Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Efter Mugabe: Zimbabwes håb er som en flamme i vinden

For Precious Shumba er det blevet et mål med livet at forbedre de demokratiske vilkår i landet. Men han ved, at han bliver modarbejdet og anerkender, at det tager tid at ændre Zimbabwe. Foto: Yilmaz Polat

Efter Mugabe: Zimbabwes håb er som en flamme i vinden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det er valgår i Zimbabwe. Robert Mugabes politistat er fortid, og selv om frygten stadig har tag i befolkningen, spirer drømmen om en fremtid med frihed, demokrati og en vej ud af håbløsheden. Men kan befolkningen tillade sig at drømme, eller bliver ét brutalt styre blot erstattet af et nyt?

Zimbabwe: Sarah Kachingewes mørke pupiller gennemborer alt. Hun har ellers svært ved at holde øjenkontakt, men lige nu kigger hun op med et stålfast blik. Der er noget, hun vil understrege. Hun holder et lille stykke papir frem og sætter sig helt ud på kanten af den stol, hun sidder på.

- Se. Efter alt det, jeg har været igennem, har jeg endelig en stemme, siger hun med en lav, men bestemt stemme, mens hun ser sig omkring.

Det lille stykke papir er ikke bare et stykke papir. Det betyder nemlig, at Sarah er registreret som vælger i Zimbabwe. Hun må stemme.

Jeg er lykkelig over, at jeg må stemme. Men der er ikke frihed endnu. Selv om den gamle præsident er væk, sidder frygten stadig dybt i os. Så det er farligt at håbe.
Sarah Kachingewe
Fem ting om valget i Zimbabwe
1. Det er det første valg siden landets præsident gennem 37 år, Robert Mugabe, i november blev sat af ved et militærkup.2. I Zimbabwe skal man registrere sig som vælger. Det er en proces, der bliver styret med hård hånd af staten.

3. Det store parti i landet er præsident- og statspartiet ZANU-PF. Eneste reelle oppositionsparti er MDC-T. Der er i alt omkring 60 partier, der stiller op.

4. Omkring halvdelen af Zimbabwes befolkning er bange for at sige, hvem de stemmer på.

5. Ifølge Folkekirkens Nødhjælp er valget frit på selve valgdagen. Men i tiden op til valget opleves der massive skræmmekampagner.

Tid til forandring

Det er valgår i Zimbabwe. Til sommer afholdes det første valg efter landets præsident gennem 37 år, Robert Mugabe, den 14. november blev afsat af militæret og erstattet af sin højre hånd, Emmerson Mnangagwa.

Mugabes fald har udløst euforiske tilstande i landet. I 37 år er befolkningen blevet undertrykt af hans brutale politistat. Nu kræver den forandringer. Og mange steder lever drømmen om, at præsidentskiftet kan katapultere landet ud af mugabismen og i retningen af en lys fremtid.

Udadtil er der da også sket visse forandringer. Ifølge Mads Schack Lindegaard, der er Folkekirkens Nødhjælps landechef i Zimbabwe, forsøger den nye præsident i hvert fald at ændre landets image for at skabe bedre økonomiske forhold. Under overfladen er der dog ikke sket den store forandring.

- Lige nu er landet i en overgangsfase. Der er valg til sommer, så lige nu handler det om at holde facaden. Men staten er stadig i fuld kontrol, som den var det under Mugabe. Hele landet er stadig styret af frygten for staten. Det folder sig bare ikke ud på samme måde som tidligere, siger han.

Demokrati er krævende

Solen bager på et tegltag i forstadsbyen Mufakose og lige under det spirer et demokratisk frø. Der er borgermøde for første gang i mange år. De fleste er kommet for at konfrontere deres lokale embedsmænd med manglen på rent vand og et kloaksystem, der er gået i stykker.

Men lige nu er Precious Shumba ved at opildne de fremmødte borgere. Han er stifter af Harare Residents' Trust, der arbejder for at engagere lokalbefolkningen i demokratiet.

- Det er godt, at I stiller krav. Det skal I. Men det kræver også noget af jer. I skal tage del i demokratiet og udnytte den chance, som I har for at gøre en forskel, buldrer og brager han ud mod forsamlingen med den dybeste stemme, man kan forestille sig.

Han fortæller, at mange af borgerne ikke ved, hvordan de registrerer sig som vælgere. Og at mange ikke tør.

- Demokrati er krævende, og demokrati er farligt. Det tager tid, og det ville da være lettere at læne sig tilbage. Men der er en mulighed lige nu for at skabe forandring, siger han.

Ungdommens apati

Men ikke alt spirer. Mufakose betyder, at "døden kommer fra alle sider". Og blot nogle få hundrede meter væk borgermødet kan man mærke dødens ånde i nakken. På alle gadehjørner står unge mænd og kvinder. Trykket i knæ af virkeligheden.

- No jobs. No jobs, lyder håbløshedens destruktive vokaler.

Ungdommen er et stort sår i Zimbabwe. Op mod 90 procent af befolkningen under 30 år er arbejdsløse, og mange flygter i håbet om et bedre liv et andet sted. Og for de unge mennesker er politik en tabt sag. Kun cirka 20 procent har valgt at lade sig registrere som vælgere.

- De tror ikke på, at det nytter noget at tage del i demokratiet. De har prøvet det før, men er blevet svigtet af systemet. Det har absolut ingen tiltro til, at det skulle være anderledes denne gang. Apatien ligger som en dyne ned over den unge del af befolkningen, siger Mads Schack Lindegaard.

Et menneske uden en stemme

Sarah har kæmpet for sin ret til at stemme. Så meget, at der er arvæv på hendes sind. I 1958 kom hendes forældre til Zimbabwe fra Malawi, men selv om hun er født her og har boet her hele sit liv, var det først i november, hun blev anerkendt som vælger. Det har været en lang og barsk vej.

- Forestil dig ikke at have en stemme. Ikke at kunne give din mening til kende. Man tænker, at man ikke er god nok. Er man et menneske uden retten til at blive hørt, spørger hun vredt og forsøger at skjule at en tåre presser sig på.

Sarah fik engang tæsk af regeringspolitiet, fordi hun ville have stemmeret. Hun har levet med konstante trusler, ligesom hendes familie, venner, bekendte og naboer i den forstad, hvor hun bor.

Politisk vakuum

Frygten er en fast del af livet som vælger i Zimbabwe. En ny undersøgelse foretaget af Folkekirkens Nødhjælp viser, at knap halvdelen af landets vælgere er bange for at sige, hvem de vil stemme på. Landet er i et politisk vakuum. Meget er endnu usikkert, og der skal meget til før borgere står ved, at de er imod statsstyret. Også selvom de på papiret har frihed til at være imod.

- Mange af dem, der ikke tør sige, hvem de stemmer på, ville stemme på oppositionen. Og der er bare en konsekvens, hvis du ikke støtter staten. Det er sværere at få et job, sværere at få mad, ja, sværere at leve. Og du risikerer simpelthen at få tæsk og at komme i fængsel. Så man kan jo godt forstår det, siger Mads Schack Lindegaard fra Folkekirkens Nødhjælp, der også har svært ved at tro, at Zimbabwe står foran de store forandringer rent politisk.

- Oppositionen står bedre end længe, og de kan sagtens ende med at få et fint valg. Men det er svært at tro på forandring. Og hvis Mnangagwa fastholder magten, så bliver det nok mere af det samme, som man tidligere har set. Manden har været en del af Mugabes inderste kreds siden 70'erne. Så hvorfor skulle han være anderledes, siger han.

Måske en dag

Sarah Kachingewe har efterhånden sat sig tilbage i stolen. Hun har sin stemme, men hun har set for meget til at tro på forandring. Og bitterheden fylder hende.

- Jeg er lykkelig over, at jeg må stemme. Men der er ikke frihed endnu. Selv om den gamle præsident er væk, sidder frygten stadig dybt i os. Så det er farligt at håbe, siger hun og ryster på hovedet inden hun stopper brat. Og så kommer det alligevel snigende.

- Man ved aldrig. Måske en dag.

Og flammen lyser endnu.

I anledningen af Folkekirkens Nødhjælps landsindsamling den 11. marts blev avisenDanmark inviteret på en betalt rejse til Zimbabwe.

Efter Mugabe: Zimbabwes håb er som en flamme i vinden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.