Den yderste venstrefløj er ikke skuffet - den er vred


Den yderste venstrefløj er ikke skuffet - den er vred

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FLØJKRIG: Tonen er skinger hos den yderste venstrefløj. Men republikanerne er bekymrede, for rasende mennesker er farlige mennesker. Vi er til bogmøde i Cambridge
BOSTON: Som de siger i filmen "Troldmanden fra Oz": Vi er ikke i Kansas længere.

Uden for kirken demonstrerede satiregruppen "Billionærer for Bush", gadehjørnetalere kaldte præsidenten for ord, som ingen anstændig avis kan genoptrykke, inde i kirken var hveranden iklædt sandaler og rygsæk.

Nej, vi er ikke i Kansas længere, vi er i Cambridge, Massachusetts, en af de store bastioner for den amerikanske venstrefløj, hjemsted for Harvard University, og denne eftermiddag scenen for en paneldiskussion mellem fire venstreorienterede eller - som de kalder sig selv - progressive forfattere:

Nobelprisvinderen Toni Morrison, miljøaktivisten Robert Kennedy jr., satirikeren Al Franken og den demokratiske apparatchik Sydney Blumenthal.

De er alle fire bog-aktuelle, de optræder på bestsellerlisten i paperback eller stiv indbinding, og de var enige om, at USA er midt i "den store, progressive bog-offensiv" - og noget er der om snakken.

Det seneste halvår har været en eksplosion af Bush-kritiske bøger, de har ud-solgt og oversolgt de konservative i forholdet én til tre.

Der har været bøger af tidligere topfolk i præsidentens kabinet, folk som finansminister Paul O'Neill og anti-terrorchef Richard, der har været Al Frankens "Lies and the Lying Liars", Joe Conasons "Big Lies" og David Corns "The Lies of George W. Bush", der har været Michael Moores "Dude, Where's My Country", Paul Krugmans "The Great Unraveling", og Molly Ivins' "Bushwhacked", og hvis vi ser på denne uges på bestsellerlisten finder vi - som nummer ét - Bill Clintons "My Life", og på top-10 finder vi også Thomas Franks' "What's the Matter With Kansas."

Hvorfor nu?

Og hvorfor lige bøger?

Toni Morrison sidder i sin stol og ligner præcis billederne i de magasiner, min kone læser. Hun udstråler varme og medfølelse, den store progressive mater familias, og hun har en forklaring.

Republikanerne sidder på flertallet i Repræsentanternes Hus og Senatet, de sidder på præsidentposten, de kontrollerer radiofrekvenserne, og de amerikanske medier er over en bred kam rykket til højre, og "pludselig genvinder Gutenbergs gamle bog sin relevans", som hun udtrykker det. Den genvinder sin relevans "på grund af de øvrige ensporede medier."

Kennedy tager tråden op:

- Medierne kerer sig kun om profit, om at få flest seere, læsere og lyttere. I bogen kan vi derimod fortælle sandheden.

Sydney Blumenthal mener, at noget helt grundlæggende er på spil. At nogle hegnspæle er ved at blive flyttet. Blumenthal er en tidligere Clinton-rådgiver, uden humor og smil, hele tiden på, og han giver en lektion i bogens betydning. Patrioterne var under revolutionskrigen bundet sammen af Thomas Paines bog "Common Sense", det var "Onkel Toms Hytte", som på mange måder forløste den amerikanske borgerkrig, og de nuværende bøger kan bevæge hele den amerikanske kultur. Fra konservativ og til progressiv.

- Kun bogen kan stille republikanerne til regnskab. De sidder på alle andre institutioner, og medierne har givet op, siger han.

Robert Kennedy jr., som har en umiskendelig lighed med sin far, den myrdede senator af samme navn, giver den endnu mere gas:

- Jeg har et gammelt leksikon, og i det leksikon er der et ord for et samfund styret af store virksomheder, højreorienteret ideologi og lummer nationalisme - og det ord er fascisme, siger han.

Bifaldet brager løs, buldrende, rasende, kogende, og det hele minder om noget, jeg har hørt og set før.

I 1996 deltog jeg i en konservativ politisk vækkelse i sydstaterne, 3000 mennesker var proppet ind i en kirke, og de klagede over mediernes ensidighed, og at Clinton var den onde selv. De havde et ord for hans samfund. "Socialisme".

Noget på færde

Man kan trække på skuldrene over yderfløjene og de store og grimme ord. USA er hverken facistisk eller socialistisk - men når en fløj mobiliserer, når den hæver stemmen til det skingre, og den kan fylde en kirke, uanset om det er i sydstaterne eller i Cambridge, så er der noget på færde.

De konservative har på en halv snes år sat sig tungt og velbehageligt på en meget stor del af apparatet herovre og marginaliseret venstre-fløjen, og vi oplever nu tilbageslaget, fastslår de i kirken i Cambridge, og republikanerne frygter, at der kan være noget om snakken.

- Vi skal være bekymrede, siger den konservative veteran, Paul Weyrich.

- Vrede mennesker er motiverede til at få vælgerne af huse, og hvis de kan kanalisere deres vrede ud i noget konstruktivt, så kan det afgøre præsidentvalget.

Den yderste venstrefløj er ikke skuffet - den er vred

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce