rolle, når det gælder lyden. Sammen med elektronikken, der behandler lyden, og akustikken i det rum, hvor det hele er stillet op.

Men nu gælder det første led i processen: analogt kontra digitalt. Vinyl kontra cd'er og streamning.

Og så tegner Otto Jørgensen en bølgelinje på whiteboardet i mødelokalet, hvor vi sidder. For sådan er lyd: bølger gennem luften. Og det er disse bølger af skiftende tryk, som opfanges af f.eks. en mikrofon, hvor de omdannes til elektriske impulser.

Impulserne fastholdes - populært sagt - i en plades riller, og via forstærker og højttaler bliver de genskabt som de lydbølger, der når lytterens ører. Det kaldes en analog proces, afledt af det græske ord analogos, som betyder "tilsvarende" eller "lignende".

44.100 gange i sekundet

Over for dette står digital, som betyder "beskrevet med tal".

Og for at det ikke skal blive alt for langhåret, kan det meget forenklet forklares med, at 44.100 gange i sekundet aflæses den elektriske impuls fra mikrofonen og omdannes til et tal. Det sker i en A/D-konverter - A/D for "analogt til digitalt".

De mange tal kan derefter lagres på en cd eller en harddisk, hvorfra de kan afspilles - og musikken strømmer ud gennem højttalerne.

Vital i processen er den D/A-konverter, som i cd-afspilleren hjemme i stuen omdanner det digitale signal til det analoge signal, forstærker og højttalere kan behandle. For det er den, der skal sørge for, at de 44.100 aflæsninger bliver til en sammenhængende lydbølge.

- Så når vi skal sammenligne vinyllyd og cd-lyd, vil det selvfølgelig være et plus, at kvaliteten på D/A-konverteren er i orden, siger Otto Jørgensen. Men den helt afgørende faktor er kildematerialet - altså den enkelte plade. Intet anlæg - og heller ikke Dynaudios bedste højttalere - kan få en dårlig plade til at lyde godt.

Meget tæt på lydbølgen

Derfor betyder det meget, at de 44.100 lyd-aflæsninger i sekundet, som bunder i, hvad teknikken magtede, da cd-mediet blev skabt, har nutidens udstyr for længst distanceret. Nu er 96.000 typisk. Og helt op til 768.000 aflæsninger i sekundet kan det mest avancerede maskineri præstere. Hvormed også er sagt, at den digitale teknik kommer endog meget tæt på at indfange lydbølgen totalt.

Oveni har de digitale signaler den fordel, at de ikke forandrer sig.

Modsat den analoge lyd, som i studierne tidligere blev fastholdt på avancerede båndoptagere med brede magnetbånd.

- Men allerede når man afspillede båndene f.eks. i forbindelse med en prøvelytning af musikken eller i miksningen, sled det på dem, og lidt af kvaliteten gik tabt, forklarer Otto Jørgensen.

Derfor handler det i dag i mange studier om hurtigst muligt at få lyden digitaliseret. For den digitale lyd kan der arbejdes videre med, uden at det rokker ved kvaliteten.

- Det er da også meget få af nutidens lp-udgivelser, der kan kaldes helt igennem analoge. 98 pct. af dem er produceret digitalt, anslår den kyndige lydkender.

Komprimeret lyd

Når den digitale lyd i hvert fald i nogle kredse må slås med et dårligt ry, skyldes det da heller ikke teknikken som sådan, men mere, hvordan man gennem tiden har behandlet lyden.

Ofte bliver den komprimeret. Det gælder på mange cd'er og ikke mindst i de såkaldte mp3-filer.

Disse tekniske muligheder var særdeles brugbare, da internettet endnu befandt sig i sin barndom, og kapaciteten ikke rakte til at sende store filer. I en mp3-fil kan et stykke musik komprimeres til ca. en tiendedel af den oprindelige størrelse og stadig lyde næsten som den ukomprimerede original - i hvert fald, hvis musikken afspilles f.eks. i en kørende bil, på en ghettoblaster eller over et dårligt anlæg hjemme i stuen.

- Mp3-komprimeringen betyder, at detaljeringen går tabt. Dynamikken i musikken derimod behøver ikke at blive forringet. Men problemet er, at ofte går man helt bevidst efter også at komprimere dynamikken - og det er noget af det værste, man kan gøre mod lydkvaliteten, for dynamikken kan ikke hentes tilbage igen, siger Otto Jørgensen og tilføjer:

- Desværre er cd'erne typisk komprimeret på den ene eller den anden eller begge måder, og det har helt sikkert medvirket til kritikken af deres lyd.

Diskanten slides ned

I dag har internettet en helt anden kapacitet. Uden vanskeligheder kan man hente film i HD-kvalitet ned på fjernsynet derhjemme. På samme måde kan man streame store lydfiler.

Dermed kommer vi frem til Otto Jørgensens indledende påstand: at streaming nu kan give lydoplevelser af en kvalitet, som helt og fuldt modsvarer teknikken i det studie, hvor musikken er indspillet.

Og nej - den analoge musik kan ikke komprimeres, men det betyder på den anden side ikke, at vinylen er perfekt. Som allerede omtalt begynder nedbrydningen af lyden allerede, når studiebåndene afspilles. Og ude på pladespillerne slider pickup'en på lp'ernes riller.

- Mange snakker om, at vinylen har en blødere og varmere lyd end de mere diskant-rige cd'er. Men det hænger måske sammen med, at netop diskanten er det, der først "slides" væk på en plade, siger Otto Jørgensen og tilføjer, at hvis målet lyder på en varm lyd, kan den uden problemer skabes med den digitale teknik.

- Du kan opleve det, hvis du kopierer en lp og brænder musikken ned på en cd. Når du afspiller cd'en, er den varme lyd bevaret, siger han.

Midt i koncertsalen

Så vinyllyd eller digital lyd - dén diskussion slutter næppe nogensinde.

Heller ikke for Otto Jørgensen selv. Han har hjemme i privaten adgang til både vinyl og streaming - og bruger begge dele.

- Noget af den musik, jeg holder af, lyder bedst på vinyl, andet bedst på streaming, siger han og understreger dermed, at han ikke melder sig som definitivt for eller imod.

I stedet ligger hans pointe et helt andet sted: at det meste afhænger af det udstyr, musikken afspilles på.

Det demonstrerer han i Dynaudios showroom, hvor vi lytter til Adele og "Someone Like You" i en koncert-optagelse. Musik, der sendes gennem et forstærkeranlæg til 300.000 kr. og ud gennem højttalere til 180.000 kr. for et par.

Det hele står imponerende og fascinerende klart. Lyden bølger varmt og nærværende ud i rummet, som befandt man sig lige foran scenen. Og da publikum synger med på omkvædet, opleves det ikke som en grødet masse; i stedet står man med fornemmelsen af et par tusinde helt selvstændige stemmer.

- De trænede kan efter sigende høre på akustikken, hvilken koncertsal vi er i, her Royal Albert Hall i London, siger Otto Jørgensen.

Og lydkilden?

En helt almindelig cd, skabt af teknikere, som ved, hvordan man laver ordentlig lyd.

  • fyens.dk

Mere om emnet

Se alle
Det startede med Laban - og er blevet til et helt liv med vinyl

Det startede med Laban - og er blevet til et helt liv med vinyl

Vinyl-samler: Næh ... det er musikken og hyggen, der tæller

Vinyl-samler: Næh ... det er musikken og hyggen, der tæller

Vinylsamlernes helt særlige dag

Vinylsamlernes helt særlige dag