Lokale druer som alvarinho, loureiro og trajadura giver frisk frugt og syre i de unge hvidvine fra Vinho Verde i det nordlige Portugal.

En forhandler af portvin fortalte mig for et par år siden, at en kunde en dag overrasket havde spurgt, om de også lavede portvin i Portugal? Det lykkedes ham vist nok at undertrykke en latter og forklare kunden, at det gjorde de skam - og de var faktisk ret gode til det.

Havde kunden spurgt, om de også lavede hvidvin i Portugal, havde det måske ikke fremkaldt samme latterrefleks hos vinhandleren. For nok sælger han flere hvidvine fra landet, og mange danskere har formentlig på et eller andet tidspunkt stiftet bekendtskab med de buttede Mateus-flasker (dem må du dog i supermarkedet efter), men det er ikke de hvide vine, der hævder Portugals stolthed i vinens verden uden for landets grænser.

Årsagen er ikke, at de ikke er gode, for det er en del af dem - bevares, også Mateus kan drikkes, hvis den er tilstrækkelig kold. Men portugiserne er glade for at drikke deres egne vine, og eftersom det i Danmark stadig er supermarkederne, der sidder på langt over halvdelen af det samlede vinsalg, er chancen for at støde på for eksempel en loureiro eller en god alvarinho ikke udpræget stor.

For nylig viste en undersøgelse, at de danske dagligvarebutikker er udtalt dårlige til at variere udbuddet af varer sammenlignet med butikker i eksempelvis Tyskland. Det gælder til en vis grad desværre også for vin. Hvis du vil smage noget andet end det, som de store kæder føler sig nogenlunde sikre på at kunne sælge (og her taler vi ikke om små partier af vine, der kun sælges i udvalgte forretninger), er du nødt til at finde dem hos en vinhandler.

En liter vin for en halvtredser

ogI dagens test koncentrerer vi os om et område af Portugal, der ligger et godt stykke fra både hovedstaden, Lissabon, og badestrandene længere sydpå ved Algarve. I det nordvestligste hjørne af Portugal, som grænser op til Spanien i både nord og øst og har Atlanterhavet om bagbord, ligger området Vinho Verde. Nærheden til havet betyder, at nedbørsmængderne ligger i den højeste ende i forhold til resten af Portugal, og det stiller krav til vinbønderne, som skal undgå, at druerne går til i råd i kombinationen af varme og fugt.

Vinho verde betyder "grøn vin", men i området laves både hvidvin, rosé og rødvin. Generelt bør hvidvinene drikkes unge for at få det fulde udbytte af det drikkeanimerende spil mellem syre og frisk frugtsødme, som de bedste vine har.

For at finde vinene til dagens test har vi været i både supermarked og vinbutik: Hos en specialist i portugisisk vin, Portugisisk Vinkælder i Odense (portugisiskvinkaelder.dk), og Netto.

For at tage den sidste først: Netto sælger Casal Garcia fra producenten Aveleda i en literflaske for 50 kroner - det svarer til 37,50 kroner for en almindelig flaske. Literflasker giver, synes jeg, et indtryk af, at her er en vin, som mere er lavet til forbrug med fokus på mængden end til nydelse. Men vinen i den store flaske kan sagtens nydes, og der er jo grænser for, hvad man kan kræve af en vin til den pris, når supermarkedet og staten og transportøren af vinene og vinhuset i Portugal også skal tjene på den.

Casal Garcia falder i hvert fald i nogle forbrugeres smag, for den er fast gæst på hylderne år efter år. Den har mindst to ting, som taler til dens fordel: Prisen og alkoholprocenten. Skal man drikke sådan en sag en varm sommerdag - og jeg kan ikke komme på andre anledninger, hvor det ville være relevant - er det et stort plus, at den kun holder 9,5 procent.

Hvilke druer den er lavet på, fremgår ikke af etiketten, men lidt research på nettet viser, at det er en blanding af trajadura, loureiro, arinto og azal. Restsukkerindholdet er 11 gram/liter.

Tynd fornemmelse

Og det er altså ikke for at være på nakken af billig vin at den anden vin fra Netto, som også er fra huset Aveleda, heller ikke får store roser med herfra. Til dens forsvar skal siges, at det på etiketten står skrevet, at der er tale om en "medium dry" vin. Så bør man være advaret; ordene betyder, at vinen ikke er gæret helt ud, så den har noget restsukker i sig - 15 gram/liter, for at være helt præcis.

Sød og halvsød vin kan være fantastisk - spørg bare i Mosel og omegn eller i Sauternes og Barsac - men her er vi ude i en gang hverken eller. Duften antyder, at der venter noget temmelig sødt, men det gør der ikke. Der venter faktisk ikke ret meget ud over den lille prikken, som en svag kulsyre i vinen efterlader på tungen. Man kan blive lidt ærgerlig af at tænke på, hvor meget arbejde der formentlig er lagt i at dyrke vinstokkene, høste druerne og lave vinen bare for at ende med dette resultat.

Gennemsnitsudbyttet er ifølge Aveleda 80 hektoliter/hektar, og deri ligger nok en årsag til den tynde fornemmelse, man står med, når man har vinen i munden. Mest overraskende er det dog at læse, at det er den forholdsvis kendte Bordeaux-konsulent Denis Dubourdieu, der har været konsulent på vinen. Hjemme i Frankrig laver han ret god sød vin på Château Doisy-Daëne i Barsac.

Livsglæde lige ned i svælget

Ja, ja, så har vi overstået dagens discount-bashing, og vi kan bevæge os videre til vinhandlerens vine. Men bemærk lige i det efterfølgende at der altså ikke skal mange flere mønter på disken, før man får noget, som giver en helt anden oplevelse. Så får man ikke en liter, men "kun" 75 centiliter, og det er naturligvis altid et spørgsmål om, hvad man prioriterer. Men i disse spalter vil vi altid forsøge at overtale til at bruge bare lidt flere penge, end danskerne normalt gør, på en flaske vin.

For 69 kroner kan du drikke et udmærket glas kølig vinho verde, som både har en sommerstemning i duften og lader sig nedsvælge med lethed og en smag af grønne frugter holdt i skak af en behersket syrlighed. Det er let at forestille sig at sidde med et glas af denne vin og udsigt til floden Minho og Spanien på den anden flodbred eller med lyden af Atlanterhavets brænding i ørerne.

Det er Anselmo Mendes, der står bag vinen Muros Antigos Escolha, som er en blanding af druesorterne alvarinho, loureiro og avesso, og samme vinmager har lavet vinen Muros Antigos Loureiro, der selvfølgelig er en vin udelukkende på sorten loureiro. Her får du for 10 kroner mere en vin med lidt mere dybde og en god mælkeagtig syrlighed, som giver en fin balance i smagen. Samtidig er der sprød og frisk æble- og pærefrugt, som sender livsglæde direkte ned i svælget på dig.

Sammenligninger af loureiros og alvarinhos dna-profiler viser, at de to kan være tæt beslægtet, og vinen har en god del af den sprødhed og tyngde, som også findes i dagens dyreste vin, som netop er en ren alvarinho.

Den tredje vin fra Mendes, "Contacto", koster 30 kroner mere, og du skal ikke lade dig narre af navnet. Det betyder ganske vist, at drueskallerne har haft kontakt med mosten, som de er blevet udblødt i gennem 12 timer. Og så kunne man tro, at senhor Mendes havde forsøgt at lave en orange vin med tannin fra skallerne og oxiderede toner i både duft og smag. Men det har han ikke. Vinen er klar og ikke spor orange, den er ikke oxideret, men har en fed sødme i munden og en god syre - som en god alvarinho skal have. Den smækkerhed, der giver lyst til en slurk mere, blomstrer her.

  • Journalist portræt

    Af:

    Journalist på Fyens.dk og vinskribent for Fynske Medier.