KRAV:Tysklands forbundskansler kræver omfattende ændringer af EU's omstridte europagt
Finansministre fra de 12 eurolande gik i aftes i tænkeboks for at overveje at ændre euroens grundlov, stabilitets- og vækstpagten. Som noget helt usædvanligt besluttede mødeleder Jean-Claude Juncker, Luxembourgs premierminister, at aflyse en ellers traditionel pressekonference efter eurogruppemødet.

En centralt placeret kilde sagde ud på aftenen til Ritzau, at sonderingerne nu er gået over i en mere konkret fase med det formål at eliminere nogle af de mange ændringsforslag, som har floreret i de senere måneder. Ved at eliminere nogle af forslagene kan ministrene komme et skridt nærmere en endelig aftale om, hvordan pagten skal tolkes i fremtiden. Ifølge flere EU-kilder skal der ikke ventes noget afgørende gennembrud før op til et EU-topmøde 22.-23. marts.

Pagten er euroens grundlov, fordi den forhindrer et medlemsland i at holde forbrugsfest på andres bekostning. Balancegangen for ministrene går imidlertid ud på at løfte pegefingeren mod Grækenland, uden at være alt for hård ved Tyskland og Frankrig, som i det mindste hævder at ville efterleve kravet om maksimalt tre procents budgetunderskud i forhold til bruttonationalproduktet (BNP).

Krav om opblødning

Netop Tyskland kastede sig i går ind i debatten med fuld kraft. Forbundskansler Gerhard Schröder krævede i et interview en markant op-blødning af pagten.

- Stabilitetspagten vil fungere bedre, hvis EU-institutionernes indblanding i de nationale parlamenters selvbestemmelse på det finanspolitiske område kun bliver tilladt under meget begrænsede betingelser, skriver den tyske regeringsleder i et opsigtsvækkende indlæg i den anerkendte britiske avis Financial Times. Det skete få timer, inden finansministrene fra de 12 eurolande mødtes i Bruxelles med en ændring af stabilitetspagten øverst på dagordenen.

Artiklen i den britiske avis er det første konkrete eksempel på indblanding fra den tyske regeringsleders side i forbindelse med den senere tids til tider ophedede debat om en reform af stabilitetspagten, som blandt andet sætter snævre grænser for, hvor store underskud på de statslige budgetter, eurolandene må have.

Bundesbank reagerede

Den tyske forbundskanslers intervention gav som var at forvente en kraftig reaktion fra den tidligere almægtige tyske centralbank, Bundesbank.

- En reform eller en nyfortolkning af stabilitetspagten, som betyder en opblødning af forpligtelsen til en solid finanspolitik, skal afvises, hed det i en erklæring fra Bundesbank.

Schröder selv understregede selv senere i går på et møde med udenlandske pressefolk i Berlin, at han ikke står alene med sit synspunkt.

- Jeg tror, at kernen i vore synspunkter deles bredt i Europa, sagde han.

I kølvandet på den økonomiske afmatning i Europa har både Tyskland og Frankrig - EU's nummer et og to - i de seneste tre år overtrådt stabilitetspagtens krav om, at det statslige budgetunderskud højst må være på tre procent af BNP, og de fleste iagttagere regner med, at Tyskland også i år vil overtræde stabilitetspagten.

I efteråret 2003 gav EU's finansministre under stor dramatik efter for krav fra de største EU-landes side og afstod fra at følge en anbefaling fra EU-kommissionen om at pålægge Tyskland og Frankrig sanktioner, således som det er foreskrevet i stabilitetspagten. Og i sidste måned opgav Kommissionen så at foretage sig videre over for Tyskland og Frankrig, dog med det forbehold, at man fortsat følger nøje overvåger den økonomiske udvikling i de to lande.

Underskud skal tillades

Ifølge Gerhard Schröder skal EU-landene i en reformeret stabilitetspagt have tilladelse til at operere med et underskud på de statslige finanser, som er højere end de tilladte tre procent af BNP, blot de pågældende lande opfylder et antal betingelser.

For det første skal lande, som gennemfører såkaldte strukturreformer på eksempelvis arbejdsmarkedet og skatteområdet ikke straffes, hvis reformerne i en periode medfører et for højt underskud på statsfinanserne.

For det andet skal lande, som gennemlever en økonomisk nedgangsperiode behandles mere lempeligt, hvis de på samme tid kun har beskedne prisstigninger, mener Schröder med en tydelig henvisning til Tysklands aktuelle økonomiske situation med lav vækst, høj arbejdsløshed i kombination med en meget lav inflation.

"Særlige byrder"

Slutteligt finder den tyske forbundskansler, at lande med "særlige byrder" på det økonomiske område uden at blive straffet skal have mulighed for at køre med et underskud på statsfinanserne, som er højere end de tilladte tre procent af BNP.

- Tysklands byrder inkluderer de fortsat enorme udgifter til genforeningen og landets store nettobidrag til EU-kassen, konstaterer Gerhard Schröder i Financial Times.

Efter planen skal en ændring af stabilitetspagten vedtages på det kommende EU-topmøde i marts.