Argentinsk vin er blevet verdensberømt inden for de seneste 15 år. Det skyldes druen malbec, der i det sydamerikanske land kan dyrkes i højder, der ville være umulige i Frankrig, hvor druen stammer fra.
En påstand: For 15 år siden vidste de færreste almindelige danske vindrikkere, hvad malbec var for noget. I dag har ordet fundet vej til danskernes standardordforråd, når de scanner supermarkedernes hylder med vin. Og det skyldes næsten udelukkende ét land: Argentina.

For 150 år siden var malbec konge i det sydvestlige Frankrig, hvor den også kendes under navnene auxerrois og côt. På egnen omkring Cahors blev de farve- og tanninrige druer brugt til en mørk vin, der et godt stykke op i 1800-tallet blev anset for bedre end det, de fornemme vinbønder længere mod nord i Bordeaux kunne vride ud af deres stokke - også selvom malbec i 1700-tallet var mere udbredt end cabernet sauvignon og merlot i Bordeaux. Vinen fra Cahors blev angiveligt af og til brugt som forstærkning af tyndere bordeauxvine, der savnede farve og kraft.

Men vinlusen kom til Frankrig i 1870’erne - og hverken Bordeaux eller Cahors gik ram forbi. Bordeaux-bønderne havde imidlertid den fordel, at pengene i langt større grad flød forbi dem, end de gjorde i det landlige og langtfra så sofistikerede Cahors. Altså kom Bordeaux-vinavlerne på fode igen, mens bønderne længere mod syd måtte kæmpe hårdere for sagen - og så fik de lige endnu et slag, da hård frost i 1956 tog livet af mange vinstokke. Cahors blev hårdere ramt end Bordeaux.

I dag er arealet med vin i Cahors under en femtedel af, hvad det var, før vinlusene gravede sig i jorden. Og havde det ikke været for en vis prinsgemal, der selv laver vin i området, ville Cahors næppe have ringet en klokke hos ret mange vininteresserede danskere.

De høje vinmarker

Heldigvis er malbec en drue, der ligesom andre er kommet med i bagagen hos emigranter, der har søgt lykken i Den nye verden. Således kom druen med udvandrere, der tog til Argentina, og her stortrives den i dag. Så godt, at den er landets mest plantede blå druesort og er at betragte som Argentinas nationaldrue. Og dermed er vi tilbage ved forklaringen om danskernes kendskab til malbec: Det skyldes nærmest udelukkende, at argentinsk vin de seneste 15 år er dukket op hos vinhandlere og supermarkeder, der har haft let ved at sælge vine til rimelige priser med masser af frugt, koncentration og sødme og et liberalt forhold til doseringen af fadsmag.

I dag er argentinsk vin dog ikke bare billig, letforståelig vin. Nicolás Catena er et navn, der vil være kendt for en del danske vindrikkere, og han har sammen med producenter som Achaval Ferrer og Viña Cobos drevet kvaliteten opad i argentisk vin, som også rent fysisk befinder sig i højderne - vinmarker langt over 1000 meter over havets overflade ville være utopisk for europæiske vinbønder, men i Argentina er det muligt på grund af det stærke sollys, der er med til at modne druernes fenoler - det giver mere smag, bedre tanniner og mere farve. Kombineret med kølige nætter i højderne kan man dyrke druer, der har potentiale til at give vine med stor kompleksitet.

Der er sat et tydeligt dansk fingeraftryk på malbec i Argentina. I et af verdens sydligste vindistrikter, Rio Negro i Patagonien, laver Hans Vinding-Diers, søn af danske Peter Vinding-Diers, vin fra gamle malbecstokke, som sælges under navnet Noemia de Patagonia - de er generelt flotte vine, men koster også fra omkring 150 kroner og op til 700 kroner.

Hårde versus bløde vine

Men kvalitetsløftet har også hevet de billigere vine opad: I dagens test har vi en økologisk malbec fra Valle del Cafayate i det nordlige Argentina - den koster 69,50 kroner, og den glimrer især ved at udvikle sig bemærkelsesværdigt, efter at flasken er åbnet. Det er sjældent, der er meget sjov ved at drikke en vin, som har været åbnet i mere end tre-fire dage (selvom proppen er blevet sat i straks efter den første smagning).

Denne vin, 2008 Cuma Malbec, havde, 15 dage efter den første gang blev åbnet, da også fået en snert af sveske i duften og var således ikke så frisk som ved første smagning. Til gengæld havde den smidt noget af sin overdrevent sødlige bærfrugt og udviklet et klædeligt yoghurtpræg, og den var stadig fint drikkelig. Grundmaterialet er i orden.

Med i dagens test er naturligvis også en malbec fra hjemegnen ved Cahors - og det er noget helt, helt andet end de argentinske vine på druen. Hvor man i argentinsk malbec typisk finder stor frugtsmag, blødhed, ikke overdrevne tanniner og en begrænset syre, er malbec fra Cahors typisk en hård sag, rå og rustik i munden og med rigeligt af både tanniner og syre. Hårene kan lægge sig efter nogen tids lagring, men det er og bliver to verdener, når man smager malbec-vinene fra Argentina og Frankrig op mod hinanden.
  • Fyens Stiftstidende

Mere om emnet

Se alle
Guldgravernes favoritdrue

Guldgravernes favoritdrue

En drue i mørke toner

En drue i mørke toner

En balance mellem vammelhed og rosenbed

En balance mellem vammelhed og rosenbed