Krudttønden buldrer i Jerusalem: Hele verden holder vejret

Uro ved Gaza-grænsen kostede fredag to palæstinensere livet. Samtidig rapporterede det israelske militær om demonstrationer omkring 30 forskellige steder på Vestbredden og Gazastriben. Foto: Ibraheem Abu Mustafa/Reuters/Scanpix

Krudttønden buldrer i Jerusalem: Hele verden holder vejret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Donald Trump er påny gået enegang med sin anerkendelse af Jerusalem som Israels hovedstad. Vreden blandt palæstinenserne er både symbolsk og reel. Fremtidens fredsmuligheder synes at være styrtet i grus og afhænger meget af, hvor store blodsudgydelser den amerikanske beslutning ender med at udløse.

Jerusalem: Da den amerikanske præsident Donald Trump i onsdags stik imod alle råd fra alverdens statsledere og sågar hans eget udenrigsministerium anerkendte Jerusalem som Israels hovedstad, hældte han benzin på et bål, som i syv årtier har skiftevis ulmet og flammet op, men aldrig været slukket.

Reaktionen kom da også prompte. Uroligheder, protester og kritik rejste sig  - på alle niveauer og ikke kun fra palæstinensere i Jerusalem og de israelske bosættelser, som nu ser det mejslet i grædemurens massiv, at de er og bliver trådt under fode af onde kræfter i Israel og af selve verdenssamfundets mellemøstlige fredsmægler, USA. Protesterne er folkeligt funderet og har affødt optøjer og voldelig konfrontation med israelske sikkerhedsstyrker. Adskillige er meldt sårede i sammenstødene, og én er bekræftet dræbt. - Det er tydeligt, at verden holder vejret lige nu. Spørgsmålet er, om det doe alvor eskalerer i yderligere blodsudgydelser. Vi går ind i en periode, hvor meget afhænger af, om en folkelig protest mobiliseres yderligere i Jordan og Libanon, siger mellemøstekspert Jakob Egholm Feldt, professor i global og transnational historie på Roskilde Universitet.

Tostats-løsning
Jerusalem blev i 1948 erklæret en international by af FN som følge af sammensætning af befolkningen fra den nyoprettede jødiske stat Israel og den palæstinensiske befolkning i den jordanske østlige del af byen.Siden har det givet anledning til evig konflikt mellem Israel og palæstinenserne, der ønsker sig sin egen stat og ikke at være underlagt staten Israel, der har etableret bosættelser langt uden for de oprindelige grænser.

De internationale fredsbestræbelser tager udgangspunkt i en tostats-løsning.

Tostats-løsning betegner den løsning, der opretter to selvstændige stater, Israel og Palæstina, med Jerusalem som en delt by.

Jerusalem har omkring 900.000 indbyggere.

Stadfæstede ulovligheder

Krudttønden er en følge af dels, at Jerusalem er en helt central forankring for de tre store verdensreligioner kristendom, jødedom og islam, dels at byen af FN blev kategoriseret som en international by efter krigen i 1948 efter oprettelsen af den israelske stat. For krigen delte dengang reelt byen i en israelsk vestlig del og en jordansk østlig del.

- Den opdeling er status quo, men efter krigen i 1967 og de efterfølgende israelske bosættelser blev Jerusalem i praksis en israelsk by med et stort palæstinensisk mindretal på omkring 40 procent, siger Jakob Egholm Feldt.

Netop den tilstand er årsagen til, at en anden mellemøstekspert, Lars Erslev Andersen, seniorforsker ved Dank Institut for Internationale Studier, ser den amerikanske udmelding som et så godt som sikkert startskud til voldsomme uroligheder, der vi lægge alle fredsbestræbelser i graven.

- Der er tale om en markant beslutning, hvor USA's præsident reelt har anerkendt den udelte stad Jerusalem som Israels hovedstad. Dermed er han gået imod international lov og FN-resolutioner, og han har gjort det med den begrundelse, at fredsforhandlingerne hidtil ikke har ført til noget, og så kan man lige så godt stadfæste ulovlighederne. Det skaber en kolossal skuffelse og frustration hos palæstinenserne, og der er ingen tvivl om, at det vil fortsætte, med mindre der kommer et eller andet udspil. Det er helt på niveau med dengang, Israels tidligere premierminister, Ariel Sharon i 2000 gik op på Tempelbjerget og udløste intifadaen ved at erklære Jerusalem israelsk til evig tid, siger Lars Erslev Andersen.

Tostatsløsningen aflivet

Den nyhistoriske baggrund for præsident Trumps udmelding i den forløbne uge er en beslutning, truffet i den amerikanske kongres i 1995, om i løbet af de seks efterfølgende år at anerkende Jerusalem som Israels hovedstad med dertilhørende ambassadeflytning. Men beslutningen indeholdt en klausul om, at præsidenten kunne tilsidesætte den af sikkerhedspolitiske årsager. Det har samtlige præsidenter med et halvt års mellemrum gjort lige siden. Lige indtil i onsdags.

- Grunden til, at alle præsidenter indtil nu har benyttet sig af den klausul, er, at Jerusalem har status som et omstridt punkt i de forhandlinger, der skal føre til fred mellem Israel og palæstinenserne. Når USA nu anerkender Jerusalem som Israels hovedstad, har man valgt side i forhandlingerne. Det er det, Trump har gjort, og det handler om hele Jerusalem. Så siger han, at Jerusalems grænser ikke er fastlagt, de kan stadig forhandles. Det er helt gådefuldt, hvad der ligger i det, når nu han har anerkendt fuld israelsk suverænitet over Jerusalem, også de besatte områder fra krigen i 1967. Hidtil har det ligget til grund for alle forhandlinger, at Israel skulle trække sig herfra.

- Det er det, han tilsidesætter, og så er der ikke noget at forhandle om længere. Det indebærer, at tostatsløsningen er aflivet, og der er ingen anden plan eller vision kommet for, hvad der så skal ske fra USA's side, siger Lars Erslev Andersen. Han finder det vanskeligt at vurdere risikoen for en ny opstand, en intifada, fordi israelerne har betydeligt mere kontrol over de forskellige territorier end dengang i 2000: -  Om det begrænser sig til det, vi har set indtil nu, afhænger også af hvordan reaktionerne fra Gaza udvikler. Det kan udvikle sig til alvorlige militære konfrontationer. Det tror jeg desværre er en risiko.

En krigerklæring

Mellemøst-analytiker og tidligere chefredaktør på Politiken, Herbert Pundik, der har boet i Tel Aviv siden 1965, ser tilsvarende det amerikanske udspil som en stor risikofaktor for freden i området. - Med sin beslutning taler Donald Trump om Jerusalem som en enhed, ikke som en mulig forhandlingsløsning med en palæstinensisk hovedstad i den østlige del. Han går lige på og taler præcist det sprog, israelerne bruger. Det er en krigserklæring. Det er ikke et øjebliks impulsiv kommentar på twitter. Det er gennemtænkt, besluttet og et meget dårligt tegn for palæstinenserne, siger Herbert Pundik.Han tror, Trump har bygget sit ræsonnement på, at palæstinenserne ikke længere har nogen solid støtte. Den arabiske verden har ikke tid til at tænke på dem, og saudierne har rigeligt at gøre med at lave alliancer mod Iran. - Palæstinenserne er frændeløse, de må tage, hvad de kan få, de har tabt. I det lys har Trump  ikke haft noget imod at afsløre, at han står på Israels side. Palæstinenserne er i den grad isolerede og modløse, og nu er spørgsmålet, om de fortsætter deres kamp, eller om de vil nøjes med de krummer, der vil blive lagt på bordet, siger Herbert Pundik.

Israelsk sejr uden løsning

Midt i det højaktuelle internationale fokus på den israelsk-palæstinensiske konflikt mener Lars Erslev Andersen, at et stort og alvorligt element er helt fraværende i debatten: Hvad der så skal ske med det palæstinensiske folk. Uanset, hvad man mener om konflikten og dens parter, er de der, palæstinenserne, og i stort tal.

- Hvad stiller man op med dem? Det spørgsmål fortaber sig helt i en debat, hvor det mest ligner et spil mellem statsledere. Men man har 5,2 millioner palæstinensiske flygtninge. Der er de mange, der befinder sig i Jerusalem og de mange andre, der sidder rundt om i lejre, og de har alle levet i en forestilling om en palæstinensisk stat. Den illusion kan de ikke have mere. De er hamrende ulykkelige, frustrerede og vrede, og det forsvinder jo ikke. Israel har fået en sejr, men den palæstinensiske konflikt er ikke løst, siger Lars Erslev Andersen.

Krudttønden buldrer i Jerusalem: Hele verden holder vejret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce