Obama kalder på årsdagen for det tyrkiske folkedrab på 1,5 millioner armeniere begivenheden i 1915 for en grusomhed, men ikke et folkedrab.
Under valgkampen havde Barack Obama ingen problemer med at kalde det tyrkiske massedrab på armeniere i 1915 for et folkedrab. Men da han i går på årsdagen for begivenheden udsendte en erklæring i sin egenskab af USA's præsident, veg han uden om den betegnelse.

I stedet kaldte han drabet på omkring 1,5 millioner armeniere ved afslutningen af Det Osmanniske Rige for "en af de værste grusomheder i det 20. århundrede". Det svarer til, hvad tidligere amerikanske præsidenter har sagt i den traditionelle erklæring.

Tyrkiet, en vigtig strategisk allieret for USA, er stærk modstander af at stemple massedrabene som et folkedrab.

Barack Obama insisterer på, at han ikke har skiftet holdning i spørgsmålet om det armenske folkedrab.

Obama lod forstå, at han ikke vil forstyrre tilløb til tyrkisk-armensk forsoning ved at hænge Tyrkiet ud. De to ærkefjender, som er naboer, enedes tidligere på ugen om en køreplan for at normalisere forholdet.

Armensk-amerikanske organisationer udtrykte skuffelse over Obamas formuleringer.

- Han undlod at komme med den forandring, som han lovede, siger Bryan Ardouny, daglig leder af Den Armenske Forsamling i Amerika.