La Réunion er sidste stop i påskeserie: En kulturel smeltedigel

Tyrehajen er en trussel i havene omkring Réunion. Foto: Wikipedia

La Réunion er sidste stop i påskeserie: En kulturel smeltedigel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forfatter og journalist Jan Larson besøger de franske oversøiske besiddelser. Fjerde og sidste stop: La Réunion.

La Réunion: Sjældent har man set en så udpræget multikulturalisme som i Réunion, et mikrokosmos af folkeslag fra alle verdenshjørner. Fra hvide kreoler - kolonisternes efterkommere - til afrikanere, fra blandede racer til tamiler og madagaskere, fra tilflyttere fra det franske moderland til malaysiere, kinesere og maorier.

Alle lever i fredelig sameksistens i et herligt farvespektrum, der stråler ud i pikante regnbuenuancer. Som i Fransk Vestindien sidder de hvide kreoler i Réunion også på størstedelen af jorden og øsamfundets økonomiske aktiviteter.

Et kapitel helt for sig er Yab'erne - "les petits blancs des Hauts" - fattige efterkommere af kolonisternes nederste sociale lag. Med slaveriets afskaffelse i 1848 mistede de ikke blot muligheden for fortsat at dyrke den smule jord, de besad, men de mistede også både stolthed og anseelse og ville ikke nedværdige sig til at arbejde side om side med de frigivne slaver.

Det førte til en mini-folkevandring op i bjergene, hvor Yab'ern' siden har holdt til i de tre naturskabte kedeldale der. Her lever de i dag på bedste Amish-manér i et lukket samfund, der i alt tæller 600 personer, delvis præget af blodslægtskab. Der er ingen veje, hoteller eller banker i kedeldalene, hvortil transport kun kan ske med helikopter. Yab'erne taler en dialekt, som er vanskeligt forståelig for den øvrige befolkning.

Vanilje-øen
"Vanilje-øen", som Réunion også kaldes, ligger i den sydvestlige del af Det Indiske Ocean, lige nord for Stenbukkens Vendekreds, mellem Madagaskar og Mauritius. Det var i dette ø-område, at datidens sejlruter til Ostindien lagde til og naturligt nok også her, at datidens pirater havde deres højborg, hvorimod nutidens pirateri finder sted i området længere oppe nordpå.Den berygtede engelske piratkaptajn, Henry Every, lagde i november 1695 - efter at have kapret et af historiens største bytter - med sin 170 mand store besætning til på Île Bourbon, datidens navn for Réunion (navnet hentet fra det daværende franske Kongehus Bourbon). 52 franske og 14 danske søfolk, som i Guinea-bugten (hvor Danmark havde handelsforter) alle havde fået hyre på Every's piratskib "Fancy", blev på eget ønske efterladt på Île Bourbon, hvor de gik i land med lommerne fyldt med guld og sølv, deres andel af byttet. Kaptajnen fortsatte med resten af besætningen til Caribien.

I dag er Réunion kendt for sin fortryllende natur, for sports- og fritidsaktiviteter, gyldne strande og vandsport, endemiske fugle- og dyrearter, sports- og dybhavsfiskeri samt ikke mindst for sin charmerende befolkning og kreol-gastronomi.

Jan Larson, forfatter og erhvervsmand, bor med sin hustru i Nice. Han er aktuel med spændingsromanen "Casamance-passagen", der tager afsæt i den eksplosive vækst i den illegale handel med mennesker.
Luftfoto af Réunion. Foto: Wikipedia
Luftfoto af Réunion. Foto: Wikipedia

Rom blev ikke brygget på én dag

I 1807 beslutter Kejser Napoléon I, at produktionen mellem de daværende to franske øer, Île de France (i dag det selvstændige Mauritius) og Île Bourbon skulle fordeles således: sukker og rom i Île de France og landbrugsprodukter, kaffe og krydderier i Île Bourbon. Det satte englænderne med overtagelsen af Île de France nogle få år efter en effektiv stopper for, og man gik derefter over til helhjertet produktion af sukker og rom i Île Bourbon.

I dag dækker sukkerplantager i Réunion 80 procent af det samlede landbrugsareal, og sukkerrørsproduktionen andrager årligt omkring to millioner tons. Den årlige produktion af rom er her mindre end i Fransk Vestindien men kvalitetsmæssigt helt på højde med samme. Réunion er i øvrigt Europas største producent af rørsukker, som udgør amtets største eksportvare.

Og her et lille kreol-mundheld omkring denne nationaldrik: Ronm pa ka boulé caraf (Le rhum ne saoule pas la carafe) "Rom har aldrig gjort en karaffel beruset", altså: Den, der er vant til mosten, risikerer intet.

Tilhørsforhold til Frankrig
1710: Fransk koloni.1946: Fransk oversøisk amt.

2015: Fransk amt og region.

Areal: 2.512 km2.

Befolkning: 850.000 (multietnisk, overvejende kreoler).

Årligt antal turister: 460.000, heraf 35.000 krydstogtturister.

Hovederhverv: Turisme, landbrug, fiskeri.

Arbejdsløshed: 22 procent.
Piton de la Fournaise. Foto: Gilles Adt/Reuters/Scanpix
Piton de la Fournaise. Foto: Gilles Adt/Reuters/Scanpix

Enhver surfers mareridt

Tyrehajen er uden sammenligning den farligste af alle hajarter på kloden. Den kan blive 3,5 meter lang og veje op til 300 kilo. Den er aggressiv og angriber udelukkende for at dræbe. Den har forpestet ikke blot Réunions surferparadis men også øens havmiljø og økosystem.

Inden for de sidste seks år har hvert femte hajangreb i verden fundet sted i Réunion, heraf 40 procent med dødelig udgang - på verdensplan er tallet 9 procent. Tyrehajen er hverken fredet eller truet men har til gengæld fundet ideelle betingelser omkring havene i Réunion, hvor den - med undtagelse af turistområdet på vestkysten - forefindes i kraftigt stigende antal.

Surfer-folket i Réunion udgør halvdelen af det samlede antal franske surfere, og øens surfer betingelser er ideelle og kvalificerer til afholdelse af verdensmesterskab. Men skismaet i øsamfundet deler vandene, og græsrodsbevægelser til beskyttelse af hajer er voldsomt imod, at der gøres indhug i bestanden.

Fiskeri af hajer i Réunion er forbudt, det samme er handel med hajfinner, ligesom det kraftigt frarådes at spise hajkød grundet det toksiske indhold af ciguatera. Dette er helt i modsætning til praksis på det afrikanske kontinent. Her drives der ofte rovdrift på hajer til imødekommelse af efterspørgslen på hajfinner til det store kinesiske marked (hajfinner siges - på lige fod med næsehornspulver - at indeholde et afrodisiakum).

Réunions surferorganisationer tilpasser sig konstant betingelser og trusler, men intet synes at afskrække tyrehajen, som ofte går ind på lavt vand tæt på kysten. Selv opsætning af beskyttelsesnet omkring surfer-områderne synes ikke at være en hindring for de aggressive hajer.

Lavaen flyder fra Piton de la Fournaise. Foto: Gilles Adt/Reuters/Scanpix
Lavaen flyder fra Piton de la Fournaise. Foto: Gilles Adt/Reuters/Scanpix

Miraklet i Sainte Rose

Piton de la Fournaise er, med to til seks udbrud om året, en af verdens mest aktive vulkaner. Da min hustru og jeg i 1998 første gang besøgte La Réunion, var det nogle få dage efter, at verdens længste vulkanudbrud i nyere tid - det havde varet i 195 dage - var ophørt. Vi skulle naturligvis en tur op ad Piton-vulkanfodens størknede lava, som stadig røg og var rødglødende flere steder. Spooky men spændende.

Men det mest fascinerende var besøget i den lokale kirke, Notre-Dame de Sainte Rose. Under et kraftigt vulkanudbrud i 1977 væltede lavastrømme i voldsomme mængder ned over hele den østlige del af øen og ud i havet.

På sin vej begravede lavaen den lille by, Sainte Rose, hvis 1500 indbyggere var blevet evakueret i tide og dermed reddet. Intet var tilbage, om det så var insekter eller fugle, alt var fortæret af brandene. Med undtagelse af kirken, det eneste der blev tilbage i tyve kilometers afstand!

Det var et surrealistisk, ja næsten divint syn for os at træde ind i kirken. Lavaen havde lagt sig pænt rundt om kirken uden at sætte denne i brand (kun vinduerne splintredes som følge af varmen) og var trængt ind i kirkens skib i flere meters højde - hvor lavaen så standsede brat! Et mirakel!

I dag valfarter katolikker fra hele øen til kirken, som meget passende er blevet omdøbt til Notre-Dame des Laves.

Dette var så sidste stop på rundrejsen til franske oversøiske "besiddelser". Det har ikke været mit ærinde i floromvundne vendinger at promovere eksotiske turistmål men derimod at give læseren en nuanceret og afvejet indføring i områdernes historie, karakter og særpræg samt deres individuelle betydning for Frankrig, det franske samfund og indirekte måske også for EU. Skulle læseren ikke desto mindre blive fristet til at inkludere franske besiddelser i eks. Caribien eller Det Indiske Ocean i fremtidige ferieplaner, kan disse rejsemål varmt anbefales.

A bientôt!

La Réunion er sidste stop i påskeserie: En kulturel smeltedigel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce