Donald Trump har i dag været præsident for USA i én uge. Allerede nu har han underskrevet en del præsidentielle dekreter. Men hvad betyder de, og hvad har Trump beføjelser til at gøre uden Kongressen? Vi giver her et overblik.

1. Muren mod Mexico

Udover sloganet om at gøre Amerika stort igen er en af Trumps mest kendte udtalelser, at der skal bygges en mur langs den amerikansk-mexicanske grænse. Det er et valgløfte, præsidenten er stolt af og agter at udføre.

Og hans plan er, at Mexico skal betale for den. Men eftersom den mexicanske præsident nægter, bliver Trump muligvis nødt til selv at finansiere muren, hvis den skal blive en realitet. Og her får han brug for den amerikanske kongres. Helt overordnet set kan man inddele en præsidents muligheder for forandring i to grupper.

Hvad er et præsidentielt dekret?

- Et præsidentielt dekret, eller en executive order som det hedder på engelsk, er et officielt dokument, der underskrives af den siddende præsident for at deklarere regeringspolitik. - Amerikanske præsidenter bruger især disse dekreter, når de ikke kan få lovforslag godkendt af Kongressen. - Et præsidentielt dekret er juridisk bindende, men kan ikke tilbagerulle en lov godkendt af Kongressen.    - En reel lov er klart at foretrække for de amerikanske præsidenter, fordi de er mere permanente og dermed sværere for kommende præsidenter at underkende. - Donald Trump kan altså underkende alle Obamas præsidentielle dekreter, ligesom den næste amerikanske præsident vil kunne underkende alle Donald Trumps præsidentielle dekreter

De ting, der er gratis at ændre, og de ting, det koster penge at ændre. Kongressen kan gøre livet surt for den amerikanske præsident, fordi Kongressen sidder på pengene. Så hvis Kongressen stemmer nej til muren, bliver den ikke til noget.

2. Frihandelsaftale

Trumps første præsidentielle dekret er begyndelsen på enden for USA's involvering i TPP. TPP er en forkortelse for Trans Pacific Partnership, og er en frihandelsaftale i Stillehavsregionen, som 12 lande underskrev i februar 2016.

Sådan fungerer det politiske system i USA

Magtens tredeling- Den lovgivende magt er Kongressen, som består af to kamre; Senatet og Repræsentanternes Hus. I Senatet sidder 100 medlemmer, to fra hver stat. Repræsentanternes Hus består af 435 medlemmer, der er fordelt alt efter staternes størrelse.- Den udøvende magt ligger hos præsidenten og dennes regering.

- Den dømmende magt er Højesteret, som besår af ni dommere, der er udnævnt for livstid. Dommerne har mulighed for at forkaste en lovgivning, hvis de finder den i modstrid med den amerikanske forfatning. Valg- Der er præsidentvalg hvert fjerde år, og en amerikansk præsident kan maksimalt være præsident i to perioder, altså otte år.

- Mellem to præsidentvalg er der det såkaldte midtvejsvalg, hvor man udskifter alle repræsentanterne og en tredjedel af senatorerne. ? De 100 senatorer vælges til perioder på seks år. Men hvert andet år vælger man en tredjedel af dem - der er således en løbende rotation i gang. ? Hvert andet år vælges alle medlemmerne af Repræsentanternes Hus.

- Hele systemet omtales som "checks and balances". Det er designet til, at de forskellige instanser kan kontrollere hinanden, hvilket burde skabe optimale forhold for et demokrati.

Aftalen omfatter Japan, Malaysia, Vietnam, Singapore, Brunei, Australien, New Zealand, Canada, Mexico, Chile og Peru. USA med præsident Obama i spidsen var omdrejningspunktet for denne aftale, og formålet var at forbedre de økonomiske relationer landene imellem og at øge handel for derved at fremme vækst.

Trumps dekret ændrer imidlertid ikke noget, da Kongressen endnu ikke havde godkendt TPP, og aftalen havde dermed endnu ikke vist sit værd i den virkelige verden. Men ved at trække USA ud af aftalen, overholder Trump et af sine valgløfter.

I arbejdet med denne artikel har vi finkæmmet internettet for de bedste artikler og analyser. Skriftlige kilder: donaldjtrump.com, nytimes.com, theatlantic.com, bbc.com, axios.com, npr.org, washingtonpost.com, usatoday.com, vox.com, theweek.com, washingtontimes.com, latimes.com, forbes.com

Sådan har vi gjort

3. Obamacare

Obamacare er Barack Obamas store sundhedsreform, som Trump har givet usædvanligt hårde ord med på kampagnevejen. Allerede på sin første dag underskrev Trump et præsidentielt dekret om Obamacare, men sundhedsreformen er en vedtaget lov, og det kræver derfor en del arbejde at tilbagerulle den.

Det dekret, som Trump har underskrevet kræver, at de amerikanske sundhedsmyndigheder skal fortolke lovgivningen i den eksisterende sundhedslov løsere. Og det er netop det, præsidentielle dekreter kan - det er en præsidents mulighed for at formidle hans ønsker. Men dekretet er ikke en egentlig ophævelse af Obamacare, da det vil kræve Kongressens godkendelse.

Derfor debatterer republikanere i Kongressen, hvordan de skal forfatte et nyt lovforslag, der kan supplere eller afløse Obamacare.

4. Rådgivning om abort

Præsident Trump har underskrevet et dekret, der fjerner al offentlig finansiering til alle internationale udviklings- og nødhjælpsorganisationer, der rådgiver mænd og kvinder om familieplanlægning, prævention og seksualitet samt fjerner finansieringen til abortklinikker.

Dette specifikke dekret påvirker ikke direkte abort i USA, men handler snarere om prioritering af skatteydernes penge, som Trump altså ikke vil bruge i udlandet. Ikke desto mindre bekymrer det kvinderettighedsforkæmpere, især fordi Trump har udtalt, at han støtter et amerikansk abortforbud. Abortspørgsmålet har i mange år været anledning til massivt tovtrækkeri blandt de amerikanske præsidenter.

I 1984 skabte daværende præsident Ronald Reagan politikken, hvori forbuddet indgår. Senere rullede Clinton-administrationen dén politik tilbage.

Præsident Bush genindførte politikken, Obama fjernede den helt i 2009, og nu genindfører Trump den altså.

5. Dakota Access og Keystone XL

I tirsdags underskrev Trump to præsidentielle dekreter, der skal genoplive nogle kontroversielle olieledninger. Det første dekret under navnet Dakota Access omhandler nogle olieledninger, der har til hensigt at fragte olie fra North Dakota til Illinois, men som kun er cirka 85% færdigbygget.

Byggeriet gik i stå, fordi både indianere og miljøaktivister har protesteret voldsomt imod byggeriet. Det har de, fordi byggeriet kan true vandforsyning fra den omkringliggende flod samt hellige indianske gravpladser.

Under Obamas præsidentperiode blev byggeriet standset, og byggefirmaet besluttede sig for at lede efter alternative ruter til olieledningerne.

En af Trumps kæpheste er at støtte olie- og gasindustrien, og dette dekret er første spadestik. En godkendelse af den oprindelige rute for olieledningen er med dekretet blevet markant mere sandsynlig. Og så er der Keystone XL olieledningen, som kort fortalt skulle fragte olie fra Canada til Nebraska. Det canadiske firma TransCanada skulle forestå byggeriet, men også dette forslag mødte massiv kritik, og Obama afslog TransCanadas ansøgning.

I dette dekret inviterer Trump det canadiske firma til at genansøge. Dog anbefaler han, at de anvendte materialer til byggeriet skal være produceret i USA.

  • fyens.dk

Mere om emnet

Se alle
Trump fyrer minister: - Hun har forrådt os

Trump fyrer minister: - Hun har forrådt os

Google donerer millioner som svar på immigrantpolitik

Google donerer millioner som svar på immigrantpolitik

Wall Streets sværvægter er hård ved Trump

Wall Streets sværvægter er hård ved Trump