Sådan skal en god rødvin være, hvis det står til kældermesteren Fabio Alessandria hos Barolo-producenten Burlotto.
Fabio Alessandria, 34, tager sig af arbejdet i kældrene, og hans 57-årige far passer vinmarkerne. Sådan har de to generationer det bedst i Barolo-huset Burlotto i landsbyen Verduno.

Fabio er i flere henseender traditionalist. Nebbiolo-druerne gærer i store åbne træfade, og til topvinen Monvigliere fodpresses druerne. Lagringen sker på 35 hl store fade af slavonsk eg, om end en del af produktionen ligger på 500 liters træfade.

Fabios mantra er drikkelighed og elegance, og det opnår han ved blandt andet at undgå at bruge ståltanke. Han siger:

- Stål er ikke naturlige omgivelser for vin. I træ bliver vinen blødere, og jeg behøver ikke at arbejde så meget med den.

Fabios teori er, at der sker en form for elektrolyse i ståltankene, der gør tanninerne hårdere og hæmmer klaringen af vinen. Hans holdning til barriques - de små træfade på 225 liter - er kontant:

- Vi behøver dem ikke for at gøre vinen gammel hurtigt.

Burlottos baroloer er generelt klassiske, elegante og holdbare. Det gælder både den "almindelige" og de tre med navnene Acclivi, Cannubi og Monvigliere.

Fabio har også glimrende barbera på paletten plus en dejlig rosé, Elatis. Navnet betyder "en speciel vin for dem, der tror på den". Vinen er blandet af nebbiolo, barbera og den sjældne pelaverga, som kun gror i Verduno.

I Barolo og Barbaresco er selv de største producenter små set i international sammenhæng. En af de store, Fontanafredda, producerer årligt 6,5 millioner flasker, og af dem udgør barolo kun en mindre - om end vigtig - procentdel.

Fontanafredda

Fontanafredda har i den sidste halve snes år moderniseret sin vinstil. Det begræder nogle, men vinene appellerer nu i højere grad end før til moderne forbrugere.

At ikke alt det gamle var lige skidt, blev dog demonstreret, da Fontanafredda indkaldte til en smagning af en stribe årgange fra 2001 tilbage til 1974. Alle vinene var fra marken La Delizia i Serralunga d'Alba. Vinen hedder Lazzarito, og vinplanterne er 30 år gamle.

De ni vine, som blev præsenteret, overbeviste om barolos holdbarhed, når den kommer fra sunde druer, der har været i kompetente hænder. Især årgangene 2001, 2000, 1999, 1998, 1990, 1982 og 1974 var hver for sig klassiske eksempler på, hvad barolo handler om.

Manzone Abbona

Manzone Abbona er med sine årlige kvarte million flasker en mellemstor producent. Han holder traditionen med lagring på store fade i hævd, og resultatet er klassiske vine med sødme og markante tanniner.

Barolo Pressenda i årgang 1999 er et godt eksempel på den tiltalende stil, og Cerviano i årgang 2004 vil få enhver barolo-elsker til at lade kreditkortet gløde.

Elvio Cogno i Novello råder over syv hektarer Barolo-marker plus nogle hektarer med barbera og den sjældne nascetta-drue, som giver en mild og frisk hvidvin med mindelser om både riesling og viognier.

Valter Fissore er manden bag vinene her, og da han er en stor beundrer af bourgogne, stiler han efter at fremstille barolo med pinot noirs elegance.

Valters top-barolo hedder Elena, og den præsenterede han i fem årgange fra 2001 til 1997. Elena udkommer kun i gode år, så årgang 2002 er dømt ude.

Man kan undertiden finde mindelser om pinot noir - og dermed bourgogne - i gammel barolo, men Elvio Cognos Elena er først og fremmest moderne barolo.

De fem udgaver af Elena havde modne tanniner, sødme og krop og visse tegn på begyndende aldring i de to ældste vine. 1999 var stadig frisk og 2001 nok den flotteste af dem alle.

Ghiomo

Nord for Alba ligger landsbyen Guarene, der domineres af 1700-tals slottet Castello di Guarene. Det er desværre sjældent åbent for offentligheden, men er man heldig at slippe ind, får man en formidabel udsigt hele horisonten rundt.

Giuseppino Anfossi fra Az.agr. Ghiomo havde slået sig sammen med Cascina Morassino i Barbaresco og Mario Gagliasso i La Morra om at præsentere deres vine ved tre stop under en spadseretur ad Guarenes stejle gader. Den lille by synes at være fyldt med kirker, som alle er ved at blive restaureret, men for hver kirke er der et bedested af mere verdslig art. Her kom et køligt glas 2006 Inprimis til sin ret, Ghiomos friske og sødmefyldte arneis, samt hans Ruit-Hora, en saftig blanding af barbera og nebbiolo.

Cascina Morassino bidrog med henholdsvis Barbaresco Ovello og en harmonisk 2000 Barolo Rocche dell'Annunziata.

Paolo Manzone

Serralunga d'Alba og Monforte d'Alba konkurrerer om at være barolo-elskernes foretrukne region. For Paolo Manzone er der ingen tvivl. Hans vingård, som også rummer lejlighed og værelser til turister, ligger perfekt i Serralunga d'Alba omgivet af marker med den helt rigtige placering i forhold til Solen.

Paolo Manzone bruger træfade på dels 500 liter, dels 30 hl til sine vine. De skal efter hans mening være drikkelige, ikke - som før i tiden - udrikkelige de første mange år af deres levetid.

Drikkelighed er også karakteristisk for hans vine fra Dolcetto Magna, Barbera Fiorenza og Nebbiolo Mirin'e til Barolo Meriame og Barolo Serralunga i 2004-udgaverne. Meriame kommer fra 60 år gamle vinstokke, som yder en elegant og kraftfuld vin med sødme og friskhed.

Nyt fund

En Barolo-producent, som ikke deltog i årets Alba Wines Exhibition, er Pecchenino, som H.J. Hansen Vinhandel har fundet frem til. Pecchenino har en mark i Monforta d'Alba, Le Coste, og 2004-vinen herfra er et fint eksempel på, hvordan modne druer og tanniner sammen med sødme og personlighed kan skabe en harmonisk, elegant vin, som allerede nu er fuldt drikkelig.

Flere af de øvrige nævnte vine fås også i Danmark og kan søges på internettet:

Elvio Cogno: digiwine, Ghiomo: carlomerolli, Fontanafredda: modin-wine (Coop fører Fontanafreddas basisvine) og Burlotto: Supermarco, tlf. 33938293.