På Gajas vinger

En lille snes fynboer slap hver 750 kroner for at opleve Angelo Gajas 1998-årgang fra hans Barolo Gromis op til vinen fra tre enkeltmarker. Seks glas med hver deres karakteristika fra en kompromisløs vinmager, som gerne springer et par årgange over, hvis kvaliteten ikke holder. Men det koster i sidste ende hos forbrugeren.
Foto: Birgitte Carol heiberg

På Gajas vinger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der er mange gode argumenter for at købe vin til 2250 kroner flasken. Men i sidste ende lyder spørgsmålet: Er det oplevelsen værd?

Et godt glas: Et svup med korkproppen koster 2250 kroner. Vi er ellers bænket i den gamle fattigskole i det indre Odense, nærmere betegnet klemt inde mellem et truende højt læs vinkasser i smagelokalet hos vinbutikken Vinoble i Overgade.

En lille snes vintosser har købt billet til en aften med prøver på, hvad Piemontes numero uno - Angelo Gaja - i sin tid præsterede med årgangen 1998.

Dråberne i flasken er ved at runde de 10 år, men Gajas produkter holder snildt distancen over 25 år, hvis man skal tro eksperterne. I hvert fald med en opbevaring som i mesterens egen kælder.

Butiksindehaver John Hoppe og hans håndgangne mænd har sat brød, skinke og ost på bordet, men det centrale er flaskerne. Selskabet tæller blandt andet et restauratørpar, tre solbrune gutter med forventningsfulde blikke og kvikke bemærkninger på læben, og længst nede to kammerater fra en vinklub, hvor målet er at reducere dødslisten - altså det antal vine, man skal smage inden turen i cigarkassen - mest muligt.

Angelo Gaja laver vin, så englene synger. Desværre til priser i det luftlag, hvor disse basker rundt, men Prinsen af Barbaresco - det navn går han altså under - er også så kompromisløs, at han kasserer høsten af druer til sin Barolo to år i træk, hvis den ikke lever op til kvalitetskravene - druerne bliver så solgt til potato-prices, som Gaja kalder det - til andre producenter, som får forbud mod at slå på deres oprindelse.

- Så det er bare af sted med druerne til nul kroner, fastslår Thomas Sivholm.

Han er aftenens vært, purchase& marketing manager hos Østjysk Vinforsyning, og har mødt Angelo Gaja et par gange.

Piemontes Barolo-producenter er delt op i traditionalister og modernister, og Angelo Gaja begyndte tidligt som det sidste. Hans far var i 1970'erne ude at rejse, da sønnike besluttede sig for at skrælle en vinmark for nebbiolo-stokke og som den første plantede cabernet sauvignon i stedet.

- Darmagi! - sikke en skam - udbrød den hjemvendte Papa, og det kom vinen til at hedde.

Modernismen har nu sine grænser hos piemonteseren. Angelo Gaja sender fortsat sin vin på markedet med korkpropper, godt nok lange kvalitetspropper, men ifølge Thomas Sivholm vil en anbefaling eller blot et forslag til vinmageren om at bruge skruelåg være den sikre vej til at miste forhandlingen af vinene i Danmark ...
Vinsmagning fra Angelo Gaja.
Vinsmagning fra Angelo Gaja.
Foto: Birgitte Carol heiberg

Spartansk etiket

Hoppes håndgangne mænd er begyndt at trække flasker op, og første vin i glasset er en Barolo Gromis. Det bliver aftenens billigste omgang med en pris på 450 kroner flasken, en vin som er mere maskulin og slagkraftig end den mere forfinede Barbaresco, som er Angelo Gajas varemærke.

Vi kan konstatere, at Gaja ikke bruger sine penge på etiketterne - de er akkurat så tillukkede som den port i Barbaresco, en af mine sidemænd bankede på, da han under en agritourismo-ferie ville besøge manden for at smage på hans vin.

Fynboen og de øvrige har betalt 750 kroner for aftenens smagning, hvis da ikke den fulde pris på 1450 kroner for ikke-medlemmer af Vinoble-klubben. Vi skal have seks vine i glasset denne aften. Ifølge John Hoppe har kunderne spurgt efter denne smagning i halvandet år, og det handler i sidste ende om salg - om at få langet kasser over disken. I tilfældet Gaja koster en vertikalkasse med forskellige årgange af hans Barbaresco altså 25.500 kroner for 12 flasker - hvis man får den til vennepris.

- Vi har otte flasker Sperss tilbage endnu, fortæller John Hoppe og lader bemærkningen hænge i luften.

Og for kunderne handler det til syvende og sidst om smag og behag, og ifølge Thomas Sivholm har hverken han selv eller smageguruen over dem alle - Robert Parker - det endegyldige facit om rigtigt og forkert. Det er op til folk selv at vurdere, om vinen er de mange penge værd.
Vinsmagning fra Angelo Gaja.
Vinsmagning fra Angelo Gaja.
Foto: Birgitte Carol heiberg

Op at ringe

Barolo Gromis er absolut en harmonisk oplevelse i frugt og syre. Mere kraft har dog mandens Sperss - ja, det kunne være navnet på en filial af KGB - til en tusindlap mere per flaske, men helt op at ringe kommer vi først med Barbarescoen til 2250 kroner. Vi er oppe i det niveau, hvor en dråbefanger ikke blot er en praktisk foranstaltning, men også en mulighed for at eliminere en økonomisk risiko...

- Her er vi inde og røre ved flagskibet, konstaterer John Hoppe.

- Jeg kan ikke li' den, udbryder en oppe i den anden ende - og selskabet bryder ud i latter ...

Den er - ifølge en Gaja-novice som undertegnede - faktisk bedre end to af de følgende enkeltmarksvine med undtagelse af Sori San Lorenzo til 2250 kroner flasken. Angelo Gaja producerer mellem 2000 og 6000 flasker fra hver mark, så antallet er absolut overskueligt.
Vinsmagning fra Angelo Gaja.
Vinsmagning fra Angelo Gaja.
Foto: Birgitte Carol heiberg

Investering

- Men det er langt sværere at lave en Barbaresco end en enkeltmarksvin. Gaja og hans team går og smager på dem over nogle uger og kommer måske ned fra fjorten marker til tre. Her kan man virkelig sætte sin egen signatur på vinen, forklarer Thomas Sivholm.

De fleste har bundet deres glas, men jeg har gemt en bundskraber i hver og kan smage de seks vine op mod hinanden. Baroloen virker pjevset i forhold til Sperssen, Barbarescoen holder stand mod de tre enkeltmarksvine - i hvert fald mod Costa Russi og Sori Tildin, men falder til sidst over for den stærkt saftige og kødfulde Sori San Lorenzo.

Vi har i aftenens løb fået mange gode argumenter for at investere i en kasse Gaja. Kinesernes opkøb af vin blandt andet - Gaja har afvist at sælge til dem trods et bud på at lægge 25 procent oveni prisen hvert år - og man kan få en fin, brugt Fiat Cinquecento til samme pris som en kasse Gaja-vin, endda modellen med røde sikkerhedsseler. Vi sidder nogle stykker i den billige ende og diskuterer det afgørende spørgsmål over de sidste dråber, der kan klemmes ud af flasken med Sori San Lorenzo: Er vores yndlingsflaske fra Angelo Gaja de 2250 kroner værd?

Well, svaret blæser i vinden deroppe, hvor Angelos engle synger.

På Gajas vinger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce