Når familien arver

Arven efter mor, far eller pap-forældre kan splitte selv de mest velfungerende familier, hvis der opstår tvivl om, hvem der skal arve hvad. Særligt galt kan det gå når halvsøskende skal fordele boet - eller endnu værre, hvis svigerinderne blander sig, fortæller eksperter.
Foto: Polfoto - Fotomanipulation: Peter Sterobo

Når familien arver

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

ARVE-FJENDER: Arv giver anledning til stille nag eller frådende skænderier i mange familier. Pludselig slås man om jagttrofæ og det gamle kaffestel, og det går helt galt, når svigerbørnene blander sig

En krævende pegefinger mod en sofapude kan udløse dramaet. Den falmede ligegyldighed kan pludselig skabe Strindbergske tilstande i ellers stille stuer. At dele boet efter en afdød slægtning kan opløse selv de varmeste følelser blandt søskende.

Den slags historier, som fylder meget i alle familier. Onkel dit taler ikke med onkel dat, fordi de engang blev uvenner over farfars bulede lampe. Konflikterne har været der siden Aralds tid, men alligevel kan emnet arv stadig få folk til bryde ud i et væld af familiære anekdoter. På trods af erfaringerne og en massiv velstand, der sikrer langt de fleste mod at være afhængige af en arv, er vi er ikke blevet klogere. Vi kæmper stadig.

Selvfølgelig drejer konflikterne sig i mange tilfælde om penge. Det ubehagelige begær - griskheden, som vi hver dag forsøger at holde nede med pli og gode manerer, stikker sit fæle fjæs frem ved synet af designermøblementet.

Men først og fremmest handler det om følelser. Alle de uudtalte ting, der rumsterer mellem familiemedlemmer, når de ser på hinanden, efter den sidste tår gravkaffe er sunket. Den mor eller far, der plejer at holde gnidninger nede, er væk. Og så er det er hverken falmet indbo eller kroner og øre, det handler om, forklarer Anja Cordes, der er formand for Danske Familieadvokater. Hun fungerer udover jobbet som advokat som mediator - en mægler - i de arvesager, hvor tingene er gået i hårdknude.

- Det er sjældent fordi, man ikke fik den grønne vase, det går galt. Det er et udtryk for en opsparet frustration eller jalousi, man har båret igennem livet. Det handler om, at "mor kunne bedre lide dig end mig", eller "far var aldrig sød ved min kone", siger Anja Cordes.

Følelser ikke ting

Retsassessor ved skifteretten på Frederiksberg, Flemming Sorth, har også oplevet, hvordan mennesker lader pli være pli, når forældrenes ting skal gøres op.

- Selv højtuddannede folk kan sidde og slås om fuldstændigt ligegyldige indbogenstande. Det er tydeligt, at det ikke er den reelle konflikt. Det hænder, at de sidder og råber og skriger af hinanden, selv om det hører heldigvis til sjældenhederne, fortæller Flemming Sorth.

Når sorgen over afdøde stadig sidder i halsen og barndommens du-fik-også-altid-den-bedste-cykel-følelse melder sig i maven, er der basis for, at selv den tilbageholdende lillebror kan føle sig trådt over sine ellers så fornuftige Ecco-sko.

Familien forgrener sig i forurettelse, og så ryger dialogen mellem parterne, forklarer psykolog Søren Braskov fra Jysk Center for Konfliktløsning.

Han møder gennem sit arbejde de familier, som ikke kan tale sig til rette. Og netop samtale er afgørende for at få forholdet på fode, når arvedelingen er gået i fisk, forklarer Søren Braskov.

- Typisk er det meget enkle følelser, som rammer os. Man føler sig krænket eller misforstået, og det kommer som oftest til udtryk som aggression. Nogle viser det ved at skælde hårdt ud, mens andre bliver indadvendte. Mange mister ofte hurtigt kontakten, så de for eksempel kun taler gennem bestemte søskende, og det er et stort problem, for så er det umuligt at afkræfte beskyldninger eller forklare motiver, siger Søren Braskov.

Han mener, at konflikterne dybest set bunder i graden af tilknytning til forældrene.

- Det handler om at have følt sig værdsat eller ikke værdsat - om at have været tættest på. Det kommer tydeligt til udtryk, når man skal arve, for nogle vil bare sælge skidtet, mens det for andre overhovedet ikke kan komme på tale, siger Søren Braskov.

Arven efter papforældre

Der findes ikke opgørelser over, hvor mange arvesager, der ender med, at parterne forlader hinanden i vrede. Men det er Anja Cordes' erfaring, at folk er villige til at gå længere for at få deres vilje.

- Folk er i dag mere bevidste om, hvad de har krav på. De er ikke nødvendigvis mere veluddannede, men i takt med, at der er en stor mængde information tilgængelig på Internettet, gør man sig i højere grad end tidligere bekendt med sine rettigheder. Jeg vil ikke kalde det kræve- eller klagementalitet, men ved hjælp af fire klik kan man få et bedre udgangspunkt for at forstå nogle ting om eksempelvis testamenter. Det er bare ikke det samme som at kunne løse problemerne, og mange er mere forvirrede end oplyste, når de skal diskutere bodelingen, siger Anja Cordes.

Desuden giver de mange nye halv- og papsøskende anledning til skærmydsler.

- Antallet af konflikter i arvesager stiger, fordi der bliver flere og flere mennesker, der har børn fra forskellige ægteskaber, siger Anja Cordes.

Det moderne familiemønstre harmonerer ikke med den gammeldags arvelovgivning, der tager udgangspunkt i, at man har den samme ægtefælle hele livet og har fælles børn, og det kan give uklarhed og dermed problemer, mener Anja Cordes.

En halvsøster nærer heller ikke nødvendigvis den kærlighed til afdøde som vedkommendes biologiske barn, og det har betydning for hvilke smånostalgiske følelser og omsorg for møblementet, han eller hun oplever, forklarer psykolog Søren Braskov.

- Man ser på de efterladte ting på vidt forskellige måder. Derfor kan man føle sig såret og krænket, når man pludselig skal til at dele sit barndomshjem med to halvsøskende, siger Søren Braskov.

Koner og konflikter

Særligt galt går det dog, når svigerbørnene kommer ind i billedet. Det har blandt andre formanden for autoriserede bobestyrere, Michael Rostock, oplevet. Gennem de sidste tre årtier har han hjulpet familier med at fordele indboet efter deres afdøde slægtninge. Michael Rostock kommer tidligt ind i processen, når skifteretten har afgjort, om boet skal skiftes privat eller ved hjælp af en advokat - en såkaldt bobestyrer. I den situation har han oplevet uenighederne, når koner og kærester blander sig.

- Ofte er det svigerbørnene, som giver anledning til konflikter. Søskende kan tit snakke sig ud af tingene, men svigerbørnene sidder tit bagved og fyrer godt op under den arving, som skal komme med synspunkter, siger Michael Rostock.

Dette bekræfter psykolog Søren Braskov.

- Langt de fleste søskende kan sagtens leve med, at der ikke er millimeter-retfærdighed, hvis de bliver bedt pænt om det. Vi kan godt forholde os til, at arven bliver delt forskelligt. Vi kan nemlig godt se, at der er forskellige behov i en søskendeflok. De fleste har evnen til at se igennem fingre med, at broderen får noget, som egentlig er mere værd, men den har svigerbørnene ikke. De har svært ved at se noget gå fra nogen, og derfor puster de tit til konflikten. De vil gerne have, at tingene bliver delt helt lige, og måske har de også kig på noget specielt, siger Søren Braskov.

Derfor giver det yderligere problemer at skulle stå til ansvar overfor konen.

- Man skal svare på angreb som "Hvorfor fik du ikke det?", "Din søster får altid!" Og så skal der gode argumenter til på den front også, forklarer Søren Braskov, der understreger, at noget, af det brændstof som virkeligt kan tænde op under en familiefejde, er, når fordelingen af tingene bliver underforstået.

- Vi skal spørges - og vi skal spørges ordentligt! Vi kan leve med uretfærdigheder, hvis vi bliver spurgt pænt. Men hvis vores gavmildhed bliver taget for givet, så en søskende siger "Du er jo ligeglad" eller "Du har jo rigeligt", så bliver vi trodsige. De fleste har en generøs side, når man taler stille og roligt om tingene. Vi ved godt, at den ene af vores søskende er mere knyttet til noget bestemt, og så er det fint, at han eller hun tager tingen, hvis der vel at mærke bliver talt om det, siger Søren Braskov.

Pinlig konflikt

Noget har vi dog lært af arvestridighederne, mener formanden for Danske Familieadvokater, Anja Cordes:

- Der er en større bevidsthed om, at man skal skrive testamente for at sikre, at konflikterne ikke opstår. Netop fordi man indgår ægteskaber med dine, mine og vores børn, er der en tendens til, at man i højere grad søger advokatbistand, får lavet testamenter og aftaler om særeje. Der er mere fokus på, hvilke konsekvenser de nye ægteskaber kan få, siger Anja Cordes.

Når der eksempelvis sidder en advokat for enden af bordet, er det Anja Cordes erfaring, at folk ikke så nemt ryger i totterne på hinanden.

- På den måde, er der også én udefra, som kan kontrollere, at værdisættelser er rigtige. Så er det nemmere at få kvalt optræk til ballade, siger hun.

Bobestyrer Michael Rostock oplever, at forældre forsøger at fordele tingene ved hjælp af uformelle lister, så der ikke bliver ballade blandt deres efterkommere.

- Det er en form for supplement til testamentet, som er tænkt som en vejledning til arvingerne. Det er et forsøg på at undgå konflikter, hvor man fordeler enkelte genstande, men det er ikke juridisk bindende og kan lige så godt have den modsatte effekt, så der er nogle arvinge, som bliver sure over, at andre er blevet tilgodeset. Den slags forhindrer ikke konflikterne i at opstå. Man skal skrive det ind i testamentet i stedet, så det ikke er til diskussion, råder Michael Rostock.

Han oplever af og til, at arvinger direkte prøver at snyde hinanden og stikke noget til side.

- Men det hører til undtagelserne. Hvis det sker, er det ofte den af arvingerne, som har taget sig af afdøde i den sidste tid. Så kan der godt mangle nogle ting.

Generelt er der en stigende velvilje overfor at få hjælp til at klare problemer. Mange er blevet opmærksomme på tilbud om konfliktløsning fra enten advokater eller psykologer, men vejen til at bede om hjælp til familiære stridigheder er ikke nem, forklarer psykolog Søren Braskov:

- De fleste synes, at det er noget, de selv skal kunne klare. De er flove over at komme op at tottes med deres søskende over en arv. Det er jo sådan noget, man griner af, at andre familier gør. Det er pinligt og lugter lidt at griskhed. Desuden har de fleste selvbillede af deres familie som god og harmonisk, siger Søren Braskov.

Når familien arver

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.