Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Et åbent sår i Meulaboh


Et åbent sår i Meulaboh

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

SÅREDE: På hospitalet i Meulaboh kæmper lægerne mod tiden. Mangel på medicin og forkert behandling efterlader mange som invalide

INDONESIEN: Skadestuen er stuvende fuld af mennesker. Sådan har der set ud, siden chefkirurg Akira Miyata fra japansk Røde Kors ankom til det eneste hospital i byen Meulaboh på Sumatras vestkyst fem dage efter jordskælvet 26. december.

- Mange var slemt tilredte efter flugten fra flodbølgerne. Én havde fået et træ gennem sig, og andre havde brækket flere lemmer, fortæller Akira Miyata.

Byen, der dengang havde omkring 80.000 indbyggere, blev ramt af tre store flodbølger, der rev alt med på sin vej. Mange kom til skade, da de løb for livet, og de få tilbageværende læger behandlede sårene nødtørftigt.

- Det var umuligt at gøre det bedre på det tidspunkt. En masse personale mistede livet under tsunamien, og den sundhedsmæssige standard var ikke ret høj i forvejen, fortæller japaneren.

Siden ankomsten til Meulaboh har han arbejdet fra tidlig morgen til sen aften. Han ser frustreret til, mens medicinen svinder, time for time.

For selv om der er gået to uger siden katastrofen, er der stadig mangel på både medicin, udstyr til eksempelvis kirurgiske indgreb og personale. Vejene til Meulaboh er ufremkommelige, så nødhjælpen når kun frem i små mængder, og det har store konsekvenser for de mange sårede.

Amputerede benet

- Denne 25-årige kvinde blev ramt af nedstyrtede bygningsdele under flugten. Hun mistede tre børn, men manden lever og har det godt, siger Akira Myiata og smiler til en bleg kvinde på en af den kirurgiske afdelings brikse.

- Hun fik et åbent benbrud i knæet, og det var slemt inficeret, da jeg kom hertil. For tre dage siden blev vi nødt til at amputere lige over knæet, og jeg tror desværre ikke, det er nok. Sådan nogle historier har vi mange af, fortæller han.

Antallet af amputationer er steget voldsomt de seneste dage.

- Folk kommer ind med sår, der er meget beskidte, våde og inficerede. Netop nu prøver de at vende tilbage til livet. De gør rent og ordner have, og så springer sårene op. Derfor må vi amputere i så mange tilfælde, også fordi de ikke blev behandlet rigtigt i første omgang, siger Akira Miyata.

På skadestuen ligger patienter med dybe, væskende sår på rad og række. Den japanske kirurg behandler dem en efter en og forsøger at opmuntre med smil og beroligende klem.

En kvinde har venstre ben bundet ind flere steder. Da Akira Miyata fjerner bandagen fra skinnebenet, springer materien straks fra et dybt kødsår. Kvinden vender ansigtet væk i smerte, da kirurgen renser såret og fjerner flere småsten med en pincet.

- Dette er et eksempel på et sår, der er blevet behandlet forkert. Hun blev syet, mens såret stadig var inficeret, og nu er vi nødt til at åbne det igen og skære mere af kødet væk, fortæller han.

Kvinden er kun en af mange. Ud af de omkring 300 patienter, der dagligt kommer til sygehuset, har 90 procent inficerede sår.

Derfor understreger Akira Miyata, at behandlingen på hospitalet stadig har karakter af katastrofeberedskab. Og der er fare for både tyfus- og dysenteriepidemier, hvis vacciner ikke snart når frem.

Flere patienter har allerede mistet livet på grund af manglende stivkrampevaccination. En stor del af resten kan se frem til et liv uden en arm eller et ben.

- Men de lever, og det er det vigtigste. Og så kan jeg mærke, at folk er ved at få modet tilbage. De her mennesker er helt utroligt modige. For fem dage siden sad de apatiske i gaderne. Nu er de så småt gået i gang med arbejdet, fortæller Akira Miyata.

Et åbent sår i Meulaboh

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.