Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


"You go, girl!"


"You go, girl!"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

BOSTON: Det var under primærvalget i New Hampshire i vinter, dengang, der var flere præsidentkandidater end tilhørere, og de demokratiske kombattanter fik stillet spørgsmålet: Hvis du bliver præsident, hvilken rolle vil din hustru så spille?

Den alternative kandidat, Dennis Kucinich, er ungkarl, han har været gift to gange uden held, og hans svar lød:

- Jeg ønsker mig en første-dame, som skal være min arbejdspartner, hun skal være dynamisk og sige sin mening, hun skal være frygtløs i sin kamp for fred, sygesikring for alle og fuld beskæftigelse.

Kort pause - og så tilføjede han.

- Hvis du er derude, så ring til mig.

Kucinich er stadig ungkarl og måske med god grund. Det er sin sag at være gift med en præsidentkandidat, for ikke blot skal man stå til regnskab for sin fortid, sit hår, sit tøj, sine meninger og hvad som helst, men pludselig bliver man også en politisk genstand, en størrelse, som kan bruges til at bedømme kandidaten og partiet.

Spørg Hillary

Spørg Hillary

Da republikanerne i 1992 var i knibe, blev hun pludselig rullet ind i valgkampen. Hun var en selvstændig kvinde, hun var advokat og havde sine egne meninger, og hun brugte sit eget navn som mellemnavn. Hun havde ikke lyst til at gå derhjemme "og bage kager og drikke te", sagde hun, og så brød pokker løs.

Hun var en furie, en Lady Macbeth, hævdede republikanerne, hun ville overtage Det Hvide Hus, og det var som om, tiden var rullet et århundrede tilbage eller - for den sag sin skyld - fire århundreder tilbage til dengang, landsbybeboerne stod med varmen og frygten i øjenene og så bålene og kvinderne brænde ned.

Førstedame-kortet

Republikanerne er nu igen i knibe, John Kerry og George W. Bush står lige i meningsmålingerne, og et flertal af amerikanerne er utilfredse med præsidentens embedsførelse, og nu er det åbenbart atter tid til at spille førstedame-kortet.

John Kerrys hustru, Teresa, kaldte i en tale mandag tonen i amerikansk politik for "næsten u-amerikansk."

Lederskribenten på en ekstremt højreorienteret avis, en avis, som har kaldt hendes mand for en alfons, og som har anklaget Clinton for at være morder, løb efter hende og blev ved med at spørge hende om, hvad hun mente med udtrykket "u-amerikansk". Til sidst vendte hun sig om og fortalte ham: "Shove it." Lidt pænere end "skråt op", lidt mere rå end "gå ad hekkenfeldt til."

Og så blev bålet tændt. Den konservative kommentator Robert Novak:

- Det beviser, hvad jeg hele tiden har sagt. Hun er en forkælet milliadær, og ingen har nogensinde vovet at sige til hende: Stik snuden ind.

Den højreorienterede ra-diovært, Rush Limbaugh, opfordrede i går sine lyttere til at dykke ned i hendes fortid for at se, om de kunne grave noget snavs op, og et republikansk kongresmedlem udtalte:

- Lad os se mere til Teresa. Send hende noget mere ud. Det gavner i den grad republikanerne, og ikke et eneste medie forsømte chancen for at stille det spørgsmål, som Newsweek for et par måneder siden stillede på sin forside: "Er hun en afladt revolver - eller er hun lidt gak-gak?"

Ketchup-arving

Jeg har mødt Teresa Heinz Kerry et par gange, og i morges dansk tid talte hun på det demokratiske konvent her i Boston, og hun er ikke som amerikanere er flest.

Hun er født i Mocambique, hendes far var en portugisisk læge, hun er mangesproget, hun kan sige "shove it" på fem eller seks sprog, hun giftede sig første gang med arvingen til Heinz-ketchup dynastiet, og da han styrtede ned med et fly, arvede hun mellem tre og fire mia. kroner.

Hun er tidligere republikaner, men konverteret til demokraterne, først for nyligt tog hun Kerrys efternavn, hun taler langsomt, med accent og ofte filosofisk, hun erkender, at hun får botox-hudopstramninger, og, ingen tvivl om det, hun e-r en stærk kvinde, den slags, som kan skabe eller skille en mand ad, og vi er meget, meget langt væk fra Mamie Eisenhower i 1950'erne.

Men hvis ikke John Kerry kan tackle det - hvis det ikke gør ham til en stærkere og bedre mand - så er han ikke værd at have som præsident.

Som Hillary Clinton sagde i går morges, hvor hun blev spurgt om Teresa Kerrys udtalelse. "You go, girl." Nemlig. "You go, girl."

"You go, girl!"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.