Piemonte

Vin, vin og mere vin: Avisen Danmarks Kenneth Klingenberg giver efter fire dages smagninger i Piemonte gode bud på mindre kendte vine fra regionen.

Vin: De er lokkende smukke, Alperne, som de ligger ude i horisonten og ser så blide ud dækket af ny, hvid sne. Men den bidende kolde vind, som blæser fra bjergene ned over vinmarkerne i Piemonte denne onsdag i slutningen af november, er uden nåde, og jeg glæder mig over de fire lag tøj, der holder mig nogenlunde varm.

- De har varslet sne oppe i Ghemme, fortæller vores guide, Sandro Minella, da vores gruppe af svenske, danske og en enkelt finsk vinskribent forlader hotellet i Alba efter morgenens dobbelte espresso og en skive tør sandkage.

På programmet i dag og de følgende to dage er vin, vin og mere vin. Og selvom vi nærmer os afslutningen af sæsonen for de hvide trøfler, er vi stillet et drys af dem i udsigt, hvis vi ellers formår at lave vores egen pasta med sugo til kokkens tilfredshed, når vi skal i køkkenet på madskolen Terra i Roddi.

Sneen, som ventes at drysse længere nordpå, bliver i givet fald den første her i området denne vinter, og nedbør har i det hele taget været et sjældent syn i Monferrato det meste af 2017, hvor perioden fra marts til oktober ifølge Sandro var præget af noget nær tørke, mens sommervarmen holdt ved til langt ind i efteråret. Det har gavnet barbera-druerne, som holder af varme, og det kan blive interessant at smage vinene, når 2017-årgangen kommer ud i butikkerne.

Foreløbig må vi drikke vinene fra 2015 og 2016, som kan købes nu - og dem kan du læse indgående om i en stor test næste fredag.

Barbera har, som måske ingen anden drue i verden, gennemgået en forvandling fra sorten, der gav piemonteserne en letdrikkelig og billig vin på bordet (og hjalp syditalienske vinbønder med syrlighed i deres solvarme vine), til en prestigiøs drue, som i de rette hænder (og i nye velristede fade) kan indbringe ganske høje priser. Men nebbiolo sidder stadig på tronen i Piemonte, og barolo og barbaresco kan sælges alene på navnet.

De to vintyper står uantastet som udtryk for den ypperste forløsning af nebbiolos potentiale, men de står kun for omkring tre procent af vinproduktionen i Piemonte, og det gør det til en kompleks opgave for de vinbønder, der også dyrker nebbiolo, blot ikke i de berømte distrikter, at markedsføre deres vin. For et eller andet sted tænker kunderne måske, at de ikke får noget, der er lige så godt, hvis der ikke står barolo eller barbaresco på etiketten?

God vin under små navne

Sådan en råkold novemberdag, hvor sneskyer lurer over vildsvinene, der gemmer sig, indtil mørket tager over, og det er sikkert at gå på jagt i vinmarkerne efter oversete klaser med søde druer, skifter farverne inden for en gullig, orange, brun, grå og sort skala. Intet er sort/hvidt. Heller ikke en rangliste over nebbioloer.

Selvfølgelig er der koryfæer som Angelo Gaja, Bruno Giacosa, Elio Altare, Conterno Fantino, Roberto Voerzio og Conterno-brødrene Giovanni og Aldo - for blot at nævne nogle få - og en del "nye" navne har på relativt kort tid opnået høj status. Men mange af de andre - dem der ikke kan kalde deres vin barolo eller barbaresco - har været på markedet så længe, at det er lykkedes dem at trænge igennem med budskabet om, at der også laves god vin uden for de to berømte områder.

Hvis du nogensinde har købt en barolo i Netto i forventning om at høre englene synge, når du smagte den, ved du, at ikke alt, der glimter, er guld. Men med nebbiolo som en tilladt sort i cirka en tredjedel af de 42 DOC- og 17 DOCG-områder, som Piemonte rummer, er der flere muligheder for at finde seriøse konkurrenter til en ligegyldig discount-barolo.

Der kan gemme sig god vin bag etiketter med navne som eksempelvis Roero, Gattinara, Ghemme, Fara, Colline Novaresi, Bramaterra eller Langhe. I modsætning til nebbiolo, der vil kalde sig barolo eller barbaresco, behøver vinene fra nogle af disse distrikter ikke nødvendigvis at være 100 procent nebbiolo - der kan også tilsættes blandt andet croatina og bonarda.

"Barolo-dræber?"

På fire dage smagte vi os gennem en lang række af vine fra kendte og i Danmark mindre kendte vingårde, og der var klart potentiale i flere af vinene fra de områder, der herhjemme ikke får samme opmærksomhed som især Barolo og Barbaresco.

En producent, der allerede er brudt igennem lydmuren uden for lokalområdet og uden for Italien, er Torraccia del Piantavigna i Novara. Vingården har 10 år i træk scoret tre glas i den italienske vinguide Gambero Rosso, blandt andet med 2011 Ghemme DOCG på 90 procent nebbiolo og 10 procent vespolina.

"Barolo-dræber" er vinen blevet kaldt, hvilket er lige så fjollet som at kalde andre vine "amarone-dræbere". En VW Passat er en udmærket bil, men ville nogen finde på at kalde den "Audi-dræber"? Det kan være to udmærkede produkter, men de er ikke ens.

Torraccias Ghemme er en udmærket vin, og til en pris i Danmark på 149 kroner er 2011'eren formentlig pengene værd. Men de to årgange, jeg smagte i Ghemme (2006 og 2009) bar allerede små præg af alder - særligt 2006'eren havde i duften sherryagtige noter. Det kan have været en skæv flaske - vingårdens engelske manager og medejer, Nigel Brown, forsikrede, at vinen normalt har 15-20 års liv foran sig.

Du kan læse mere om de bedste flasker i noterne her på siden. Bemærk dog at enkelte af vinene ikke er tilgængelige i Danmark i de årgange, der er smagt i Italien.

Jysk Fynske Medier var inviteret til Piemonte af I Vini del Piemonte og Strada del Barolo e grandi vini di Langa.

  • fyens.dk

Mere om emnet

Se alle
Tag selv vinen med hjem fra Italien

Tag selv vinen med hjem fra Italien

Tag selv vinen med hjem fra Italien

Tag selv vinen med hjem fra Italien