En fornuftig fiasko

Vissenbjerg Rynkeby cykelløb
Foto: Hans Østergaard

En fornuftig fiasko

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vennerne Jørgen Emil Hansen og Jørn Lund gik deres egne veje i 1976 - og vandt overraskende OL-bronze

På en svensk landevej i nærheden af Borås i juli 1976 beslutter tre yngre mænd at stå af cyklerne og udgå af et cykelløb.

De ved, at det er en beslutning, de vil blive kritiseret hårdt for af deres ledere og af pressen. Men de stoler på deres egen dømmekraft, og de er enige. De ved, at de gør det rigtige.

De tre mænd er 33-årige Jørgen Emil Hansen, 32-årige Jørn Lund samt Verner Blaudzun på 30. De træffer beslutningen cirka midtvejs i 100 kilometer holdløbet om det nordiske mesterskab.

Der er fire ryttere på et hold. Men danskerne har lagt så hårdt ud, at fjerdemanden, den unge reserve Leon Ringbo, står af efter kun fire kilometer.

Med kun tre ryttere i næsten hele løbet kan det danske hold godt gennemføre - men uden chance for at vinde. Hvilket ikke kun betyder spildte kræfter, men også svækket moral.

Det vil de undgå. Så trioen står af.

Dobbeltfiasko

I målområdet er den nye chef for udtagelseskomiteen, Leif F. Jensen, nede i kulkælderen. Efter lang tids kritik af cykellandsholdet er en ny fiasko det sidste, han har brug for. Og dobbeltfiasko er det, for det danske B-hold er også udgået.

Er det et langsigtet projekt, som kun to uger før kulminationen ved De Olympiske Lege i Montreal nu ligger i smadder? Leif F. Jensen er så deprimeret og så sur, at han bevidst undgår at tale med rytterne, da de triller i mål.

- Jeg hørte bare noget om, at det var bedst for psyken at stå af. Jeg syntes, det var en dårlig forklaring, siger Leif F. Jensen nu 31 år efter.

Nej, rytterne indvier ikke UK-chefen i overvejelserne ude på ruten. Tilliden mellem ryttere og ledere er ikke i top efter lang tids stridigheder om et generationsskifte på landsholdet, der slog fejl.

De unge ryttere kører kort sagt ikke nær så hurtigt som de ældre med mange internationale topresultater bag sig.

Så Leif F. Jensen, jævnaldrende med den erfarne elite, vælger at blæse på dåbsattesterne. De bedste skal på holdet, uanset alder.

Lund tilbage

Og et stærkt team tegner sig i 1975 med Jørgen Emil Hansen, Verner Blaudzun, Jørgen Marcussen og det største talent blandt de unge, Gert Frank.

Et problem opstår, da Jørgen Marcussen bliver professionel, men det løser Jørgen Emil Hansen med en opringning til sin gode ven, Jørn Lund, der egentlig er stoppet.

- Vi mangler en fjerdemand. Du må begynde at træne igen, siger Hansen.

Jørn Lund, en bjørnestærk temporytter med flere verdensrekorder i tidkørsel, lader sig overtale, og forberedelserne til OL forløber planmæssigt - indtil NM i Borås.

Her har Gert Frank meldt afbud på grund af en skade. Officielt.

I virkeligheden er Hansen og Lund gået bag om ryggen på lederne. De har sagt til Frank, at han skal simulere skadet.

- Vi så, at han trængte til en pause for ikke at brænde ud for tidligt, siger Jørn Lund i dag.

At både ledere og sportspresse er hårde ved rytterne i de følgende dage efter NM-kollapset, og at 100 kilometerholdet med de stolte traditioner fraskrives enhver medaljechance ved OL ryster ikke de rutinerede trio.

- Det påvirkede os overhovedet ikke. Vi er ude i de meget små marginaler, og vi vidste selv, hvordan vi skulle toppe på det rigtige tidspunkt, siger Jørn Lund.

Ramt topformen

Og 14 dage senere, søndag den 18. juli, køres det løb, som rytterne har fokuseret på i mere end et år.

De ved, at de har ramt topformen, men de ved ikke, hvor langt kræfterne rækker.

- Jeg sagde til alle, der spurgte mig, at vi ville blive mellem nummer tre og nummer syv, siger Jørgen Emil Hansen.

Russerne og polakkerne - som Jørn Lund i dag er overbevist om ikke var "rene" - er urørlige. Danskerne skal køre efter bronzen.

Og det danske hold rammer en dag, hvor alle fire par ben er gode, hvor rytmen er rigtig, og hvor samarbejdet fungerer perfekt. Og da kvartetten en snes kilometer før mål får meldingen, at holdet ligger til bronze med 20 sekunders forspring til Vesttyskland, skrues tempoet i vejret.

De sidste kilometer gør afsindig ondt i lunger og ben, men med høje kampråb pacer rytterne hinanden frem, og ankommet i mål og efter at have fået vejret igen tør Jørn Lund tro på et godt resultat.

- Vi havde kørt stærkere end østtyskerne. De lagde meget hårdt ud, men gik døde, siger Jørn Lund.

Jørgen Emil Hansen tager intet for givet, før sidste hold er over målstregen, men forspringet til vesttyskerne bevares, og dermed er bronzen i hus.

Hvad angår metal er det ikke Hansens flotteste resultat. 10 år tidligere var han med til at vinde verdensmesterskabet i samme disciplin, og senere fulgte et par sølvmedaljer.

- Men ser man på omstændighederne, så synes jeg, at bronzen i Montreal er den største præstation, siger Jørgen Emil Hansen.

Jørn Lund med bl.a. VM-sølv er enig.

- Jeg er mest glad for bronzen. OL er noget særligt, siger Jørn Lund.

Sidste løb

Bronzeløbet var Hansens og Lunds sidste løb for landsholdet. Jørn Lund stoppede karrieren, mens Jørgen Emil Hansen langsomt trappede ned de følgende år.

Men godt kørende er de stadig. Nu som holdkaptajner for Team Rynkeby, der skal til Paris.

Turen er længere, tempoet er lavere, og stemningen vil være mere afslappet end dengang.

Men der er ingen tvivl om, at ordrerne fra Hansen og Lund bliver adlydt.

En fornuftig fiasko

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce