Vin med karakter: Douro-dalens revolutionære knægt


Vin med karakter: Douro-dalens revolutionære knægt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dirk van der Niepoort gemmer sine magnumflasker for søsteren. Han laver først og fremmest vin, som han selv kan lide den - og det giver succes.

Den bedste fest er i køkkenet. Ikke mindst når værten står med en åben flaske i hånden.

- Vil du have noget Coche, spørger Dirk van der Niepoort og skænker i glasset.

- Vinen er lagret på 80 procent nye fade. Jeg bryder mig egentlig ikke om ny eg. Men nye fade var de bedste, og den vil ældes godt, siger han.

Dirk van der Niepoort er femte generation af den hollandske familie, som rykkede fra det flade Hilversum til Porto for at lave vin på druer fra de stejle skråninger oppe i Douro-dalen.

Og han er både berygtet og berømt. Berygtet for at skifte stil, så sommeliererne har svært ved at forklare gæsterne, hvad de får i glasset - det smager anderledes end sidst.

Berømt for at stå i spidsen for den udvikling, som har revolutioneret produktionen af vin i Douro-dalen, ved at fokusere på terroir og lokale druer.

I fjor lå tre vine fra dalen på Wine Spectators Top 5 - blandt andet årgang 2011 fra Quinta do Vale Meão.

Dirk van der Niepoort har brudt konventionerne, siden han i 1991 lavede sin første vin i Douro - fire fade med vinen Robustus - og rejste til Australien for at lære mere om vin. Hans far brød sig ikke om vinen og forærede arbejderne på vingården de tre fade, men det slog ikke skår i knægtens tro på egne evner.

- Det interessante er, at mine kolleger mener, at jeg er skør. Mine rødvine er mærkelige og dumme, siger de. Men Francisco (vinmageren fra Quinta do Vale Meão, red.) kom den anden dag og fortalte, hvad de vil gøre. Den fucking bastard siger, at jeg er skør, men han gør det samme et par år efter, konstaterer Dirk van der Niepoort med et stort grin.

Artiklen fortsætter under videoen

Kvintetten Douro Boys

Han har netop afsluttet formiddagens smagning af 19 vine fra de fem vingårde i The Douro Boys for en flok sommelierer og vinskribenter fra det meste af kloden og ligner med bare tæer i crocs, korte bukser og det viltre hår en alternativ terapeut mere end en succesfuld vinmager.

En canadisk og en tysk sommelier har passet Dirk van der Niepoort op i køkkenet sammen med Livsstils udsendte.

Canadieren er på sin egen stille måde begejstret, tyskeren forbeholden, for Niepoorts vine er som at købe en lotto-kupon af smagfulde eksperimenter, men de har karakter, og det er netop, hvad den krølhårede mand arbejder på at skabe. Dirk van der Niepoort kender holdningen, og han forsøger da også at holde stilen og få mere præcision i en topvin som Batuta.

- Men jeg vil ikke lave vin på recept, jeg arbejder for at blive bedre.

Dirk van der Niepoort er den mest særprægede vinmager af de fem i samarbejdet The Douro Boys, der takket være god vin og markedsføring fra hans østrigske ekskone, Dorli Muhr, og hendes marketingbureau, Wine & Partners, har sikret sig omtale og omsætning.

De andre følger trop

Jeg spørger Dirk van der Niepoort til eksempler på, hvordan de andre vinmagere har fulgt i hans spor.

- Se på alkohol-niveauerne: 2013 og 2014 bliver lavere. Se på brugen af eg. Der bliver mindre ny eg, og farven bliver lysere. Det er bare et spørgsmål om tid, før de følger efter os. Vores hvidvine smager anderledes end før, ja, de er meget bedre. Nogle vil have dem større og rigere som før i tiden, jeg kan bedre lide dem nu, konstaterer Dirk van der Niepoort.

Sommelieren fra Canada fortæller, at han er træt af hvide basisvine, som smager ens, uanset hvor på kloden de er fremstillet. I modsætning til Niepoorts vine som Redoma, Tiara og Coche. Dirk van der Niepoort har sine "Niepoort Projectos", samarbejder med andre vinmagere kloden over, som for eksempel den spanske Raul Perez fra Ribeira Sacra, og de har lært meget af hinanden. Det samarbejdede handlede ifølge Dirk van der Niepoort om udveksling af idéer, respekt for hinanden, og portugiseren lærte ifølge eget udsagn, at "det handler ikke, om en vin er dårlig eller god, det handler, om den har personlighed".

Dirk van der Niepoorts vine stikker ud fra den brede strøm af vine fra Portugal og såmænd også vinene fra resten af The Douro Boys. Jeg spørger, om ikke det har sin pris at eksperimentere i en så konservativ branche som vinbranchen?

- Ja, jeg har gjort mine tanker, og jeg tager hatten af for Francisco og Quinta do Vale Do Meão. Men i fjor præsenterede de en ny vin fra en mark med granit i undergrunden. Jeg var ked af det, for de var det eneste fornuftige firma, og nu laver de for mange vine. Akkurat som de andre. Men jeg klager ikke, for vi klarer os godt, faktisk bedst af The Douro Boys. Og de andre klarer sig altså ganske godt, siger Dirk van der Niepoort.

Artiklen fortsætter under videoen

Et mareridt for søsteren

Dirk van der Niepoort overtog ledelsen af firmaet i 1997, hans far gik for alvor på pension i 2005, og nu kører Dirk firmaet i parløb med søsteren Verena van der Niepoort, som har lidt af en opgave.

- Hvis du spørger min søster, så hader hun det, jeg gør. Fra et administrationssynspunkt er det et mareridt. Min manager gør ikke, for han ser tallene. Vores problem er, at vi er for succesfulde. Vi har for mange ordrer, men det er et problem, som jeg kan leve med. Da vi flaskede Coche, sagde jeg til min søster: Vi laver 2000 flasker, og den skal koste det samme som Batuta. Vi giver ingen prøver til journalister, vi viser den ikke frem. De sagde, hvordan vil du sælge den? Intet problem, sagde jeg, vi drikker den bare selv!

Dirk van der Niepoort besluttede sig for at gemme 500 flasker Coche til sin egen samling. Hans manager indvendte, at han sagtens kunne gemme 1500 flasker.

- Men to måneder efter fik jeg et opkald om, at vi var nået ned til de 500 flasker og havde fået nye ordrer. Jeg sagde: "O.k., del dem og stop med at sælge." Jeg lagde telefonrøret og sagde: "Aahr, vi er bare et godt firma." Men så tænkte jeg, at det lød forkert: "Hvorfor ringer han så venligt om noget så ubetydeligt," siger Dirk van der Nieeport.

- Jeg fandt ud af, at han havde solgt alle flaskerne. Vi havde kun 36 flasker tilbage! Det eneste gode var, at vi stadig havde magnumflaskerne her på Quinta da Napoles. Når jeg endnu ikke har lavet etiketterne, og vinen fysisk er på vingården, så har min søster ikke mulighed for at se dem på computeren, og så glemmer hun at sælge dem, siger Dirk van der Niepoort.

Vinmageren mener selv, at hans succes bunder i tankegangen hos ham og Niepoort Vinhos: Han laver vin, som han selv elsker at drikke.

- Mine kolleger tænker på at sælge deres vin dyrt, og så laver de vinen. Jeg tænker kun på at lave vinen, og jeg tager længere tid om at lave etiketter. Jeg vil se den færdige vin, for så bliver det ikke en fake etiket alene med det formål at promovere vinen. Min logik er omvendt af andres, og det er nok ikke nemt at arbejde sammen med mig. Men det virker, så hvorfor ikke?

- Det er vel også en mere ærlig måde at lave etiketterne, når man kender vinens personlighed?

- Det er den eneste rigtige måde medmindre du vil spille som Coca-Cola. Jeg respekterer Coca-Cola for deres markedsføring, men det er fake. Du bliver nødt til at gå ned på pris, vi har ikke prisproblemer, vi diskuterer den ikke engang. Vi sælger ikke til supermarkeder, jo faktisk i Schweiz, men vi dumper ikke prisen.

- So ..., siger Dirk van der Niepoort og skænker sig et glas vin.

- ... life goes on ...

Vin med karakter: Douro-dalens revolutionære knægt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce