Vinmand. Ben Glaetzer, som står bag en af Australiens mest kendte rødvine, har døgnet fyldt ud. Hans navn står på tre firmaers etiketter, og han er på rejse for at sælge sine vine fire måneder om året.

- Jeg nyder meget at drikke hvidvin som en indgang til måltidet, men jeg synes, at en middag med seks forskellige hvidvine bliver trættende. Der er også brug for vin med noget struktur.

Med den smag er det heldigt for Ben Glaetzer, at han er født ind i en familie, hvor rødvin er, om ikke i blodet, så alle vegne rundt om hjemmet i Tanunda. Her, i Barossa Valley, Australiens nok bedst kendte vinområde og hjemegn for navne som Greenock Creek, Henschke, Kaesler, Torbreck og Wolf Blass, voksede Ben op.

Det var hans drøm at blive læge, men da han en dag, hvor han var hjemme fra universitetet, trådte ind i lageret med rækkerne af fade med vin, overgav han sig. Det var her, han følte sig hjemme.

Så han opgav gips og kanyler til fordel for druesaks og træfade og gik i gang med at uddanne sig til en fremtid i vinens verden. Ligesom hans lillebror, Nick, som laver vin på Tasmanien, og storebror Sam, der for nylig er blevet forfremmet til senior vice president for produktionen i USA i koncernen Constellation Brands. Og ligesom far Colin, der arbejdede for vinproducenterne Tyrrell's og Seppelts, før han i 1995 startede Glaetzer Wines.

Efter universitetet rejste Ben Glaetzer i slutningen af 1990'erne rundt i Californien, Frankrig og Italien og sugede til sig af både vin og viden om, hvordan den laves bedst. Glaetzer-familien kom til Australien i 1888 som emigranter fra Schlesien i det daværende Preussen, og Barossa Valley er præget af tyskklingende navne.

Men hvad Ben Glaetzer tog med sig fra sin "dannelsesrejse" i Europa var blandt andet en opmærksomhed på italienske druesorter og italienske metoder i produktionen. Således har han brugt appasimento-metoden, tørringen af druer før presning som den kendes fra Veneto, til blandt andet vinene Jester og Serpico, og foruden shiraz, som er kongedruen i Glaetzers univers, bruger han blandt andet dolcetto og lagrein - den sidste især til blandinger med andre sorter.

Nåede toppen hurtigt

I 2001 begyndte Ben Glaetzer overtagelsen af Glaetzer Wines, og to år senere, da han var bare 26 år gammel, scorede hans prestigevin, Amon-Ra (100 procent shiraz) i årgang 2002 96-100 point fra den amerikanske vinkritiker Robert Parker, som i starten af årtusindet fremhævede ham som en af de nye, lysende stjerner på den internationale vin-scene. Og hvad vil man så mere?

Ben Glaetzer vil tydeligvis meget mere. Barossa Valley er fødested for nogle af de store bamser, som i et par årtier har tegnet billedet af australsk rødvin. Alkoholrige, ofte udpræget sødmefulde og for nogle mennesker decideret svære at drikke, fordi de er så massive.

Men Barossa Valley, et område på bare 25 gange 15 kilometer, dækker over cirka 16 særegne zoner, og Ben Glaetzer, hvis navn pryder etiketterne fra både familiefirmaet Glaetzer Wines, Heartland Wines og Mitolo Wines, laver ikke bare vin efter én bestemt stil; hans mål er at lave den bedst mulige, ikke den størst mulige, vin ud af de druer, som han har at arbejde med. Vel er der alkoholprocenter over 14 og bunker af moden frugt i vinene fra Glaetzer Wines, men der er også en friskhed med modne tanniner og tydelig syre.

Gærer sine rødvine køligt

Forklaringen er især måden, som Ben Glaetzer behandler mosten til sine rødvine. Ingen af dem får lov at gære ved mere end 20 graders varme, hvor en rødvin ofte gærer ved temperaturer op til 30-32 grader. Det bevarer mere friskhed i smagen og forhindrer, hvad han kalder kogt frugt.

- Jeg gør det, fordi jeg vil bevare frugten i vinen og undgå, at den bliver domineret af smag fra gæringen. Jeg har eksperimenteret med mange slags gær og har fundet frem til en Rhône-gær fra Lallemand (canadisk gær- og enzymproducent, red.), som vi bruger nu. Den er i stand til at gære ved lave temperaturer, og den gærer meget stabilt og tolererer også høje alkoholniveauer.

Druerne til vinene fra Glaetzer Wines dyrkes på marker i Ebenezer i den nordligste del af Barossa. Druerne til Heartland Wines kommer fra nogle af verdens ældste vinstokke, op til 146 år gamle, i Limestone Coast og Langhorne Creek, syd for Adelaide. De får dagligt en naturlig afkøling af "the lake doctor", en vind der er påvirket af den nærmeste større landmasse, Antarktis. Den blæser ind fra havet og sænker temperaturen med 15-20 grader fra de typiske cirka 32-34 grader. Det giver druerne en chance for at modnes over længere tid og opnå den rette balance mellem syre, sukker og modne tanniner.

Vinene fra Mitolo Wines, som Ben Glaetzer siden 2001 har lavet sammen med Frank Mitolo, kommer fra McLaren Vale, som ligger cirka 35 kilometer syd for Adelaide. Historien om, hvordan Frank og Ben planlagde deres fælles vinmageri, lyder næsten for klassisk simpel til, at man helt tør tro på den: De mødtes over adskillige flasker shiraz på en restaurant og kradsede seks ord ned på en serviet. Målet var og er at lave vine med individualitet, integritet, kvalitet, renhed, elegance og power.

Kombinationen af især de to sidstnævnte elementer er ofte det, som adskiller almindelige vinmagere fra de bedste i faget. Til denne artikel ofrede jeg min sidste 2002 Mitolo G.A.M. shiraz, Ben Glaetzers anden årgang for Mitolo Wines, for at teste, om dette superår stadig holder. Baseret på den ene flaske er konklusionen: Det gør det, og skulle du være så heldig eller forudseende at have gemt nogle 2002'ere fra en god producent, kan du formentlig nyde dem i endnu fem-ti år. 2002 G.A.M. shiraz har mængder af moden blåbær-frugt og tanniner, der stadig holder vinen rank sammen med en vibrerende syre.

Godt alternativ til topvinen

Jeg har endnu aldrig smagt alle Glaetzers vine ved samme smagning, men jeg husker stadig overraskelsen, da jeg smagte Amon-Ra første gang. Jeg havde forventet en monstervin, en imponator-vin som kunne slå benene væk under selv den mest blaserte vinkritiker. Men det fik jeg ikke. Det gør jeg heller ikke denne eftermiddag, hvor Ben Glaetzer sidder over for mig i vinkælderen under Thomas Pasfalls restaurant midt i Odense.

Vi har fået årgang 2010 og 2013 i glassene, og det er vine, hvor man kan bruge lang tid på at lede efter nuancerne. 2010 er relativt anonym i duften, men smagen afslører en vin, der er bygget til det lange træk. Den er endnu en ung vin, som formentlig vil vise langt flere nuancer og bare vil være sjovere at smage og drikke om 10 år.

Druerne til Amon-Ra dyrkes i modsætning til Wallace-druerne på sandet jord, og de fleste vil tydeligt kunne smage, hvilken forskel det giver. Amon-Ra er en "tight" vin - en vin som godt kan drikkes umiddelbart efter frigivelsen, men som er bygget til flere års udvikling i flasken. 2001, som var Ben Glaetzers første årgang, smager (ifølge ham selv) som en vin med kun fire-fem år på bagen. 2013 har også potentiale til at udvikle sig positivt i kælderen. Men hvad skal man så drikke, mens man venter? Med mindre du kan få fat i en ældre årgang af Amon-Ra (og så er vi oppe i en pris, hvor den skal konkurrere med en del andre gode vine), vil jeg anbefale 2014 Bishop som en overkommelig introduktion til Glaetzers vin, når det er virkelig godt. Og hvis økonomien er til det, så køb de seks flasker, så du får den til rabatprisen. Den kan nemt overleve 10 år på langs, så du risikerer ikke at brænde inde med flasker, der er blevet for gamle.

Så blev klokken alligevel to om natten

Det var duften af den gærende vin i fadene, der fik Ben Glaetzer til at droppe medicinen til fordel for vinen, men ironisk nok er han endt med at være mere væk hjemmefra, end han formentlig ville være nødt til som læge. Omkring fire måneder om året tilbringer Ben Glaetzer på rejser i Australien, USA, Europa og Asien. Han rejser, fordi han kan lide det, men også fordi det er nødvendigt, siger han.

- Når jeg er af sted, nyder jeg det. Det hårdeste er morgenerne, når man skal af sted med et tidligt fly. Når jeg kommer til en ny by, er der ofte gamle venner, jeg gerne vil mødes med, eller nye folk, jeg bruger tiden sammen med. Der er smagninger og middage om aftenen, og man kan have de bedste intentioner om at skulle tilbage til hotellet og i seng klokken 22, og så bliver klokken alligevel to om natten, og man tænker: Fuck!

Denne aften er dog med en fast bagkant, for Ben Glaetzer skal nå et tog til København, hvorfra han skal videre til Tyskland og senere England. Her venter hans kone, Lucy, og deres to døtre, som har besøgt hendes familie i England, hvor Ben mødte hende, da hun arbejdede med distributionen af hans vine i England.

At hendes mand i perioder er meget væk, blev afsløret for hende tidligt i deres forhold. De var på en 16 dages salgsrejse i USA, hvor de rejste fra Seatle til New York og nåede at besøge 14 byer.

- Hun ville gerne med, fordi hun var interesseret i salgsarbejdet - men efter den tur sagde hun: "Ved du hvad, du kan bare rejse selv næste gang."

Verdens næstældste erhverv

Naturvin er en ting i Australien, ligesom i Danmark, men også down under er det især sommelierer og vinnørder, der har omfavnet fænomenet med nogle gange betingelsesløs kærlighed. Der er ingen nedgravede amforaer hos Glaetzer Wines, og Ben Glaetzer tapper ikke nogen orange vin med 40 dages skindkontakt.

- Naturvin har fået en følgerskare, som har gjort det til en slags had-/kærlighedsforhold. Jeg kan godt drikke dem, men jeg ville ikke gå ud med nogle venner og bestille et par flasker. Vi ville nok kigge på dem og konstatere: Ja, det er en interessant væske. På samme måde som man ville med en overekstraheret vin med 17 procent alkohol. Det er interessant, men ville du have lyst til at drikke det?

Ben Glaetzer følger sin ret klare afvisning af naturvin som det eneste rigtige op med en konstatering af, at det selvfølgelig er vigtigt at udvikle sig som vinmager:

- Der er en fælles forståelse blandt vinmagere, som laver high-end vine, af, at det er vigtigt at eksperimentere og at følge med tiden. Men man skal bare huske på, at vi stiler ikke efter at genopfinde verdens næstældste erhverv. Man bør selvfølgelig forsøge at nå den højest mulige kvalitet i sin vin - og hvis man mener, at man når den ved ikke at gøre noget (ved vinen, red.), så må det være sådan. Og der skal nok være et marked for det. Men når intetanende forbrugere beder om et glas hvidvin i en bar og får noget orange, let perlende der emmer af volatil syre, synes jeg ikke, man behandler sine kunder fair.

Ser ikke vedvarende klimaændring

Men kan ydre omstændigheder få Ben Glaetzer til at ændre på sine metoder - for eksempel en ændring i klimaet? Spørgsmålet er ikke aktuelt, mener han. For klimaet ændrer sig hele tiden; set over en tiårig periode er der bestemt udsving, men når han ser på de klimatabeller, som findes fra Barossa tilbage til 1845, ser han en cirka 30-årig cyklus med både kølige, våde og varme år, og han kan ikke få øje på en ændring til et vedvarende varmere klima.

- Der er ingen grund til at tro, at der ikke kan dyrkes druer i Barossa om fem år - eller at Antarktis bliver et godt sted at dyrke riesling om 20 år. Jeg afviser det ikke (klimaændringer, red.) - jeg siger bare, at de data, som vi har, indikerer, at det er et mindre problem, end det gøres til.

  • Journalist portræt

    Af:

    Journalist på Fyens.dk og vinskribent for Fynske Medier.