Ugens vintest fokuserer på hvidvine. Her er både lette, liflige og elegante flasker.

Foråret er endelig kommet. Ikke bare ifølge kalenderen, men også i praksis har vejret i de seneste uger mange gange givet anledning til at finde en kølig flaske hvidvin frem fra køleskabet.

Faste læsere af disse sider vil vide, at vinskribenterne ofte argumenterer for at drikke noget mere og noget bedre hvidvin. For mange er disse vine ofte reserveret til forretter samt til terrassen, når vejret byder det.

Da sidstnævnte må forventes at være tilfældet forhåbentlig de næste måneder, skal vi i denne uge se nærmere på en række hvidvine. Og da sommeren er lige om hjørnet, kommer inden længe også test af rosévine og vine, der vil gøre sig godt til grillmaden.

Når det, der vel kan kaldes hvidvinssæsonen, står for døren, er det på sin plads med nogle overordnede retningslinjer for disse vine.

Det er min opfattelse, at mange vindrikkere tager tommelfingerreglen om hvidvin til fisk og rødvin til kød ret bogstaveligt. Det er ikke forkert, men det er nu også synd at lade sig styre for meget efter dette. Nogle hvidvine kan således sagtens fungere til nogle lettere kødretter, lige så vel som de lettere og afkølede rødvine kan være glimrende til nogle fiskeretter.

Når vi skal sætte hvidvine til kødretter, er der nogle udfordringer, som er værd at være opmærksom på. For hvidvine indeholder som regel - modsat rødvin - ikke tanniner, som fungerer godt som modspil til kødets proteiner.

Helt overordnet kan hvidvine inddeles i de lette, ofte liflige, med lav alkohol (12-13 procent) og ofte uden fadlagring, hvilket giver dem et mere "rent" udtryk af frugt.

I den anden ende af skalaen finder vi de tungere og mere fyldige hvidvine med alkohol i den højere ende (13,5-14,5 procent), ofte fadlagrede, hvilket giver dem et mere fedme- og sødmefuldt udtryk. Herimellem disse to yderpunkter findes der naturligvis et hav af vine.

Til hygge uden mad vil vine i den førstnævnte kategori være mest oplagte. Generelt findes disse ofte i de køligere egne i Europa. Man kan sagtens finde masser af ikke-fadlagrede, friske hvidvine uden for Europa, men her er alkoholprocenten bare sjældent i den lavere ende.

Det lunere klima giver som udgangspunkt vinene lidt mere krop end de europæiske, uden at det er nogen facitliste, for der er naturligvis også områder i Europa, hvor blandt andet klimaet giver nogle meget potente vine.

Under et besøg i sidste måned i det varme Priorat i Spanien smagte jeg hvidvin på 14,5 procent, hvilket absolut ikke er noget særsyn i dette område. Velvidende at så voluminøse vine ikke er voldsomt eftertragtede, koncentrerer producenterne i Priorat sig da heldigvis også om at lave nogle ganske glimrende rødvine.

Til bordet

Hvis vi sætter os til bordet og skal have hvidvin til maden, er mulighederne mange. Prøv at eksperimentere lidt med hvidvine til diverse kødretter. Hvis ikke, man synes, det fungerer, kan man jo altid tage det mere traditionelle valg, rødvinen.

Men hvidvine med en vis fylde og struktur vil tit være et fint valg til kylling, kalv eller svin med ikke for kraftigt tilbehør. Spørg din vinhandler efter gode bud.

Er der smørstegt fisk bør man gå efter vine med et lignende smørret og fedmefuldt udtryk. Det kommer fra fadlagringen, så her er mulighederne både at finde i og uden for Europa. Særligt oversøiske vine på chardonnay-druen er ofte fadlagrede.

I Europa er Bourgogne et godt bud, om end prisen her generelt vil være højere end for flere af konkurrenterne fra andre verdenshjørner. Andre vinområder i Europa kan absolut også være med. Særligt de mindre kendte områder i Italien og Portugal leverer mange interessante hvidvine til fornuftige priser.

Lige så vel som rødvin altid bør serveres let afkølet, bør man også være opmærksom på temperaturen i hvidvinen. Ingen kunne drømme om at servere disse ved stuetemperatur, og ofte kommer flasken direkte fra køleskabet.

Giv hvidvinen nogle minutter i glasset, før man dufter og smager, for de fem grader, som er temperaturen, hvis vinen kommer direkte fra køleskabet, er faktisk for koldt. Kulden "bedøver" simpelthen vinen, så dens udtryk slet ikke kommer frem. Oplev selv forskellen ved at servere en helt kold hvidvin sammen med en hvidvin, som har stået 10-15 minutter i glasset. Få grader kan betyde meget.

Uden at gøre vin, herunder serveringstemperatur, til en større videnskab, skal vin selvfølgelig heller ikke være for varm, for så virker den tung og nærmest kvalm. En serveringstemperatur på mellem 8 og 12 grader er passende for de fleste hvidvine. Det svarer til, at man lader glasset stå cirka et kvarter, efter at der er hældt op af flasken fra køleskabet.

Og så gælder der i øvrigt det råd, at uanset om det gælder, hvilken mad man vil drikke vinen til, og ved hvilken temperatur, så er det bare med at prøve sig frem til det, som passer en bedst. Gode råd fra nærværende avissider, vinhandleren og andre kan man så bruge som inspiration.

  • fyens.dk