Det ville være utænkeligt med en dansk Puigdemont


Det ville være utænkeligt med en dansk Puigdemont

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Grønland og Færøerne må gerne løsrive sig fra Danmark, men Catalonien må ikke rive sig fri fra Spanien. Hvorfor nu det?

Separatisme: Danmark havnede tidligere på ugen midt i en storpolitisk konflikt, da den catalanske separatistleder Carles Puigdemont under stor mediebevågenhed deltog i et debatarrangement på Københavns Universitet og dagen efter mødtes med en flok politikere på Christiansborg.

Puigdemonts besøg udløste en bølge af kritik, der blandt andet gik på, at den afsatte, catalanske leder blev tildelt en politisk platform, og at danske folketingspolitikere med deres imødekommenhed legitimerede den catalanske selvstændighedsbevægelse.

Det, mange i Europa frygter, er, at catalanerne kan inspirere andre europæiske regioner til hede drømme om uafhængighed.

Det tegner sig forskellige mønstre, når det handler om muligheden for nye stater at løsrive sig i nutidens Europa. Nogle har frihed til at opnå selvstændighed, for andre er det udelukket. Nogle tidligere oprørske regioner er faldet til ro efter årtier med terror og høje dødstal, mens andre oplever en væbnet konflikt i fuld skala.

Lige nu ser det sortest ud i Østukraine, hvor dødelige bataljer raser på fjerde år, og hvor stormagterne Rusland og USA rasler i kulissen.

Avisen Danmark har talt med lektor i historie, Lars Hovbakke Sørensen, om tingenes tilstand i et Europa, hvor løsrivelsestrangen nogle steder er åbenlys, og andre steder ligger på lur.

1
"Puigdemont er vores præsident". Det mener en del catalanere. Lige nu sidder den catalanske leder i eksil i Belgien. Foto: Yves Herman/Reuters/Scanpix

Hvorfor kan Grønland og Færøerne få deres frihed, når Catalonien ikke kan?

- Grønland og Færøerne har altid haft en særlig status. De er jo en del af det danske rige, og det er jo noget andet, end hvis det var Fyn eller Sjælland, der ville løsrive sig. Grønland og Færøerne ligger geografisk langt væk fra Danmark, og så er der tale om befolkninger, som har en anden historie og kultur, og for grønlændernes vedkommende en anden etnicitet i forhold til danskerne generelt. Grønland og Færøerne har i mange år haft selvstyre, hjemmestyre og forskellige ordninger. Og nu har man fået helt præcise regler for, hvordan man kan løsrive sig. Betingelsen er, at man selv betale. I Spanien og Catalonien har man aldrig diskuteret den slags, fordi Catalonien er en del af selve riget, også geografisk.

En af årsagerne til, at Spanien har løsrivelsesbevægelser, baskiske, catalanske og andre, er, at Spanien for 500 år siden bestod af alle mulige stater, inden det blev forenet til det, der blev Spanien. Man kan sige, at det aldrig er lykkedes at få catalanere, aragonere, baskere og galicere til at føle sig som spaniere. Der er mange af dem, der stadig føler sig mere som galicere og catalanere end som spaniere. Man har aldrig fået dannet en fælles spanske nationalitetsfølelse. Man har i hvert fald aldrig fået gjort den særlig stærk, som man har i et land som Danmark.

Det ville jo være utænkeligt, at der ville komme en dansk Puigdemont og sige: Nu løsriver vi Himmerland eller Nordsjælland, i modsætning til, hvad der er tilfældet i Spanien.

2
18. september 2014 havde skotterne chancen for at blive en uafhængig nation. Men da stemmerne var talt op, havde 55,3 procent af vælgerne takket nej. Foto: Paul Hackett/Reuters/Scanpix

Hvorfor er områder som Nordirland og Baskerlandet tilsyneladende faldet til ro efter årtier med voldsudgydelser og mange døde?

Begge steder var der en stor krigstræthed i befolkningen på grund af voldelige konflikter. Og så er der generelt mest gang i løsrivelsesbestræbelserne, når de områder, der ønsker løsrivelse, er markant stærkere end andre dele af landet. Det kan få løsrivelsesbevægelserne til at blomstre op. Når folk for eksempel mener, at de skal betale til den øvrige del af landet. Det har i mange år været selvopfattelsen blandt baskerne, at man sagtens kunne klare sig selv. Men det er blevet knap så udtalt, fordi der er sket nogle forskydninger i forhold til, hvem der er rige og fattige i de forskellige dele af Spanien, især i forbindelse med den økonomiske krise. Nu er det typisk mere catalanerne, der har opfattelsen af, at de er rigere.

Det samme gælder forholdet mellem Nord- og Syditalien. De økonomiske konflikter mellem områderne betyder mere i økonomiske krisetider. Det er derfor, der har været så meget gang i løsrivelsesbevægelserne de senere år, men også at nogle steder er faldet til ro, fordi krisen ikke har været så udtalt som for fire-fem år siden. Det er typisk, at vi i nogle år har hørt meget til Lega Nord og den italienske løsrivelsesbevægelse, men måske ikke hører helt lige så meget til den længere, fordi det generelt går bedre med økonomien.

Når man ser på de historiske erfaringer, har der altid været mere gang i løsrivelsesbevægelserne, når der har været økonomisk krise. Det var i 70'erne, at vi sidste gang oplevede en opblomstring for de her bevægelser. Dengang gik det skotske nationalistparti meget frem, lige som det har gjort under den nye krise. Og det samme med de spanske separatistbevægelser, der havde deres storhedstid dengang.

3
Pro-russiske demonstranter hylder et frit Lugansk i april 2014. Folkerepublikkens løsrivelse fra Ukraine har kun opnået begrænset international anerkendelse.Foto: Vasily Fedosenko/Reuters/Scanpix

Hvad er det specielle ved situationen i Ukraine?

Her har vi en fremmed magt, Rusland, som blander sig i et andet lands anliggender og puster til ilden, men det er kun noget, de kan gøre, fordi Ukraine i forvejen er et land, hvor befolkningen er delt i forhold til synet på Vesten og på Rusland. Nogle er meget prorussiske, andre er provestlige. Nu er det nok ikke så udtalt mere, fordi den ukrainske befolkning er blevet meget mere vestlige som en reaktion mod, at russerne har blandet sig.

Generelt må man sige, at der har vi lige som med Spanien har et eksempel på en stat, hvor der ikke er en særlig stærk fælles nationalitetsfølelse. Ukraine er jo en meget ny stat. Den har kun tidligere været selvstændig som stat nogle ganske få måneder i tiden lige efter 1. Verdenskrig. Ellers har Ukraine aldrig været en selvstændig stat. Det blev det først i 1991, da Sovjetunionen brød sammen. Derfor har man aldrig haft en særlig opbygning af fælles national identitet, da det var et område, hvor befolkningen ikke har haft en særlig stærk fællesskabsfølelse.

Det ville være utænkeligt med en dansk Puigdemont

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce