Ugens test sender Fiaten bort fra alfarvej for at tjekke druer som catarratto, refosco og en sjælden drue fra Calabrien.

Italiensk vin, siger du? Nebbiolo, sangiovese og corvina. Alle druer bag store vine som barolo, chianti og amarone. Nå, men Italien er meget mere end den hellige treenighed af førende druer.

Italien er et spraglet land - både når det kommer til de 20 regioner fra Sicilien i syd til Trentino - Alto Adige i nord, de lige så mange regionale køkkener og ikke mindst de druer, som italienerne i mange hundrede år har brugt i form af gæret most til de lokale retter.

Alsidigheden kommer blandt andet af, at Italien er en ung nation, samlet i 1870, og ugens vintest tæller vine fra Calabrien i syd til Alto Adige på sydsiden af Alperne. Man skal være varsom med at diskutere regionalt tilhørsforhold i Sydtyrol/Alto Adige, hvor vineriet Nals Magreid ligger i dalen mellem byerne Merano og Bolzano med vinmarker op af bjergene. Druerne til den smagte pinot bianco (pinot blanc om man vil) i ugens test kommer fra en højt beliggende vinmark - Penon - i det sydlige område, som er et meget varmt område som tilgodeser den sene modning hos pinot bianco. Vinen er en fin allrounder til sommeren i al dens herlighed fra et glas på terrassen til en grillstegt kylling og rammer de fire stjerner til tilbudsprisen på 99 kroner hos Kjær Sommerfeldt.

Stadig mod nord, men længere mod øst i Friuli fremstiller familiefirmaet Albino Armani deres pinot grigio - den italienske udgave af pinot gris, og den er et andet bud på en sommer-allrounder med sin dæmpede frugt, en let og forfriskende bitterhed og en behagelig næse med grønne æbler. Mere speciel er firmaets vin i ugens test på den lokale drue refosco, som første gang er nævnt i 1700-tallet.

Refosco dal penducolo rosso lyder Friuli-druens flotte navn i fuldt udtræk, men vinen er mere lækker i næsen end i munden, hvor den i første omgang slutter lidt brat. Men med lidt luft i glasset får væsken liv med friske ribs og jordbær, men man skal købe den for at teste en særlig drue i betragtning af prisen til knap 100 kroner hos Vinmonopolet.

Den lille søde

Dolcetto er en anden mindre kendt drue - i hvert fald i forhold til nebbiolo, som glæder mange vinelskere. De kommer begge fra Piemonte, og her producerer Marziano Abbona en dolcetto fra den 10 hektar store vinmark San Luigi. Dolcetto betyder "den lille søde", men denne vin er tør og er et godt bud på en let sommervin, når man har lyst til en rødvin og søger en mere frisk version end de frugttunge shiraz, som normalt bliver anbefalet til grillmad.

Marziano Abbonas dolcetto har med sin lette røgtone, krydrede næse og let sure kirsebær potentialet til at stå på ved webergrillen som en ledsager til et stykke lam eller en grillet kalvekotelet.

Letheden går igen i testens to andre rødvine, og Italien er generelt et godt bud, hvis man søger syre, elegance og power i rødvine, som ikke må være for tunge, når man søger uden om søde bordbomber i form af amarone og ripasso. Sangiovese er i den forbindelse et godt bud som drue med sin højborg i Toscana. Men lidt længere mod nord ligger producenten Umberto Cesari med base i byen Castel San Pietro Terme i hjertet af regionen Emilia Romagna med de bløde bakker.

Velgørende syre

Umberto Cesari står for testens mest syredrevne rødvin, og her er syre altså et plusord: Tænk på saftig frugt, som rykker lidt i mundvigene og skaber en frisk vin, der kan stå til grillet kød. Flasken byder på sangiovese med klassisk skarphed, sødme fra kirsebær og spicet op med bitter mandel. Den er letløbende og har fået præg af to år på fad uden, at det er overgjort.

Umberto Cesari etablerede sin vingår tilbage i 1965 og satte sig det mål at bringe den dengang mindre prestigefyldte drue til værdighed, og det lykkedes med titlen som "Italien winery of the year" i 2011 af IWSC i London, og det fungerer i denne basisvin fra vingården, som ligger til 135 kroner flasken hos Kjær Sommerfeldt.

Nu er der rigtig mange priser i vinverdenen, nogle mere seriøse end andre, og i den afdeling finder vi den italienske guide Gambero Rosso (Den røde reje, sådan direkte oversat). Smagsdommeren herfra kastede titlen Årets Vinavler efter brødrene Librandi i 2013. Brødrene Librandi fremstiller deres vin i byen i Ciro Marina i Calabrien, som er Italiens tå, og en region som måske mest er kendt for en af de meste effektive mafiaer i landet. Men uanset det har Librandibrødrene stået for det meste af innovationen i Calabrien de seneste år med 350 hektar vinmarker, og deres Gravello er af mange regnet for Calabriens bedste vin med sin kombination af 60 procent af druen gaglioppo og 40 procent cabernet sauvignon fra området Val di Neto. 109 kroner koster deres vin hos Vinogvin.dk, og hvis man er vant til at købe nebbiolo med alder fra Norditalien, så skræmmer prisen ikke. Stemningen i glasset er meget den samme med et ældet præg uden så meget umiddelbar frugt til næsen. Her er dog lidt jordbær, men ellers er det røget bacon, lette tanniner og mere sekundære toner, som præger vinen fra Calabrien.

I den sammenligning runder Sicilien af med en regulær, ukompliceret pleaser: Pinot grigio (akkurat som fra Friuli), men her blandet op med most fra druen cattarato, som er den mest udbredte drue på Sicilien med citrus-drevne fyldige vine som kendetegn. Denne Pura Sicilia Catarratto Pinot Grigio har dog mest af den bløde pinot gris-fornemmelse, og dermed sætter Sicilien mod forventningerne et blødt punktum for Turen går til Italien.

  • Michael Bager

    Af:

    Journalist på kulturredaktionen i Odense med nyheder som stofområde. Madredaktør med ansvar for restaurantanmeldelser. Skriver om vin og drikkevarer til magasinet Livstil. Formand for foreningen Danske Madanmeldere, som står bag Årets Ret. Født 1967.