Ét Amerika Den demokratiske vicepræsidentkandidat beviste, hvorfor han er partiets trumfkort i de amerikanske svingstater - i stater som Iowa, Ohio og Wisconsin
BOSTON: John Edwards gjorde præcist, hvad John Edwards skulle gøre.

Den demokratiske vicepræsidentkandidat talte natten til i går dansk tid til det demokratiske konvent og millioner af amerikanske tv-seere, og han gjorde det klart, hvorfor han er den måske bedste procedureadvokat, som North Carolina nogensinde har produceret, og den mest overbevisende populist.

Som en af de delegerede, Tommy Maynard fra Nashville, sagde til New York Times:

- Jeg er fra Music City. Jeg kan genkende en god sang, når jeg hører den.

Edwards var optimistisk, han nævnede ikke en eneste gang ordet "Bush" eller "Cheney", han børstede John Kerrys karakter og sikkerhedspolitiske kvalifikationer af, og han kom med de køkkenbordsargumenter og de paroler, som i amerikansk politik er så forbistret effektive.

Han pegede op på sine stolte forældre i æreslogen, både moderen og faderen fejede en tåre væk:

- Jeg voksede op i en lille by på landet i North Carolina. Min far arbejdede på en fabrik hele sit liv, og jeg vil aldrig nogensinde glemme de mænd og kvinder, som arbejdede sammen med ham. De havde støv i deres hår og olie i deres ansigter, sagde han.

Den nuværende regering har svigtet de mennesker og deres sønner og døtre, mener Edwards.

- Vi skal ikke have to forskellige økonomier i Amerika: En for de mennesker, som har deres på det tørre, deres børn og børnebørn vil få det helt fint, og så en for de mennesker, som lever fra løn til løn.

Historien går rent ind

Amerikas arbejdere har holdt deres del af aftalen. Nu skal Amerika også holde sin, sagde han.

- Hans historie går rent ind hos folk som mig, sagde Chuck Ross, en brandmand, som er delegeret fra Vermont.

- Jeg kan forholde mig til, hvad han siger.

Under primærvalget havde Edwards stor gennemslags-kraft i det traditionelle populistbælte og i Syden, i de stater, hvor republikanerne står forholdsvist stærkt, og hvor valgkampen kommer til at gå fra hus til hus, og demokraterne vil sætte ham ind netop i dette område. I stater som Iowa, Ohio, Wisconsin, Minnesota og Missouri, hvor vælgere ikke føler den store tilknytning til storbysdemokraterne, hvor en kandidat som John Kerry fra Boston kan virke afskrækkende, og hvor John Edwards er langt mere apellerende.

Han vil i traditionen fra store sæbekassetalere som Robert LaFollette og William Jennings Bryan forsøge at være den menige amerikaners stemme - og han vil forsøge at give dem håb. Som han sagde i sin tale til konventet:

- Når I går forbi en mor, som er på vej til sit nattearbejde, så sig til hende - håbet er på vej. Når dine forældre ringer og siger, at deres medicinregninger er ved at ødelægge dem, så sig til dem - håbet er på vej. Når din nabo siger, at hans datter har arbejdet hårdt og gerne vil læse videre, så sig til ham - håbet er på vej.

- John og jeg tror på, helt ind til vores marv, at i morgen kan blive bedre end i dag.

- Han taler et ganske almindelig sprog. Han taler, så enhver amerikaner kan forstå ham, konstaterede Al Hanna, en delegeret fra South Carolina.

- Han bringer os sammen.

John Edwards gjorde, hvad John Edwards skulle gøre. Han beviste, hvorfor John Kerry valgte netop ham som vicepræsidentkandidat.
  • fyens.dk