Abortlovgivningen i Irland er blandt Europas strengeste. Nu skal irerne stemme om en liberalisering af loven.

Irland skal til folkeafstemning om streng abortlov

Abortlovgivningen i Irland er blandt Europas strengeste. Nu skal irerne stemme om en liberalisering af loven.

Den irske regering har besluttet at holde en folkeafstemning, om hvorvidt man skal reformere landets næsten totalforbud mod abort.

Afstemningen skal beslutte, om en forfatningsændring fra 1983, der "anerkender den ufødtes ret til liv", skal ophæves.

Det oplyser Irlands premierminister, Leo Varadkar, på et pressemøde sent mandag aften.

Folkeafstemningen vil finde sted i slutningen af maj.

Tusindvis af irske piger og kvinder rejser årligt til England og Wales for at få foretaget en abort.

- Disse rejser behøver ikke at finde sted. Vi kan ændre på det, og beslutningen ligger lige nu i vores hænder, siger Leo Varadkar ifølge BBC og understreger, at han vil kæmpe for en mere lempelig lov på området.

Allerede i efteråret sidste år meddelte den irske regering, at den planlægger en folkeafstemning om abort i løbet af maj eller juni 2018.

Den irske forfatning blev i 1983 ændret til en af de strengeste i Europa i forhold til abort, da myndighederne er forpligtet til at tage hensyn til et ufødt barn i samme grad, som de skal tage hensyn til moren.

Dermed er abort kun tilladt, når kvindens liv er i fare. Men ikke i tilfælde af eksempelvis voldtægt, incest eller et ikke levedygtigt foster.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

I de seneste år har meningsmålinger antydet, at der er en voksende støtte til abort eller i hvert fald til en mere lempelig lovgivning på området.

I 2013 stemte et markant flertal i det irske parlament ja til en kontroversiel ny lov. For første gang tillod politikerne abort, hvis svangerskabet udsætter kvindens liv for fare.

Året inden var abortlovgivningen i Irland kommet i hele verdens søgelys og blevet genstand for en stærkt følelsesladet debat, efter at den 31-årige indiske kvinde Savita Halappanavar døde på et sygehus i Galway.

Halappanavar havde søgt om svangerskabsafbrydelse, fordi hun havde fået besked om, at fosteret ikke ville kunne overleve. Men anmodningen blev afvist, fordi hendes liv ikke umiddelbart var i fare. Hun døde af blodforgiftning få dage efter at have aborteret spontant.

En planlagt abort ville formentlig havde reddet hendes liv. Sagen udløste voldsom vrede, og flere politikere kaldte dødsfaldet en "skændsel".

Halappanavars død førte til loven om beskyttelse af liv under graviditet. Den tillader abort under omstændigheder, hvor læger står inde for, at der er en reel og væsentlig risiko for morens liv, skriver AFP.