OBAMA-MANIA: Ukendt 42-årig professor med mærkeligt efternavn gav opskriften på succes - et optimistisk og fremadskuende budskab, som kan give demokraterne valgsejren
USA: Fodboldfans kender formentlig følelsen. De sidder foran skærmen eller på stadion, og søndag efter søndag ser de den ene mere slæbende kamp efter den anden. Sven Görans kedelige kvartet minus en. Og så pludselig - ud af det blå - kommer en ukendt knægt, som kan gøre noget med en bold, som ingen andre spillere har gjort før.

Sådan må det have været for de tilskuere, som først så Brian Laudrup eller den unge Maradona.

Og sådan var det natten til i går i FleetCenter i Boston.

Foran det demokratiske konvent, foran de amerikanske tv-seere og vælgere stod en myndetynd mand, en 42-årig professor, en far til to med et mystisk navn, og han holdt en tale, som ingen andre før har holdt en tale.

Hans navn er Barack Obama, og alle, der så eller hørte ham i går, vil huske præcist, hvor de var, og hvad de tænkte i det øjeblik, for han vender tilbage.

- Han bliver den første sorte præsident, sagde Molly Howieson, en delegeret fra St. Charles i Illinois.

- Jeg har ikke flere badges med hans navn på. Alle vil have dem.

- Jeg elsker ham, sagde Jesse Solis, en delegeret fra Emporia i Kansas, og journalisterne var så ramt af Obamamania, at de fulgte ham ned ad trapperne, hen til en kaffekiosk, ud ad døren og hen til et tørkloset, hvor de stod uden for og ventede på, at han skulle gøre sig færdig.

- Det er skørt det her, sagde hans pressesekretær, Julian Green.

- Kan han i det mindste ikke få lov til at tisse i fred?

Men hvorfor denne betagelse af manden?

Den skyldes ikke kun, at han holdt en god tale, ikke kun, at han er ukendt og undertippet, ikke kun, at han udstråler kernesunde værdier, men først og fremmest, at han repræsenterer noget, som ingen amerikaner - uanset partitilhørsforhold - kan stå for: Den amerikanske drøm. Den er i live i Barack Obama.

Hans far var en kenyansk gedehyrde, som kom til USA som udvekslingsstuderende, hans mor var en hvid landmandsdatter fra Kansas, og de gav ham et afrikansk navn, som betyder "velsignet", "fordi de troede på, at i et tolerant Amerika er et navn ingen barriere for succes."

Succes fik han. Barack fik et legat til et af USAs førende universiteter, Harvard, han studerede jura, var en af de fremmeste studerende og redaktør af Harvard Law Review, og han blev professor i Chicago og medlem af staten Illinois' lovgivende forsamling.

Nu er han opstillet som demokraternes kandidat til Senatet, og han er så populær, at republikanerne ikke kan finde en modkandidat.

Men hvad er Obamas budskab?

Hvad læser han i sin amerikanske drøm?

Det er ganske tankevækkende. Andre sorte politikere har brugt deres succes til at tale om den sorte oplevelse, om undertrykkelse og racisme, om behovet for hjælp fra den store statsmagt og mange flere penge, men Obama talte i stedet om den amerikanske oplevelse.

- Der er de mennesker, som ønsker at dele os, spindoktorer og negative reklamehajer, som mener, at alle kneb gælder. Jeg har et budskab til dem: Der er ikke et venstreorienteret Amerika og et konservativt Amerika, der er Amerikas Forenede Stater. Der er ikke et sort Amerika, et hvidt Amerika, et latino Amerika og et asiatisk Amerika, der er Amerikas Forenede Stater.

På det tidspunkt stod forsamlingen op, stampede i gulvet, råbte af glæde, og en garvet reporter tog brillerne af og tørrede sine øjne.

- Min historie er ikke mulig i andre lande end Amerika... Min historie er en del af den store amerikanske historie.

Det kan måske lyde uoriginalt, men i Barack Obamas historie og hans tale har demokraterne nøglen til en mulig valgsejr: Et optimistisk, inkluderende og fremadskuende budskab, som rækker ud til de republikanere og uafhængige, som er utilfredse med Bush, men som trods alt ikke har lyst til at stemme imod sig selv.

For - som Obama sagde - vi er alle i samme båd.

- Eksperterne elsker at inddele vores land i såkaldt røde stater og blå stater - røde stater, som er republikanske, og blå stater, som er demokratiske. Men der er noget, som de skal vide. Vi hylder også en mægtig Gud i de blå stater, og vi bryder os ikke om forbundsagenter, som undersøger udlånet af bøger i de røde stater. Vi går til børns baseballkampe i de blå stater, og vi har homoseksuelle venner i de røde stater. Der er patrioter, som var imod krigen i Irak, og der er patrioter, som var for krigen i Irak. Vi er ét folk... vi forsvarer alle Amerikas Forende Stater.

Eller sagt med andre ord:

Amerika er ét, og hvis du tror på, at Amerika er ét, og du stadig tror på den amerikanske drøm, så er demokraterne dit parti, håbets parti, som han sagde med reference til John Kerry, John Edwards og ham selv.

- Samme håb, som slaverne havde, når de sad om bålet og sang. Håbet hos en ung flådeløjtnant, som modigt afpatruljerede Mekong-deltatet. Håbet hos en fabriksarbejders søn, som vovede at gå imod alle odds. Håbet hos en ranglet knægt med et mystisk navn, som var sikker på, at Amerika også havde plads til ham.
  • fyens.dk