UDE- ARBEJDE:Alle i Filippinerne kender nogen, der arbejder i udlandet. Derfor tilhører de udenlandske arbejdere en gruppe, der ikke kan ignoreres politisk i Filippinerne
FILIPINERNE:De passer de syge i USA hver dag, de bygger skyskrabere i Mellemøsten og de fylder glassene for fulde forretningsfolk i japanske barer.

Med de 48 milliarder kroner, som udenlandske filippinske arbejdere hvert år sender hjem til slægtninge, har de efterhånden opnået national heltestatus. Så man behøver blot at besøge Angelo de la Cruz's støvede kvarter med de skrøbelige huse nord for hovedstaden Manila, hvis man vil forstå, hvorfor den filippinske regering ville risikere landets velplejede alliance med USA ved at trække sin lille styrke ud af Irak for at redde den 46-årige de la Cruz fra at ende sine dage som dødsoffer for radikale grupper i Irak.

Alle lever i fattigdom, der for manges vedkommende opvejes en smule med tv-apparater og andre forbrugsting, som er købt for penge, der er sendt hjem af arbejdende slægtninge i udlandet. Hver tiende filippiner arbejder i udlandet for at undslippe dårlige lønninger og Sydøstasiens højeste arbejdsløshed. Dermed har næsten alle familier nogen i udlandet, som de ønsker beskyttet.

Det har givet dem så stor politisk betydning, at regeringen en gang imellem er villig til at lade disse gruppers interesser gå forud for diplomatiske forbindelser.

Efter tirsdagens meddelelse om løsladelsen af Angelo de la Cruz forsvarede præsident Gloria Arroyo sin beslutning om at trække de filippinske styrker ud af Irak, da hun på nationalt tv erklærede, at Filippinerne har en "dyb national interesse" i at beskytte deres statsborgere, som arbejder i udlandet.

Filippinerne mødte hård international kritik, da landet valgte at efterleve gidseltagernes krav og forlade Irak.

Den 46-årige lastbilchauffør og far til otte, Angelo de la Cruz, er da også øjeblikkeligt blevet en helt i hjemlandet efter det næsten to uger lange gidseldrama. I går forlod han Irak for at vende hjem til Filippinerne efter et hurtigt besøg i Jordan, hvor hans bror og kone ventede. Han har bedt om en smule respekt for privatlivets fred, når han genoptager sit gamle liv, men det er næppe et ønske der vil gå i opfyldelse. Journalister har slået lejr ved hans hus i landsbyen nord for Manila, mens de venter på, at han kommer hjem.

Slægtninge, familie og venner forbereder en velkomst, der er en ægte helt værdig. Huset er pyntet op og der diskuteres ivrigt hvilket måltid, Angelo har fortjent. Romeo Mandani, der er ven og nabo, mener, at slangeblod vil være det helt rigtige.

Fest med 2000 venner

- Jeg har en kobra og gemmer krybdyrets blod til Angelo. Vi tror på, at slangeblod genopretter en mands vitalitet, siger han.

En lokal har betalt 50.000 pesos (cirka 5000 kroner, red.), så der kan blive indkøbt nudler, kylling, oksekød og svinekød til næsten 2000 slægtninge, naboer og venner, der er klar til at byde Angelo de la Cruz velkommen hjem. Samtidig står et tilbud klar i kulissen. Carlo Caparaz, en lokal filmmand kendt for at lave film ud af livshistorier, har tilbudt at lave en film om Angelo de la Cruz's prøvelser.

Senator Lito Lapid, der er tidligere guvernør i den provins, hvor de la Cruz bor, har såmænd tilbudt at spille hovedrollen.
  • fyens.dk