Sloveniens vingårde

- Folk er vilde med den, siger Peter Stegovec om sin hvidvin.

Sloveniens vingårde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stiftstidendes medarbejder er på tur i Slovenien for at smage på landets vine. Og de fortjener at blive "opdaget", skriver han i denne tredje og sidste artikel.

Peter Stegovec bor i Vipava-området, lidt inde i landet og oppe i højderne, hvor der ikke er så koldt og vådt i høstens tid. Familien har blot fem-seks hektarer og fremstiller ca. 20.000 flasker årligt, så vin er ikke hovedindkomstkilden. Faderen driver en selvstændig virksomhed, og Peter arbejder halvtids som assisterende ønolog i Gorizia.

Den lokale hvidvinsdrue er zelen, også kendt i Østrig som rotgipfler. Det er med Peters ord "en vanskelig drue, som giver aromatiske, let drikkelige vine".

- Folk er vilde med den, siger han.

Druen modner sent og har ikke et højt sukkerindhold, så det stiller krav til vinmarkens placering i forhold til Solen.

En anden vanskelig druesort er pinella.

- Den er meget humørsyg og smager af vores høj her, siger Peter.

Jeg kan godt lide den for at være mild, u-syret og fed. Også 2006 Rebula er fed og virker mild, men er ganske kraftig og krydret. Lidt i stil med en god hvidvin fra den nordlige del af Rhône-dalen.

Peter Stegovec fremstiller minsandten også en barbera, som jeg smager i 2006-udgaven. Den er virkelig flot og resultatet af omhyggelig udtynding af drueklaserne sommeren igennem med et ekstremt lavt udbytte til følge.

Stegovec ligger i Vipava-området, og det samme gør de næste vinfolk, jeg besøger: Sutor, Tilia, Cigoj og Krapez.

Primoz Lavrencic og hans italienske kone Marjeta er ved at bygge til, så de dels kan få bedre faciliteter til sig selv, dels kan give husly til gæster. Det er et byggeri præget af Primoz's interesse for arkitektur. Han kender Arne Jacobsen, Henning Larsen og Jørn Utzon og vaklede i sin tid mellem studier af arkitektur, litteratur eller vin.

Vinen vandt, så nu arbejder han sammen med sin bror om de fælles fem hektarer vinmarker, samtidig med at han er på udkig efter marker til salg, så han kan få sine egne.

Sutors vine er rentsmagende, og forklaringen er den samme, som jeg har hørt fra de andre små producenter på rundturen: ingen manipulering, det vil sige ingen tilsætning af svovl, syre og andet, som ellers florerer i alverdens vinkældre. Årgangene blandes heller ikke.

Blandt de vine, vi smager, er to årgange af sauvignon blanc, dels 2006, dels 2000. Jeg er generelt ikke den store ynder af druesorten, men her er dens undertiden aggressive aromaer tæmmet, så oplevelsen er dejlig.

Melita og Matjaz Lemut kalder deres gamle og lidt klaustrofobiske vingård for Tilia, der betyder lindetræ. De har planer om at bygge nyt og hjælpes blandt andet på vej ved at eksportere vine til USA.

Matjaz er knap så fast i mælet som andre af de vinfolk, jeg har mødt, når talen falder på arbejdet i kælderen. Mens nogle nærmest giver indtryk af, at vinene bare skal passe sig selv, erkender han sin rolle.

- Vin kan ikke fremstilles uden min mellemkomst, så jeg er ikke tilhænger af ikke at være kreativ undervejs i processen. Jeg går ind og gør mit i stedet for at lade naturen, det vil sige Vorherre, klare ærterne.

Blandt en stribe vine falder jeg især for Matjaz's 2002 Chardonnay barrique, som har bevaret sin friskhed, og 2006 Pinot Noir, som er et charmerende bekendtskab.

Hos Jordan og Silva Cigoj skal man unde sig en overnatning og et måltid i parrets restaurant. Her får man lokale råvarer på tallerkenen, blandt andet Jordans prisvindende skinke fra grise af egen avl.

Man drikker selvfølgelig Cigoj-vine til og bør især bestille Rebula og Zelen. De to hvidvine kan sagtens gå til alle retterne.

Martin Krapez får meget flotte vine ud af sine syv hektarer, og det gælder både røde og hvide.

2005 Chardonnay, fadgæret og lagret i ni måneder, er rentsmagende og præcis, alkoholprocenten er 13,5, og produktionen sørgeligt lille: 1500 flasker.

2003 Sauvignon Blanc, 1300 flasker årligt, er oppe på 14,5 procent, men det mærker man ikke. Igen en sauvignon blanc uden aggressiv aroma. Hvor herligt!

Tre årgange af merlot demonstrerer Martin Krapez' omhu. 2002 er tør, blød og meget drikkelig. 2003 (tre år i fad, 14,5 procent alkohol) er en fed, frisk mundfylder, og årgang 1999 vil jeg uden tøven rangere på linje med en god pomerol.

Rundturen slutter hos Valdhuber i Kungota og Miro i Kog. Hos begge dominerer hvidvinene heldigvis. Rødvinene bliver let lidt spidse og magre.

Bogomir Valdhuber og broderen Janez har 10 ha i 350 meters højde, som giver 40.000-50.000 flasker årligt. Hoveddruen er laski rizling, som er en taknemmelig sort, egnet til både tørre og søde vine. Den falder også let ud - 11-11,5 procent alkohol er det normale.

Bogomir begyndte at tappe sine vine i 1990 og har siden gjort en indsats for at få mere koncentration i dem. Det er lykkedes ganske godt. Vi smager os igennem et større udvalg, og jeg er særligt glad for tre af dem.

2007 Renski Rizling har god krop og frisk syre samt et behageligt lavt indhold af alkohol (12,5 procent). 2006 Chardonnay er rentsmagende, frisk og helt u-træet. Bogomir bruger kun store, gamle fade, som ikke afgiver smag til vinen.

Og endelig 2007 Traminer. Tør, god krop - og intet af den trættende aroma, som skæmmer rigtigt mange udgaver af gewurztraminer fra mere kendte dele af vinverdenen.

Miro Mundas filosofi er, at vine skal være drikkelige og give lyst til at tage et glas mere. Den er jeg med på, men desværre venter 300 kilometers bilkørsel i øsende regnvejr forude, så jeg må beherske mig.

43-årige Miro er med i den lokale gruppe vinbønder i lokaliteten Jeruzalem, som har specialiseret sig i sipon-druen - den, der i Ungarn er kendt som furmint og her bruges til tokaj.

Det ligger ikke helt klart, hvorfra navnet Jeruzalem stammer. Muligvis fra korsfarere, som stoppede her på vejen hjem fra Det Hellige Land og aldrig kom videre på grund af vinen og pigerne. Navnet sipon menes derimod næsten sikkert at være afledt af "si bon", fransk for "rigtig god".

Miros Kog 3 er en blanding af laski rizling, sauvignon blanc og sipon. Den kan med sin lette sødme og friske syre minde om en tysk klassevin og vil være perfekt til for eksempel charcuteri eller en hel picnic-kurv.

2007 Pinot Blanc er også en rentsmagende vin med lidt sødme. Druerne høstes ret tidligt for at undgå et højt indhold af alkohol, og den sekundære gæring undgås, så vinens friskhed bliver bevaret.

Miro morer sig også med at fremstille små partier af specielle blandinger for at se, hvordan de udvikler sig. XL er eksempelvis blandet af chardonnay og pinot blanc og fremstillet i 300 eksemplarer. Det er en tør vin til restaurantbrug, men kun nogle af flaskerne sælges. Resten vil blive fulgt af Miro og hans partner.

Egnen omkring Jeruzalem er kendt for sine søde vine, så vi slutter med 2006 Fuga Mundi, der er resultatet af en blanding af senthøstede druer.

Dermed er der sat punktum for en lærerig rejse i et vinland, som vi bør "opdage". Både vinene og menneskene bag dem fortjener det.

Hermed slutter

serien om Slovenien. De tidligere artikler har vi bragt 24. maj og 17. maj.
SLOVENIEN
Republikken Slovenien blev selvstændig i 1991 efter at have været en del af Jugoslavien.

Landet er knap halvt så stort som Danmark med en befolkning på godt to millioner.

Hovedstaden Ljubljana er på størrelse med Århus.

I 2004 blev Slovenien medlem af både NATO og EU, og i første halvdel af 2008 har Slovenien som det første af de nye EU-lande formandskabet.

Sloveniens vingårde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce