Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Politimand: Kosovo må deles

- Vejen til varig fred er en deling af Kosovo, så man får et serbisk Kosovo og et albansk Kosova, mener Asbjørn Larsen. Foto: Poul Madsen

Politimand: Kosovo må deles

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DET BETÆNDTE BALKAN: Efter at have været udstationeret i området siger fynsk vicepolitikommissær, at FN må ændre strategi

Hvad er det, der sker i Kosovo, siden konflikten bryder ud igen?

Den fynske politimand, vicepolitikommissær Asbjørn Larsen, Nyborg Politi, er ikke i tvivl.

Så sent som i efteråret var han udstationeret i det betændte område på Balkan med station i den overvejende serbiske by Zvevan i Mitrovica-området, og her oplevede han i den grad at få konflikten ind under huden, at han gerne forklarer dens baggrund og årsager.

Han vil også gerne af sted igen, fordi han oplevede at kunne gøre en forskel i sit arbejde som politimand i en international styrke.

- Jeg vil ikke sige, at jeg har fået en Balkan-bacille i blodet, men måske nok en missionsbacille, for ikke alene er det en spændende udfordring. Det er også spørgsmålet om at kunne gøre den forskel, man er sendt ud for at gøre.

Ingen overraskelse

Om den aktuelle situation siger den nu 43-årige fynske vicepolitikommissær:

- Der har været ro i Kosovo, men kun på overfladen. Derfor er den konflikt, vi ser i øjeblikket, ikke nogen overraskelse. Der sker det, at albanerne føler, at det går for langsomt med at opnå den selvstændighed, de så brændende ønsker. Samtidig har de organiseret sig stærkere og stærkere, bl.a. i terrororganisationen ANA. Den prøver nu at foretage det, der kun kan beskrives som en etnisk udrensning af de sidste serbere, der er tilbage i den sydlige del af Kosovo. Derfor må man sige, at konflikten har luret længe. Man har blot ventet på det rigtige tidspunkt. Det er så åbenbart kommet nu.

- Men skal jeg af sted igen, håber jeg, at FN-missionen som i Bosnien bliver en EU-mission, for vi befinder os trods alt i Europa, og jeg føler, at europæisk politi er bedre til at løse opgaven, end et politi, der har repræsentanter fra den ganske verden.

- Men som landet ligger, tror jeg, at FN er nødt til at ændre sin strategi. Den har hidtil været at genhuse de flygtninge, der er vendt tilbage, som etniske minoriteter. I stedet tror jeg man må forsøge at forhandle sig frem til en opdeling af Kosovo. Det er for mig at se den eneste mulige måde, hvorpå man kan opnå en varig fred. Det betyder, at vi får et serbisk Kosovo og et albansk Kosova.

- Når området er så betændt, må man grave i historien for at forstå, hvordan de to befolkningsgrupper tænker.

- Vi må tilbage til 1300-tallet, da der var tyrkisk overherredømme i området. På det tidspunkt var den albanske del af befolkningen romersk-katolske, men for at tækkes tyrkerne, indvilgede de i at konvertere til islam. Herved kunne de nemlig opnå nogle goder.Serberne, derimod, forblev, græsk-ortodokse, og her har vi den første anstødssten til konflikten, for det fik serberne til at opfatte albanerne som forrædere.

- Siden oplever vi situationen op til 2. verdenskrig, hvor albanerne er at finde først på italienernes og siden på tyskernes side. Så får vi i nogen grad fred, da Tito kommer til magten, men da han dør, blusser konflikten op igen.

- Og det er i det store og hele her, vi er. På den ene side betragter serberne Kosovo som helligt land, fordi området tilbage i tiden har været hjemsted for en række store og betydende klostre, og fordi området har været deres spisekammer, på den anden hævder albanerne, at området er deres.

- Man kan derfor spørge, om striden er så bitter, at det i virkeligheden er utopi at skabe fred i området?

- Skal jeg svare på spørgsmålet, mener jeg, at det er utopi, hvis man fortsætter den nuværende strategi, der går ud på, at folk skal leve sammen i fredelig samdrægtighed.

- Det tror jeg ganske enkelt ikke på. Skal det ske, vil det være med evig tilstedeværelse af militær eller store, internationale politistyrker.

- Derfor er vejen til fred for mig at se kun at forhandle sig frem til en løsning med den serbiske regering om at afgive et landområde til albanerne med totalt selvstyre.

- Samtidig kunne jeg forestille mig, at man tilbød de mindre, serbiske enklaver, der ville være tilbage i område, en sum penge for at forlade området og drage nordpå.

- Ellers vender man bare bøtten igen. Ingen af folkeslagene kan nemlig li´ hinanden, og derfor er det for mig at se den løsning, der må til.

Politimand: Kosovo må deles

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.