Rasteau - sød frugt og power

2009 Rasteau, Ogier, Rhône, Frankrig. Superbrugsen: 64,95 kroner (15 procent) Mørk rødlilla med en meget lille, lilla kant og næsten lukket kerne. I næsen er der mørkerøde, næsten overmodne hindbær, lidt fad og lakrids og en svag fornemmelse af alkohol. I munden viser vinen store tanniner, men de holdes i skak af en stor sødme, delvis fra de 15 procent alkohol, delvis som en tydelig fornemmelse af glat og fed glycerol (en lugtfri, tyktflydende alkohol med sød smag). Syren står noget i baggrunden i denne vin, og fadet ligger også under for det umiddelbare indtryk af power, tanniner, alkohol og sødme. Den skal have luft - træk den bare op dagen før, den skal drikkes, og stil den køligt - for at den kan folde sig mere ud. Til prisen på 64,95 kroner er den til fire stjerner.
Foto: Asbjørn Sand

Rasteau - sød frugt og power

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ogier er et navn, man næsten ikke kan undgå at støde på i Coops vinafdelinger. I en god årgang som 2009 er der fine køb at gøre.

Kend din vin: Fransk vin er ikke længere danskernes favorit. Sådan har det været i et par år, siden Chile vippede franskmændene ned fra førstepladsen blandt danskernes foretrukne vinlande. Men hvor vinbønderne i Bordeaux kæmper for at genvinde danskernes gunst, har deres kolleger i Rhône-dalen haft det lettere. For danskerne holder stadig meget af de saftige, bærduftende og ikke mindst alkoholrige vine fra området.

En del af succesen for Rhône-vinene i Danmark skyldes givetvis, at de fås til meget humane priser og alligevel ofte leverer en hæderlig drikkeoplevelse. Mange af de Rhône-vine, der sælges i supermarkederne, kommer fra store firmaer som Louis Bernard (Dansk Supermarked), Orsan (Superbest) og Ogier (Coop).

De når ikke de samme exceptionelle højder, som visse af de mindre producenter i området, hvis vine til gengæld kan ryge op i firecifrede beløb. Men med en stribe fremragende årgange inden for de seneste 10 år har det kunnet betale sig at kigge efter de knap så prestigefyldte navne på vinhylderne.

Varme årgange

2007 efterfulgte 2005 som en stor årgang i Rhône - den var ifølge Robert Parker så god, at Clos Saint-Jeans vin ”Deus Ex Machina” et par gange forekom ham at være den bedste rødvin, han nogensinde havde smagt. Det udløste hovedrysten blandt nogle vinelskere - for hvordan kan man sige det om en vin, som kun lige er kommet på flaske, når man samtidig - som Robert Parker - har smagt det meste af det bedste fra det seneste århundrede? Men i Frankrig var de sikkert glade for omtalen.

Og så kom 2009, der måske ikke helt når niveauet fra 2007, men dårlige er vinene nu ikke. I hvert fald ikke hvis man kan lide umiddelbar bærfrugt og stor sødme - også fra alkoholen, som er tydeligt til stede i vinene. De vine, som denne skribent har smagt fra årgangen, har haft en god portion moden frugt og ikke for hårde tanniner, og alkoholen har ikke skubbet dem ud af balance. Og det gælder for vine helt ned til 50 kroner.

Vinbønderne i Rhône-dalen har som nævnt været begunstiget med en stribe gode år - startende med kvartetten 1998 til 2001 og derefter 2003, 2005, 2007 og 2009. Der har i det seneste årti været varme og sol nok til næsten at overmodne ikke mindst de grenachedruer, som er med til at give vinene fra det sydlige Rhône sødme og høj alkohol.

Og priserne - i hvert fald på de almindelige ”forbrugervine” - har holdt sig nogenlunde i ro.

Der er også nok af vin at tage af i Rhône, som målt på arealet til vinmarker og mængden af produceret vin er den næststørste AOC (dyrkningsområde) i Frankrig, kun overgået af AOC’en Bordeaux. Rhône har over 6000 vinproducenter, som fik 283 millioner liter vin ud af sidste års høst fra 73.468 hektar vinmarker.

Men der laves også tynd, ligegyldig vin her, og når vejret er imod bønderne som i for eksempel 2002, hvor området nærmest regnede væk før høsten, er der virkelig langt mellem de anbefalelsesværdige vine.

I almindelige og bedre årgange er gennemsnitsniveauet - i hvert fald for de vine, der kommer på hylderne i Danmark - dog pænt, og også blandt bag-in-box-vinene kan man finde et godt forhold mellem pris og kvalitet.

Det betaler sig som altid at bruge sin sunde fornuft. Man får ikke en interessant, typisk châteauneuf-du-pape for 89 kroner. For de penge kan man få langt sjovere oplevelser med vine fra mindre berømmede områder - for eksempel Gigondas, Vacqueras eller Rasteau. Og man narrer sig selv, hvis man tror, at man står med guld i hånden, når man finder en Hermitage til omkring 150 kroner i et supermarked.

Nogle vine er bare ikke billige - og selv om en producent som Ogier sikkert er stolt over at have en Hermitage i sin portefølje, så er det stadig kun et navn, der kan sættes på etiketten. Hvad der er i flasken, kan som regel ses på prisen.

Men hvad der helt præcis er i dagens vin er ikke til at blive klog på. Bagetiketten oplyser, at vinen er en blanding af grenache og syrah - formentlig med overvægt af grenache - men det præcise forhold fremgår ikke. Ifølge reglerne for den nye appellation Rasteau AOC (gælder fra 2009-årgangen) skal grenache dog udgøre minimum 50 procent.

Blandingsforholdet fremgår heller ikke af Ogiers hjemmeside, der kort beskrevet er håbløs. Både den franske og den engelske version er meget kortfattet, og det er ikke engang muligt at få et overblik over, hvilke vine firmaet fremstiller. På forsiden oplyser Ogier, at en ny hjemmeside er under konstruktion, men det har den vist været meget længe, og det giver et irriterende indtryk af, at Ogier ikke rigtig tager sine kunder alvorligt. Selv om man fremstiller vin til supermarkederne, kunne det vel godt tænkes, at nogle af dem, der drikker vinen, er interesserede i at vide noget mere om den væske, de bebyrder deres lever med.

Ikke mindst fordi dagens vin, Ogiers Rasteau 2009, er en ganske flot vin at få i glasset. Mørk rødlilla med en meget lille, lilla kant og næsten lukket kerne. I næsen er der mørkerøde, næsten overmodne hindbær, lidt fad og lakrids og en svag fornemmelse af alkohol. I munden viser vinen store tanniner, men de holdes i skak af en stor sødme, delvis fra de 15 procent alkohol, delvis som en tydelig fornemmelse af glat og fed glycerol (en lugtfri, tyktflydende alkohol med sød smag). Syren står noget i baggrunden i denne vin, og fadet ligger også under for det umiddelbare indtryk af power, tanniner, alkohol og sødme.

Den skal have luft - træk den bare op dagen før, den skal drikkes, og stil den køligt - for at den kan folde sig mere ud. Til Superbrugsens pris på 64,95 kroner er den til fire stjerner - men den har også været på tilbud i Fakta til 54 kroner, og det gør selvfølgelig ikke anbefalingen mindre.

Rasteau i to udgaver

For et par uger siden havde Dagli’Brugsen tilbud på Ogiers 2009 Côtes du Rhône Villages Rasteau, som må formodes at være en anden vin end den, vi anmelder i dag. Den nye Rasteau AOC er nemlig en opgradering fra den tidligere Côtes du Rhône Villages-status, men producenterne kan stadig kalde deres vin Côtes du Rhône Villages, hvis de ønsker det - for eksempel fordi vinen kommer fra yngre vinstokke eller er fra en dårlig årgang.

Om det er tilfældet med vinen i Dagli’Brugsen er uvist - Ogier er som nævnt ikke videre meddelsom på hjemmesiden. Men skulle der stadig stå nogle flasker tilbage, kan de fint hamstres til efterårets mørkere gryderetter eller andestegen til jul. Vinen forekommer faktisk at være en smule bedre end dagens vin - selv om den på papiret er af ringere kvalitet.

Rasteau - sød frugt og power

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce