Fra straffekoloni til rumfartscenter

Rumfartscenteret beskæftiger omkring 1500 mennesker, hvortil kommer 7.500 indirekte jobs. Det svarer totalt set til 15 procent af den erhvervsaktive befolkning i Guyana og 30 procent af landets samlede lønmasse. Foto: Wikipedia

Fra straffekoloni til rumfartscenter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forfatter og journalist Jan Larson besøger de franske oversøiske besiddelser. Første stop: Fransk Guyana.

Fransk Guyana: Helt ærligt: Hvem har hørt tale om Fransk Guyana og kan placere det på kortet? Endsige skelne mellem Fransk og Britisk/Hollandsk Guyana (disse to er nu selvstændige stater, sidstnævnte under navnet Surinam) - eller for den sags skyld Venezuelansk eller Brasiliansk Guyana (regioner)?

Fransk Guyana var igennem 150 år udelukkende kendt for at være en straffekoloni. Kort efter Den Franske Revolution i 1789 besluttede det nye regime, at en snes politiske opponenter skulle landsforvises til kolonien, som var berygtet for sit hårde klima - de fleste andre politiske modstandere slap som bekendt ikke gennem nåleøjet men havnede på skafottet.

Det var Kejser Napoleon III, der med etablering af et antal tugthuse på stedet videreudviklede konceptet et halvt århundrede senere. Kejserens strategi var trestrenget: Dels at lette presset på de overfyldte franske fængsler, dels bekvemt at skille sig af med lidt for emsige og ofte genstridige topembedsmænd, og endelig ved at lade de fanger, der havde udstået straffen, forblive på stedet og dermed forny den arbejdskraft i kolonien, der pludselig var blevet en mangelvare efter slaveriets ophør i 1848.

I alt 70.000 fanger, herunder 2000 kvinder, blev gennem årene sendt til tugthusene i den sydamerikanske straffekoloni, men den umenneskelige behandling og det fugtige klima kombineret med underernæring og tropesygdomme gjorde, at kun de færreste overlevede. Deporteringsforordningen blev ophævet ved lov af 1946 og tugthusene lukket.

Med etablering af rumfartscenteret 20 år senere kom der pludselig anderledes fokus på dette oversøiske amt.

De fransk oversøiske besiddelser
Hen over påskedagene vil forfatteren og erhvervsmanden Jan Larson tage læseren med til de franske, oversøiske besiddelser.Med baggrund i sit mangeårige ophold i Frankrig, sit indgående kendskab til det franske samfund og sine hyppige oversøiske rejser vil han bringe stemnings-billeder fra området og føre læseren ind bag kulisserne til et overraskende og helt anderledes Frankrig end det, vi kender så godt.

Jan Larson, forfatter og erhvervsmand, bor med sin hustru i Nice. Han er aktuel med spændingsromanen "Casamance-passagen", der tager afsæt i den eksplosive vækst i den illegale handel med mennesker.
Den nyvalgte franske præsident Emmanuel Macron var i efteråret 2017 på et 48 timers visit i Fransk Guyana. Foto: Alain Jocard/AFP/Scanpix
Den nyvalgte franske præsident Emmanuel Macron var i efteråret 2017 på et 48 timers visit i Fransk Guyana. Foto: Alain Jocard/AFP/Scanpix

Franske raketter

En af de bedst bevarede hemmeligheder i efterkrigstidens Frankrig var historien om det, der senere skulle blive grundlæggelsen til en af verdens førende rumfartsnationer. Det var daværende midlertidige statschef, General de Gaulle, der i 1946 tog initiativ til at hente mere end 1000 tyske ingeniører og teknikere, som alle havde arbejdet på Nazitysklands berygtede V2 missil, til Frankrig. De mange tyske familier, som ikke talte ét ord fransk, og som jeg formoder alle har haft et ambivalent forhold til den tidligere fjende og nu værtsnation, slog sig ned i et isoleret skovområde ved Vernon nordvest for Paris og døbte stedet - meget rammende - med det tyskklingende navn Bushdorf.

Tyskernes ballistiske V2 missil, som under 2. Verdenskrig blev brugt mod allierede, kontinentale mål, ikke mindst i de ødelæggende bombardementer af London og Antwerpen, blev dermed forløberen for udvikling af eftertidens raketsystemer.

I lighed med andre større nationer, der gik sejrrigt ud af 2. Verdenskrig (USA, Sovjetunionen...), og som gribbe kastede sig over de tyske ingeniører, så Frankrig en oplagt mulighed for at tage et kvantespring ind i raket- og rumfartsæraen og spare 15 års udviklingsarbejde.

I 1964 besluttede daværende præsident, General de Gaulle at oprette et rumfartscenter i Guyana til afløsning af det hidtidige Sahara-center i Algeriet, den nordafrikanske koloni som et par år tidligere var blevet en uafhængig stat. Guyanas beliggenhed tæt ved Ækvator og med en stor kystlinje mod Atlanterhavet, var ideel, og befolkningstallet begrænset, skulle noget gå galt. Desuden var risikoen for jordskælv, cykloner og andre naturkatastrofer i dette område begrænset.

Siden fremstillingen i Vernon af de første Véronique-raketter tog udviklingen fart, og siden er både Ariane 4 og 5 blevet decideret kommercielle succeser. Herudover har rumcenteret i Guyana udviklet Vega-programmet (italiensk) samt været affyringsrampe for Soyuz-raketter (russisk). Ariane 6-programmet påbegyndtes i 2014 med forventet opsendelse i 2021.

Mere end 50 raketter er i tidens løb blevet sendt op fra rumfartscenteret, der i de seneste år har haft 6-7 årlige affyringer med opsendelse af 12-14 satellitter og ATV forsyningsrumskibe.

Tilhørsforhold til Frankrig
1604: Fransk koloni.1946: Fransk oversøisk amt.

2015: Fransk amt og region.

Areal: 84.000 km2.

Befolkning: 260.000 (multietnisk, heraf 40 pct. kreoler).

Hovedstad: Cayenne (60.000).

Grænser: Brasilien 730 km (Frankrigs længste), Surinam 520 km.

Kystlinje: 350 km.

Årligt antal turister: 100.000.

Hovederhverv: Rumfartsindustri, fiskeri, skov- og minedrift.

Regnskovens aktører

Som forfatter lader man sig ofte inspirere af selvoplevede hændelser. Jeg har mødt diamanthandlere i Centralafrika og safirgravere i Madagaskar, alle et bundt skruppelløse typer, som med deres fanden-i-voldskhed og opportunisme har givet stof og idé til flere af mine romaner.

Men de illegale guldgravere i Fransk Guyana - de brasilianske Garimpeiros - er noget for sig. Det er nogle giftige gutter - skrækindjagende som Bushmasteren, regnskovens største og farligste giftslange - som er svært bevæbnet og udstyret med hi-tech kommunikationsudstyr. De styres af den brasilianske mafia og tager ofte hårdhændede metoder i brug i kampen mod de franske myndigheder og sikkerhedsstyrker. De lader sig sjældent skræmme af de franske militære afspærringer - et par velanbragte granater og sagen er klar.

De første guldfund går tilbage til 1850'erne, men det var først i begyndelsen af det 20. århundrede, at lykkeriddere med dollartegn i øjnene i tusindvis lod sig lokke til af dette nye klondike. Ingen har styr på, hvor mange illegale, primært brasilianske guldgravere, der opererer i regnskoven i dag, men et godt gæt er 15 - 30.000 fordelt på flere end 300 guldgraverlejre. Det lykkedes sidste år den franske militærenhed, der er indsat i missionen (nogle få hundrede mand) at opspore og tilintetgøre et halvt hundrede lejre og samtidig konfiskere nogle få kilo af de i alt 5-10 ton guld, som de illegale guldgravere stamper op af jorden på et år. Men med begrænset indsats er opgaven næsten uoverskuelig i et ufremkommeligt regnskovsområde dobbelt så stort som Danmark. Når militæret rydder en lejr, skyder en ny op et andet sted, lige så hurtigt som svampe i regnskovens fugtige bund.

De illegale guldgravere har gjort deres til at forpeste klimaet og øge den sociale uro i Guyana. De forurener miljøet med deres kviksølvudslip, og de skader regnskovens økosystem. De har en væsentlig andel af skylden for, at omfang af lovløshed, kriminalitet - den højeste i Frankrig - illegal indvandring, narko- og våbenhandel samt prostitution er eksploderet.

Skulle jeg give et kvalificeret bud på, hvorfor Frankrig tilsyneladende lader stå til og ikke én gang for alle får ryddet op i den ellers uholdbare situation, vil det være, at Frankrig gør gode miner til slet spil i forhold til Brasilien, den store nabo og samhandelspartner mod syd. Lur mig, om ikke Brasilien et eller andet sted ser skævt til, at Frankrig som den eneste tidligere europæiske kolonimagt stadig har en fod på den sydamerikanske jord.

Næste stop

Trænger man oven på besøget i det barske Guyana til lidt afveksling, så tag med på næste rejse med stop i Caribien - til fascinerende øsamfund med bjerge og vulkaner, et historisk vingesus af dimensioner, en betagende natur, et endemisk dyre- og fugleliv, et behageligt klima og skønne badestrande.

Allez - en route!

Fra straffekoloni til rumfartscenter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce