Barbera er langt mere dyrket i Piemonte, end nebbiolo er, og der laves store vine af druesorten, som dog stadig står lidt i skyggen af vinene fra barolo og barbaresco. Det er til gengæld godt for priserne.

Barbera er en drue med nørd-potentiale. Ikke fordi den er svær at forstå eller at drikke - det er den sjældent. Men man kan få lang tid til at gå med at diskutere, hvad den egentlig er for en størrelse, og hvor den kommer fra. Ingen ved det med sikkerhed.

Omkring 35 procent af vinmarksarealet i Piemonte er dækket af barbera-planter, og de står for over halvdelen af al rødvin, der produceres inden for de klassificerede områder i Piemonte.

I sammenligning med de tal blegner Piemontes kongedrue, nebbiolo, en anelse, og det gør den også, når man ser på vinen i glasset, for barbera har, hvad mange vindrikkere ser som et stort plus ved en rødvin - masser af farve. Men den har også (i udgangspunktet, i hvert fald) en tydelig syre, som kan overraske, når man har ført glasset med den mørke vin til munden.

Varme er barberas gode ven, og der kan være noget godt i vente med 2017-årgangen, eftersom der herskede noget nær tørke i vinområderne fra marts til oktober, samtidig med at sommeren var varm, og temperaturerne høje til ind i oktober.

Barbera modner før nebbiolo, og druerne holder syre-niveauet også som fuldt modne. Syrens dominans kan dog tæmmes, og det bliver den i mange vine. Druernes smag og sødme kan koncentreres ved at holde høstudbyttet lavere end de hele 70 hektoliter pr. hektar, som er tilladt i Alba (63 hl/ha i Asti), og i kælderen er nye egefade medvirkende til, at den færdige vin ofte virker decideret medgørlig.

Comfort wine

Ligesom det er sket for de nebbiolo-baserede vine har vinene på barbera undergået en modernisering. Tidligere var barbera en jævn hverdagsvin, som ikke krævede nogen dissektion for at blive forstået, hverken i Piemonte eller i andre af de regioner i Italien, hvor barbera var plantet og samlet var den tredjemest udbredte blå druesort. Men så kom Bricco dell'Uccellone.

Det er, som kendere af italiensk vin vil vide, navnet på Giacomo Bolognas første barriquelagrede barbera. Første årgang var 1982, og den viste enhver skeptiker, at hvis barbera fik lov at vokse på en god mark til maksimum modenhed og blev luksusbehandlet i kælderen med nye fade, kunne den vippe folk bagover af benovelse.

Vietti og Prunotto var allerede i 1970'erne begyndt at gøre mere ud af barbera, og Gaja sendte i 1970 en delvist barriquelagret barbera på markedet. Men det var præsentationen af Bricco dell'Uccellone på vinmessen Vinitaly i Verona i 1984, som var gennembruddet.

Stilen er blevet efterlignet af mange, og som det ses i dagens vine, skal man nærmest være uheldig eller opsøge det med vilje, hvis man skal ende med en tyndbenet barbera i glasset. Der står ofte 14,5 og nogle gange 15 procent alkohol på etiketten, vinene er gennemfarvede ud til kanten af glasset, og duften er især mørke kirsebær og lakrids og fadaromaer som chokolade og timian.

Vinene i denne test har haft det godt i selskab med egefadene. For hvad barbera har i syre, mangler druen i tanniner, og den ubalance hjælper træet med at rette op på, samtidig med at nye fade giver vaniljesmag og sødme.

Traditionelt er vinene fra Alba blevet betragtet som "mørkere" i smagen, mens barbera d'Asti er blevet opfattet som lettere og knap så muskuløse. Men i begge zoner arbejder man med koncentration af frugten, og man bruger nye fade, og det gør efter min opfattelse forskellen mellem vinene fra Alba og Asti mindre tydelig.

Flere af vinene i denne test falder inden for en kategori, som kan kaldes "comfort wine"; de er behagelige at drikke, bløde men ikke kedelige, omfavnende og varmende. Rare.

God vin til lang lagring

Men hvad skal man så med barbera? Høj på syre, men ofte tæmmet med fed frugt og fad, er den ikke et alternativ til barolo eller barbaresco. Prisen på nogle af de bedste barberaer gør heller ikke vinene til budgetvenlige alternativer.

Barbera skal med andre ord nydes for sin egen skyld, og derfor er det oplagt at give druerne de bedste betingelser for at yde optimalt. Barbera d'Alba-zonen dækker både Barolo og Barbaresco, og her er nebbiolo stadig kongen.

Det betyder imidlertid ikke, at barbera altid er henvist til mindre gode marker - for eksempel har La Spinetta både nebbiolo og barbera på marken La Gallina, mens Roberto Voerzio er berømt for sin barbera d'Alba Pozzo dell'Annunziata fra marken Annunziata.

Barbera d'Asti omfatter et meget større område nord og øst for Alba, og her har barbera traditionelt været vigtigere end nebbiolo. Derfor finder man ofte druen på de sydvendte skråninger.

I Canelli, inden for Barbera d'Asti-zonen, finder man en af druens fremmeste eksponenter, Coppo. Firmaets claim to fame er dels chardonnayen Monteriolo - fadlagret og med evnen til at lagre - dels barberaen Pomorosso, som bestemt er en vin til det lange træk.

I firmaets kælder smagte vi 2015 Pomorosso, som er gennemtrængt af sødmefuldt fad, massiv bærfrugt og tydelige tanniner og syre. Samme aften blev en 1998 Pomorosso fra magnum åbnet, og den slog alle andre vine af banen: En moden vin og med endnu flere år i sig.

Man kan indvende, at 399 kroner, som 2014 koster, er for mange penge at betale for en flaske vin, ikke mindst hvis den først for alvor viser sin skønhed om 15 år. Omvendt kan man købe en kasse nu og så glæde sig til at drikke halvdelen og sælge den anden halvdel til en væsentlig højere pris og dermed få hele udgiften betalt. Det er stadig langt billigere end at skulle investere i en kasse god bordeaux, som kan have lige så lang modningstid.

Omtrent halvdelen af vinene i dagens test er smagt i Italien og lider under den skavank, at de årgange, som producenterne selv vælger at servere for gæster, ikke nødvendigvis er dem, der er på hylderne lige nu hos deres danske importør.

Jeg har suppleret vinene med en håndfuld flasker fra øverste hylde - dvs. nogle af de barberaer der år efter år er blandt de bedste.


Jysk Fynske Medier var inviteret til Piemonte af I Vini del Piemonte og Strada del Barolo e grandi vini di Langa.

  • fyens.dk

Mere om emnet

Se alle
Pasta til vinen: Sådan laver du den selv

Pasta til vinen: Sådan laver du den selv