Her er syv øl, der ikke smager som de fleste andre.

For alle, der drikker øl, er det en gammel nyhed, at antallet af øl er forøget voldsomt siden omkring årtusindskiftet - i Danmark og i mange andre lande.

Det trækker ikke længere overskrifter, at et bryggeri sender en ny øl på markedet, og verdens mikrobryggerier har efterhånden en svær opgave med at finde på ingredienser at komme i en øl, som et andet bryggeri ikke allerede har afprøvet.

Chili, tobak, lakrids, diverse bær og frugter, malurt, trøfler og delvist fordøjede kaffebønner, der har passeret gennem en væsels tarmsystem, er efterhånden so last decade. Og selv et hjemmebryggende ægtepar kan finde ud af at brygge øl med smagen af en pizza - ved simpelthen at pakke en friskbagt margarita ind i et osteklæde og dumpe den ned i urten.

Der skal råbes højt for at vække opmærksomhed om en ny øl, og en måde at gøre det på kan være at trække brygningen helt ned på et personligt plan.

Det var, hvad John Maier, brygmester på Rogue Ales i Oregon, gjorde, da han skulle udvikle en ny øl. I en ølverden, hvor hipstere stortrives, er der ingen mangel på skæg, og det viste sig, at John Maiers eget fyldige skæg indeholdt en gærstamme, der kunne isoleres og bruges til øl. Den fik selvfølgelig navnet Beard Beer.

I Danmark har brygger Claus Christensen fra Munkebo Mikrobryg også været på jagt efter en unik gær, og den har han fundet på de bier, som flyver rundt ved bryggeriet. Den fynske brygger, som også har en ph.d. i neurobiologi, har isoleret en gærstamme, der giver duft og smag af fersken og abrikos. Den bruges nu til øllen Hjemstavn Ale.

Øl med kvindelige bakterier

Det er en nydelig historie, idyllisk og fin at fortælle til turister. Og ret uskyldig. Men øllets verden er befolket af især mænd, og der skal ikke mange mænd med øl til, før mindre uskyldige ting kommer på bane.

Det fortaber sig muligvis i en dunkel østeuropæisk bar, hvordan idéen til øllen Bottled Instinct opstod, men i slutningen af marts (betænkeligt tæt på 1. april, men tilsyneladende alvorligt ment) kunne flere medier fortælle, at det polske firma The Order of Yoni var begyndt at samle penge via crowdfunding-siden Indiegogo for at kunne sætte gang i brygningen af en øl, der skulle tilsættes mælkesyrebakterier fra den tjekkiske model Alexandra Brendlovas ... øh, vagina.

Bakterierne havde bagmændene angiveligt allerede "udvundet" og isoleret, og nu lokkedes potentielle investorer med en tekst, der afveg en del fra normale investeringsprospekter:

"Forestil dig din drømmekvinde, genstanden for dit begær. Hendes charme, sensualitet, lidenskab. Smag hende, duft hende, hør hende (...) Bakterierne (...) formidler kvindens ynde, glamour, tiltrækning og instinkter (...) og gør øllen til en dans med en smuk gudinde," hed det på The Order of Yonis hjemmeside. Målet for indsamlingen, 150.000 euro, blev dog ikke nået. Langtfra. Da indsamlingen lukkede 24. april, havde 59 tørstige bidragydere kun givet tilsagn om at støtte brygningen med i alt 1578 euro.

Øl er, kort fortalt, et generøst medium for videreformidling af alverdens mere eller mindre sære aromaer og ingredienser. Derfor findes der selvfølgelig også en øl brygget med hjerne, inspireret af tv-serien "The Walking Dead". Det er amerikanske Dock Street Brewing Company i Philadelphia, der har fremstillet en stout med hvede, havre, byg, økologiske tranebær og stegt hjernemasse fra geder til øllen Walker.

Den skotsk-tyske alkoholkrig

Den håndfuld øl, som vi har valgt til dagens test, er ikke så ekstreme med hensyn til ingredienserne - til gengæld kan de alle købes i Danmark. Og sammenlignet med mange øl fra både de store bryggerier og mikrobryggere stikker de ud i både smag og ingredienser.

Og så har vi endnu ikke talt om alkoholstyrken ... for den konkurrerer bryggerierne selvfølgelig også om at maksimere.

Der er en fysisk grænse for, hvor høj alkohol man kan opnå ved gæring, før alkoholen dræber gæren. Den stærkeste naturligt gærede øl er Utopias fra det amerikanske bryggeri Samuel Adams - den holder 29 procent.

Men når gæren må give op, findes der en anden metode. Ved at fryse en øl kan man gradvist skille alkoholen fra vandet, som jo fryser hurtigere, end alkohol gør. På den måde har det skotske bryggeri Brewdog fremstillet øllen Tactical Nuclear Penguin, som holder en alkoholstyrke på 32 procent.

Skotterne betragtes som dem, der startede våbenkapløbet om at have verdens mest alkoholstærke øl - de har konkurreret med især det lille tyske bryggeri Schorschbräu om at fremstille den stærkeste øl og gjorde et nyt krav på verdensherredømmet med øllen Sink the Bismarck (41 procent), men tyskerne svarede igen med Schorschbock 43 (som selvfølgelig var på 43 procent).

Så tog skotterne et ordentligt trin op med øllen The End of History - en blond belgisk ale på massive 55 procent og en lige så massiv pris på omkring 5000 kroner, hvilket formentlig gør den til verdens dyreste øl. Med i prisen følger så også lidt pels - ølflasken er nemlig stukket ned i et udstoppet egern. Mit Kopf und alles ...

Tyskerne var ligeglade - de lagde yderligere to procent til Schorschbock 57.

Men så meldte et andet skotsk bryggeri sig i kappestriden og det på en eftertrykkelig måde: Brewmeister lancerede i 2012 øllen Armageddon på 65 procent og året efter Snake Venom (slangegift) på 67 procent.

Safran i øl ...

Ingen af de to er med i denne test. Pingvinøllen på 32 procent sælges via Godevine.dk formedelst 699 kroner, og det kan man jo betragte som en investering, eftersom der kun er tappet 500 flasker af den.

Man kan også diskutere, om det reelt er mere spiritus end øl. I dag nøjes vi med at smage på øl, der ikke har undergået frostbehandlingen.

De 15 procent alkohol i Paradox Compass Box, en imperial stout fra Brewdog, er nu også rigeligt. Øllen har lagret på fade fra whiskydestilleriet Compass Box, og som bryggerne fortæller på æsken, som flasken er pakket ind i, er det en fortælling om to bygkerner, der tog hver sin vej i livet:

Den ene blev brugt til en stout, mens den anden blev brugt til whisky - og til sidst mødtes de igen, da øllen blev lagret i seks måneder på whiskyfadet.

Ja, sådan kan alkohol også pakkes ind i blomstrende poesi, selvom øllen i flasken er en vægtig sag med mørk chokolade og whisky som bærende elementer i smagen.

Ligeså kan en øl pakkes ind i blomster-aromaer. Det danske bryggeri To Øls Blossom Directors Cut er en hvedeøl brygget med kornblomst, hibiscus, morgenfrue, rose, havtorn og hindbærblade - og derudover tilsat safran. Og så er den gæret op til 13,5 procent.

Det er en øl, der smager som få andre, og, må jeg indrømme, heldigvis for det.

Noget nærmere en gylden middelvej er Zero Gravity fra Rocket Brewing, et relativt nyt bryggeri ved Haslev. Det er en india pale ale, og man burde altså kunne forvente sig en markant humlet øl, men jokeren i flasken hedder brettanomyces.

Det er den type af vildgær, som en del vinmagere vil gøre sig store anstrengelser for at undgå i deres vin (mens andre mener, den tilfører vinen en ekstra dimension, som de ikke ville undvære).

Brettanomyces møder man jævnligt i rødvine fra blandt andet Rhône, og den kan være voldsomt påtrængende med en duft af stald og hest, men den kan også give en kødagtig smag, som hæver oplevelsen af vinen.

I Zero Gravity fornemmes vildgæren slet ikke på samme måde - her virker det snarere, som om den har fået rollen som dørmand, der passer på, at humlen ikke bliver for dominerende i denne IPA.

Bitterhed, whisky og kaffe

Det var danske Mikkel Borg Bjergsø, kendt som manden bag bryggeriet Mikkeller, der for nogle år siden fandt på at bruge nogle særlige kaffebønner til en øl kaldet Beer Geek Brunch (Weasel), der har passeret gennem tarmsystemet på en luwak, et desmerdyr der lever i Sydøstasien.

På deres vej gennem luwakkens fordøjelsessystem bliver kaffebønnerne angrebet af forskellige enzymer, der modererer bitterheden i bønnerne, og når dyrets afføring er blevet samlet op og tørret, kan kaffebærrene med bønnerne indeni tages fra, og bønnerne kan ristes til verdens dyreste kaffe, kopi luwak.

Mikkeller er et foretagsomt bryggeri, og blandt dets mange øl har vi valgt et par, der stikker mere end almindeligt ud fra mængden: En ale lagret i 1000 dage på fade, der har været brugt til den søde bordeaux-vin sauternes, og en dobbelt india pale ale, hvor humlestyrken er skruet voldsomt op til 1000 IBU (en international måleenhed for bitterhed i øl).

Øllen fra vin-fadene stikker i den grad ud fra det brede felt med en særegen duft af oxideret dessertvin og en smag af vin, der er ved at være for gammel.

Vi skal dog ikke undvære en øl til kaffen, for amerikanske Prairie Artisan Ales har med Coffee Okie BA Whiskey blandet imperial brown ale med smagen af bourbon-fade og tilsat kaffe for at få en øl, der nærmest smager af kaffepunch. An acquired taste, som en brite ville sige, men helt sikkert en øl, der tager sit navn alvorligt og ikke går på kompromis for at please nogen.

Den amerikanske kaffeøl har scoret 99 ud af 100 point på det internationale ølsite Ratebeer - det er et point mindre end det nærmest mytiske, belgiske klosterbryggeri Sint Sixtus' Westvleeteren 8.

For et par år siden smagte vi i disse spalter trappistmunkenes topøl, nummer 12, der flere gange er blevet kåret som verdens bedste øl. Bedømt ud fra min hukommelse vil jeg nu lige så gerne drikke 8'eren, som er en velkomponeret øl, der passer sig selv, gør sit arbejde og bare smager godt.

Og så præsenterede fynske Munkebo Mikrobryg ved sidste weekends øl- og whiskyfestival i Göteborg i øvrigt en øl på hele 19 procent: Imperial Black IPA Gleipner hedder øllen, som er fremstillet efter samme metode, som skotterne hos Brewdog anvender, det vil sige ved at frysedestillere øllen. Vi har desværre ikke nået at smage øllen til denne artikel.

  • Journalist portræt

    Af:

    Journalist på Fyens.dk og vinskribent for Fynske Medier.