Danmark venter mere amerikansk pres for Natos pengemål

USA vil blive ved med at presse hårdt på for at få de andre Nato-lande til at bruge flere penge på forsvar. Det forventer forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (til venstre), der her ses sammen med den amerikanske forsvarsminister, Jim Mattis (til højre), under et møde i København sidste år.

Danmark venter mere amerikansk pres for Natos pengemål

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

USA holder på møde fast i Natos mål om, at alle medlemslande skal bruge to procent af bnp på forsvar i 2024.

USA vil blive ved med at presse hårdt på for at få de andre Nato-lande til at nå målet om at bruge mindst to procent af deres bruttonationalprodukt på forsvar.

Det forventer forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V), efter at Natos forsvarsministre onsdag har taget bestik af, hvordan det går med at levere på løfterne.

Han vil ikke i dag spekulere i, hvordan de danske forsvarsudgifter vil udvikle sig langt ud i fremtiden.

- Jeg vil bare konstatere, at jeg tror, at der vil være et konstant pres for det her, siger Claus Hjort Frederiksen.

- Det vil jo være logisk. Sådan ville jeg også selv handle. Hvis jeg havde et mål, ville jeg prøve at lave et pres for at nå det, selv om man ikke nåede det i første omgang, siger han.

Claus Hjort Frederiksen siger, at ingen lande benægter, at de fælles forsvarsudgifter skal op, og at Europa må bære en større del af byrden i det fælles Nato-forsvar.

- Men nu må vi jo tage det i etaper, siger han.

På mødet bliver det anerkendt, at udgifterne til forsvaret går i vejret over hele alliancen.

Men den amerikanske forsvarsminister, Jim Mattis, holder fast i målet om at nå op på mindst to procent senest i 2024.

Emnet kommer også til at ligge højt på dagsordenen på det kommende Nato-topmøde i juli.

På alliancens topmøde i maj sidste år skældte USA's præsident, Donald Trump, ud på alle de lande, der ligger under målet.

Han sagde, at 23 Nato-lande skylder enorme summer fra de mange år, de har betalt for lidt til deres forsvar.

Det danske forsvarsbudget udgjorde sidste år 1,17 procent af bruttonationalproduktet.

Med det forsvarsforlig, der blev indgået i januar, ventes Danmark at komme op på 1,3 procent i 2023.

- Jeg har fremhævet, at man også skal se på, hvad der kommer ud af de penge, der bliver brugt på forsvar, siger Claus Hjort Frederiksen.

Danmark lever op til et andet Nato-mål om at bruge 20 procent af budgettet på materiel.

Og Danmark leverer også på et tredje mål om at stille op, når Nato kalder.

Det findes der ikke i dag nogen metode til at måle, men det vil Nato forsøge at udvikle frem mod topmødet.

Og det er Claus Hjort Frederiksen tilfreds med.

- Det er klart. For det er helt klart en af vores pointer, at vi leverer ret meget på de fælles aktioner her i Nato, siger forsvarsministeren.

- Vi har mig bekendt ikke sagt nej til nogle væsentlige engagementer, der er blevet efterspurgt, siger han.

Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, siger, at alle lande skal nå alle mål. Det er ikke enten det ene eller det andet.

- Min besked er, at de skal gøre mere. Vi skal alle gøre mere, siger Nato-chefen.

- Det er den første runde med nationale planer. Jeg forventer flere planer, og jeg forventer, at de vil blive justeret. Vi vil diskutere dem hvert år de kommende år, siger han.

FAKTA: Se Nato-ledernes aftale om øget forsvarsbudget
USA's præsident, Donald Trump, har lagt et nyt stort pres på de andre Nato-lande for at få dem til at betale mere til det fælles forsvar.

Skiftende amerikanske regeringer har gennem mange år forsøgt at få rettet op på en skævhed, der betyder, at USA bærer en uforholdsmæssigt stor del af den økonomiske byrde i alliancen.

Men med Trump som præsident har USA truet med "at moderere" sit engagement i Nato, medmindre de andre lande begynder at bruge mere på deres eget forsvar.

Det ligger dog ikke klart, hvad der mere præcist ligger i den trussel, hvis den skulle føres ud i livet.

Nato-landene har dog for længst lovet at bruge mere på forsvar, og på et forsvarsminister onsdag og torsdag i Bruxelles skal alliancens forsvarsministre gøre status over, hvordan det går med at levere på løfterne.

På et topmøde i Wales i september 2014 blev Natos stats- og regeringschefer enige om en fælles målsætning om en mere retfærdig økonomisk byrdefordeling.

Her er et uddrag af erklæringen fra topmødet i 2014 om forsvarsbudgetterne:

* Vi er enige om at vende trenden med svindende forsvarsbudgetter, om at gøre mere effektiv brug af vores penge og at fremme en mere afbalanceret fordeling af udgifter og ansvar.

* Vores overordnede sikkerhed og forsvar afhænger både af, hvor meget og hvordan vi bruger pengene.

* De allierede må også vise den politiske vilje til at stille med de nødvendige aktiver og at udsende styrker, hvor der er brug for dem.

* Idet vi medregner de aktuelle forpligtelser, vil vi lade os guide af følgende betragtninger:

* De allierede, der i øjeblikket lever op til Nato-målsætningen om årligt at bruge mindst to procent af deres bruttonationalprodukt (bnp) på forsvaret, vil sigte mod fortsat at gøre det.

* De allierede, der bruger mere end 20 procent af deres forsvarsbudgetter på investeringer i udstyr, forskning og udvikling, vil fortsætte med at gøre det.

* De allierede, hvis nuværende andel af bnp brugt på forsvaret er under disse niveauer, vil:

- Bremse ethvert fald i forsvarsudgifterne.

- Sigte mod at øge forsvarsudgifterne i absolutte tal i takt med væksten i bnp.

- Sigte mod at bevæge sig i retning af to-procentsmålet inden for et årti.

- De allierede, der i øjeblikket bruger mindre end 20 procent af deres årlige forsvarsbudget på udstyr, forskning og udvikling, vil sigte mod inden for et årti at øge deres årlige budget til 20 procent eller mere.

Kilde: Uddrag fra erklæring fra Natos topmøde i Wales, september 2014.
FAKTA: Det bruger Nato-landene på deres forsvar
Nato har en målsætning om, at alle landene i forsvarsalliancen årligt skal bruge minimum to procent af bruttonationalproduktet på forsvaret.

Det nye danske forsvarsforlig ventes at bringe de danske udgifter til militæret op fra 1,17 procent af bruttonationalproduktet i 2017 til 1,3 procent i 2023.

Her er et overblik over forsvarsbudgetterne for alle Nato-landene - undtaget Island - som de så ud i midten af 2017.

Det er de nyeste offentliggjorte tal. Budgetterne er målt i procent af bruttonationalproduktet:

USA: 3,58 procent

Grækenland: 2,32 procent

Storbritannien: 2,14 procent

Estland 2,14 procent

Rumænien: 2.02 procent

Polen: 2,01 procent

Frankrig: 1,79 procent

Litauen: 1,77 procent

Letland: 1,70 procent

Montenegro: 1,66

Norge: 1,59 procent

Bulgarien: 1,57 procent

Tyrkiet: 1,52 procent

Portugal: 1,32 procent

Canada: 1,31 procent

Kroatien: 1,27 procent

Tyskland: 1,22 procent

Albanien: 1,22 procent

Slovakiet: 1,19 procent

Danmark: 1,17 procent

Holland: 1,17 procent

Italien: 1,13 procent

Tjekkiet: 1,07 procent

Ungarn: 1,05 procent

Slovenien: 1,02 procent

Spanien: 0,92 procent

Belgien: 0,91 procent

Luxembourg: 0,44 procent

Kilde: Nato, 29. juni 2017.

Danmark venter mere amerikansk pres for Natos pengemål

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce