Det er ikke nogen misundelsesværdig opgave at være født som et lam. Man risikerer så let at blive spist. Men det lille, uldne dyr skal i hvert fald have godt selskab
Abraham blev testet i sin tro af Gud, som beordrede ham til at ofre sin enbårne søn, Isak. I sidste øjeblik trådte en engel frem for Abraham og skånede Isaks liv. I stedet ofrede Abraham et lam.

Og da jøderne i Egypten skulle beskytte sig selv og deres førstefødte drengebørn mod den dødsengel, som Gud sendte til egypterne som den 10. plage, fordi deres modvillige farao ikke ville lade jøderne rejse ud af landet, gik det også ud over lammene. De blev ofret, og jøderne malede med dyrenes blod på dørene, så englen kunne se, at her skulle den gå forbi.

Det hebraiske ord for påske er ”pesach”, og det betyder netop ”gå forbi”. Siden den blodige nat i Egypten har jøderne spist påskelam til erindring om udfrielsen - og Jesus afsluttede som bekendt også påsken med at spise påskelam med disciplinene ved den sidste nadver. Og så blev Guds lam selv ofret.

Næ, det er ikke let at være et lam, der lander på påskebordet, men det offer, som dyret yder, er nok værd at påskønne med en god vin. Vi har fundet tre af slagsen, som kan løfte påskemåltidet.

Velourblød lammevin

Abruzzo i Italien, Bierzo i Spanien og Lirac i Frankrig ligger alle i skyggen af mere berømte vinområder i de tre lande, og det kan være en fordel - i hvert fald kan man være heldig at finde vin til priser, der ville være højere, hvis navnet på etiketten var mere kendt.

Abruzzo er højborg for druen montepulciano, og Cantina Orsogna har med vinen Mallorio vredet en svulstig, frugtbåret vin ud af druen. Det er en vin, som er lavet i en stil, der ikke kræver stor fordybelse og lang tid i glasset. Den har mængder af velourblød, mørk frugt og sødme, og den bitterhed, der tit følger i hælene på montepulciano-druen, er her godt pakket ind.

Men selv om den altså er nem at holde af, bliver den ikke kedelig. Af med proppen og op i glasset - og server den til en lammeret uden for megen syre. Det er noget, der nærmer sig livsglæde på flaske. Den tåler fint at være en del af genopstandelsen - som et slogan fra et større, fynsk bryggeri lyder.

Tanniner med kløer

Kan du bedre lide en mere krydret, syre- og tanninrig vin til dit lam, er Domaine du Jonciers ”Le Classique” et moderne, klassisk valg. Den er fremstillet af biodynamisk dyrkede druer - de helt klassiske Rhône-sorter syrah, grenache, mourvèdre, cinsault og carignan - fra Lirac i det sydligste Rhône, lige sydvest for Châteauneuf-du-Pape.

I den meget roste årgang 2009 er det en potent og velkrydret sag med en blød bund af sød frugt, chokolade og lakrids - og så tanniner, der for alvor hugger kløerne i, når vinen åbner sig i munden. Den kræver en rustik lammeret, måske fra en römertopf, med rodfrugter, timian og rosmarin, og de ru tanniner kan sagtens arbejde med noget fedt kød.

Alternativt kan vinen blødes op i en karaffel - nogle timers iltning skal nok kappe hovedet af de mest genstridige tanniner, hvis du da ikke hellere vil åbne flasken dagen i forvejen, prøve et glas og så lade resten stå et køligt sted, indtil vinen skal drikkes.

Nemmere at gå til

Selv om Lirac kan sætte benævnelsen ”Cru des Côtes du Rhône” på etiketten og dermed er i selskab med så fine appellationer som Côte-Rôtie, Condrieu og Château Grillet, har Lirac ikke nogen udpræget stjernestatus. Det gælder også for det tredje bud på en lammevin, som kommer fra en obskur appellation i det nordvestlige Spanien, lige nord for Portugal.

Alvaro Palacios, der slog sit navn som vinmager fast med sine himmelstræbende (i både kvalitet og pris) vine fra Priorat godt 100 kilometer syd for Barcelona, har i Bierzo fundet noget, der minder om de stejle vinmarker med skifer, som han kender fra Priorat. Her er det dog ikke garnacha og cariñena, men mencia som giver råmaterialet til vinen Pétalos. Vi har tidligere anmeldt årgang 2008 til fem stjerner, og til den aktuelle tilbudspris på 100 kroner (normalprisen er 135 kroner) er vinen i 2009-årgangen stadig til fem stjerner.

Den har tydelig syre og tydelige tanniner og kunne stilmæssigt godt minde om vinen fra Lirac. Den rustikke, rå kant er her dog ikke noget af, og dermed er den også umiddelbart nemmere at gå til.

Ikke noget dårligt offer til dit påskelam.
  • Fyens Stiftstidende