Udenrigsminister Per Stig Møller (K) mener, at østersøsamarbejdet ikke har mistet dets betydning efter udvidelsen af EU. Det understregede han over for Ritzau i Laulasmaa på Estlands nordkyst, hvor ledere fra 11 lande mødtes til det femte Østersøtopmøde.

- Nu er flere end halvdelen af Rådets medlemmer også medlemmer af EU. Og naturligt nok har EU større indflydelse, men østersøsamarbejdet er vigtigt, fordi det giver en tæt kontakt til Rusland. Her kan vi føre direkte forhandlinger i en naturlig dialog med russerne. Det er ikke mindst det, østersøsamarbejdet skal bruges til blandt andet for at beskytte miljøet i Østersøen.

Sikre tankskibe

På topmødets dagsorden stod diskussioner om regionalt økonomisk samarbejde, sikkerhedsspørgsmål og miljøbeskyttelse af Østersøen. Derfor gentog den danske udenrigsminister sit gamle krav om, at olietankskibe, der sejler i Østersøen, skal være forsynet med dobbeltskrog for at undgå en miljøkatastrofe i det meget sårbare farvand i tilfælde af et forlis.

- Vi kommer ikke til at opnå nogle konkrete bestemmelser denne gang, men jeg fornemmer, at der nu er kommet en større forståelse for kravet om dobbeltskrog, siger Per Stig Møller.

Det er specielt Rusland, der har modsat sig de skrappere regler. Russiske olieskibe transporterer store mængder olie gennem Østersøen.

Ruslands premierminister Mikhail Fradkov deltog også i mødet. Det er første gang, at en russisk premierminister er i Estland, siden det baltiske land opnåede selvstændighed fra Estland i 1991.

Sverige var på grund af den hofteopererede statsminister Göran Persson repræsenteret ved samordningsminister Pär Nuder, der lagde stor vægt på den russiske premierministers tilstedeværelse på topmødet.

- Det er en meget vigtig markering. Mange mener, at østersøsamarbejdets betydning er blevet mindre efter udvidelse af EU. Jeg mener tværtimod. Som konsekvens af, at Rusland står uden for EU, har udvidelsen øget behovet for et tættere østersøsamarbejde, siger Nuder.

Han betragter det som et problem, hvis naboforholdet til Rusland i fremtiden kun skulle foregå i EU-regi og understreger behovet for bilaterale og regionale kontakter.

- Hvis man involverer og knytter Rusland tættere til sig, så undgår man gnidninger, siger den svenske minister.

Behandling til russere

Det direkte samarbejde fremgik også af et møde mellem den russiske premierminister og hans norske kollega, Kjell Magne Bondevik. De blev enige om et samarbejde, hvor Norge og Rusland går ind i et trepartssamarbejde med Clinton Foundation om inden for et år at sørge for behandling til mere end en kvart million russere med hiv og aids.

Succeshistorien fra Afrika, hvor den tidligere amerikanske præsident Bill Clinton personligt har presset på for at få produceret billig kopimedicin til behandling af hivsmittede og aidssyge, får en fætter i nord, skriver det norske nyhedsbureau NTB og tilføjer, at det ikke længere skal være pengepungen eller politiske kontakter, der skal være afgørende for, hvem af de 265.000 hiv-smittede russere, der kommer i behandling for den dødelige sygdom.

Hiv og aids kom først til Rusland i 1997-1998. Sygdommen spreder sig hurtigt i enklaver i Nordvestrusland. Byer som Murmansk, Skt. Petersborg og Kaliningrad er hårdt ramt.

Norges bidrag vil være tilrettelæggelse og oplæring af russisk sundhedspersonale. Men russerne skal selv betale. Landet har fået 38 millioner dollar fra den globale fond mod hiv/aids, tuberkulose og malaria til sygdomsbekæmpelse og et lån på 50 millioner dollar fra Verdensbanken til samme formål.
  • fyens.dk