Valdemar Vaaben døde i 1934 og nåede derfor ikke at se sin søn blive dømt for landsforræderi. Her ses den folkekære forfatter med sin hustru, Signe Vaaben.

Webdok: Svendborgforfatterens søn blev Danmarks første nazist

Webdok: Svendborgforfatterens søn blev Danmarks første nazist

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ejnar Vaaben mødte blandt andre Adolf Hitler, Hermann Göring og Heinrich Himmler, ligesom han kæmpede for SS i Frankrig. Han blev siden dømt for landsforræderi, og så var han fra Svendborg og søn af den folkekære forfatter, Valdemar Vaaben.

Svendborg: En dag i 1930 indfinder Ejnar Vaaben sig på et lille, ydmygt værtshus i sydtyske München, og det er stort for ham. Det er trods alt ikke enhver forundt at møde Adolf Hitler.

Vi starter imidlertid fortællingen om nazisten Ejnar Vaaben fra Svendborg hos historikeren Peter Møller Hansen på Frederiksberg i København, fordi han sammen med Svendborg Museum og Radio Diablo har lavet et program - en såkaldt podcast - om sydfynske nazister og derfor har gravet sig ned i emnet.

Og Ejnar Vaaben er en af de store, hvis man da kan sige det sådan.

- Han var formentlig Danmarks første nazist, og allerede meget tidligt i livet sagde han, at han ikke ville være en tilværelsens turist, siger Peter Møller Hansen.

Det blev Ejnar Vaaben da heller ikke.

Man godt sige, at han et stykke ad vejen valgte samme levebrød som faren, kordegnen, læreren, illustratoren og forfatteren Valdemar Vaaben - i hvert fald i den forstand, at han endte med både at skrive og undervise. Men så hører al sammenligning også op.

For mens faren blandt andet skrev små skuespil for børn og ikke sjældent havde trolde og nisser med i dem, slog sønnen sig op på at skrive artikler i nazistiske tidsskrifter og undervisning i nazistisk verdensanskuelse, ligesom han blandt andet skrev bogen "Dansk politisk historie i racebiologisk betydning".

- Bogen havde et klart hovedbudskab: Racer skal holdes adskilt, da en sammenblanding ødelægger enhver kultur, siger Peter Møller Hansen.

Feltmarskal Hermann Göring foreviget under inspektion af de sydfynske farvande i 1938 - otte år efter sit møde med svendborgenseren Ejnar Vaaben.
Feltmarskal Hermann Göring foreviget under inspektion af de sydfynske farvande i 1938 - otte år efter sit møde med svendborgenseren Ejnar Vaaben.

Normal barndom

Ejnar Vaaben bliver født i 1902 og har efter alt at dømme en normal barndom, hvor familien bor på Niels Juels Vej, og hvor skoletiden bliver tilbragt på Haahrs Skole.

- Han var kendt for at være mere friluftsmenneske end skolemenneske, og han var meget aktiv i spejderbevægelsen, siger Peter Møller Hansen.

Han er vel, som drenge er flest, men værd at hæfte sig ved er det, at han på et tidspunkt er til et spejderstævne, hvor han møder den senere stifter af Dansk Nationalsocialistisk Arbejderparti, DNSAP, Cai Lembcke.
I hvert fald bliver Ejnar Vaaben historisk interesseret, og særligt oldtiden og romerrigets fald optager ham.

- Han kommer frem til, at de var gået til grunde på grund af racesammenblanding, og han udvikler desuden en stærk antisemitisme, siger Peter Møller Hansen.

Den russiske revolution i 1917 har overbevist Ejnar Vaaben om, at Danmark er i fare for at blive opslugt af Rusland, og samtidig er han fascineret af den tyske offervilje under Første Verdenskrig.

- Allerede der får han et livsmotto, der hedder, at man skal gøre det "heroisk rigtige frem for det fejt fornuftige", siger Peter Møller Hansen.

Faren Valdemar Vaaben var elsket forfatter, mens Ejnar Vaaben (fotoet) valgte en noget anden vej. Han blev hurtigt fascineret et af nazismen og betragtes i dag som Danmarks første nazist.
Faren Valdemar Vaaben var elsket forfatter, mens Ejnar Vaaben (fotoet) valgte en noget anden vej. Han blev hurtigt fascineret et af nazismen og betragtes i dag som Danmarks første nazist.

Møde med Hitler

Efter sin studentereksamen fra Svendborg Gymnasium drager Ejnar Vaaben til København for at læse tysk og historie, og i 1923 er han i en alder af 21 år for første gang i Tyskland, hvor han under et studieophold stifter bekendtskab med den nationalsocialistiske bevægelse.

Det hælder yderligere benzin på fascinationens bål, og da han har færdiggjort sine studier i 1930, har han et mål: Han vil interviewe Adolf Hitler.

Penge har han bare ingen af, men journalistorganisationen Venstres Generalkorrespondance donerer 150 kroner, og samme år, altså i 1930, tager han af sted.

Og han får bestemt noget ud af besøget i Berlin.

For eksempel møder han ingen ringere end krigshelten fra Første Verdenskrig, Hermann Göring, som nu er fremtrædende nazist.

- Han spiser middag i Görings private hjem, og Göring tager ham med på Sportspalads i Berlin for at høre resultaterne fra valget til den tyske rigsdag blive læst op, siger Peter Møller Hansen.

Ved valget går nazistpartiet NSDAP fra 12 til 107 mandater, og således opmuntret drager Ejnar Vaaben videre til München, hvor han møder en anden fremtrædende nazist, den senere hærfører Heinrich Himmler. Som sætter mødet med Hitler op.

Ejnar Vaaben møder, beskriver han senere i sine erindringer, den kommende rigskansler på et lille værtshus, og det bliver angiveligt et møde, de begge får en masse ud af.

For eksempel meddeler Hitler undervejs, at han har en besked, som nok vil skuffe Ejnar Vaaben.

- Nationalsocialisme er ikke en eksportvare, siger han, men Ejnar Vaaben svarer friskt igen.

- Det er ikke nødvendigt at importere nationalsocialisme. Det vil altid komme indefra i en sund nation, svarer han, hvilket angiveligt vinder stor respekt fra Adolf Hitler.

Samarbejdsproblemer
Tilbage i Danmark bringer flere dagblade interviewet med Hitler, og så får han aftjent sin værnepligt - i øvrigt som garder på Amalienborg.

Nu er flammen for alvor tændt i Ejnar Vaaben. Han er overbevist om, at skal kommunismen holdes stangen, så skal tyskerne regere.

- Han vil have et germansk Storeuropa, men de nationale grænser og den nationale særegenhed skal bevares. Og så skal Sønderjylland blive ved med at være dansk, siger Peter Møller Hansen om den svendborgensiske nazist, som ikke underspiller sin egen rolle.

- Han bruger besøget i Tyskland propagandistisk og prøver at sælge sig selv som manden, der kan tale Sønderjyllands sag, siger historikeren og tilføjer, at Ejnar Vaaben nok tager munden for fuld.

- Alt tyder på, at tyskerne nok betyder mere for ham, end han betyder for dem. De ser ham bare som en journalist blandt mange, siger han.

Op igennem 1930'erne og i begyndelsen af 1940'erne holder Ejnar Vaaben foredrag, udgiver nazistiske tidsskrifter og bøger og skriver artikler til stærkt højreorienterede publikationer, og han når også at melde sig ind i DNSAP, hvilket dog bliver kortvarigt.

For han rager uklar med partifører Cai Lembcke og melder sig ud, hvorefter han stifter partiet Dansk Nationalistisk Parti, DNP, som koncentrerer sig om Fyn og Sønderjylland, hvor DNSAP ikke står stærkt.

Det kommer DNP heller ikke til, for det kniber med tilslutningen, og partiet bliver derfor lagt ind under DNSAP - for så at blive helt nedlagt, da Vaaben også kommer på kant med Frits Clausen.

DNSAP kalder til møde i Ridehuset i en avisannonce.
DNSAP kalder til møde i Ridehuset i en avisannonce.

Chefideolog og kanonføde

Men Vaaben er stadig et stort navn i nazistiske kredse.

I sommeren 1943 bliver han udnævnt til chefideolog i Schalburgkorpset, som dels skal løse politiopgaver, dels fremme nazificeringen af Danmark, og det er lidt af en hædersbevisning.

- Det betyder, at han bliver ansvarlig for verdensanskuelighedsundervisningen, hvilket er helt centralt for en nazist, siger Peter Møller Hansen.

På SS-skolen nord for København kan Ejnar Vaaben imidlertid se, hvor det bærer hen.

Tyskerne drømme om verdensherredømme er druknet i blod ved Stalingrad, og det, Ejnar Vaaben gør i oktober 1944, skal ses i lyset af hans mantra om at gøre "det heroisk rigtige frem for det fejt fornuftige".

Han melder sig til SS.

- Det er vanvittigt, for han er 42 år. Tidligere ville han ikke have haft en chance, men behovet for soldater er stort, og så ser man stort på den slags, siger Peter Møller Hansen.

Så han siger farvel til sin hustru Grethe og tager af sted, og så får han en uddannelse.

- Det er en lynuddannelse, for man har behov for kanonføde, og så bliver han sendt direkte i kamp i Frankrig, siger Peter Møller Hansen.

Her ender den svendborgensiske nazist da også som kanonføde.

Han bliver såret i anklen ved at granatnedslag ved landsbyen Montreux-Chateau, og efter en tur på først lazaret og siden juleorlov hos sin familie i Birkerød bliver han sendt til Berlin, hvor han skal være krigskorrespondent.

Da han insisterer på at komme i kamp, bliver han overflyttet til SS-general Gilles panserkorps, men der går betændelse i anklen, og så må han igen på lazaret.

Den 31. marts 1945 tager han til Wien for at melde sig under hagekorsfanerne igen, og det bliver en skuffelse.

- Han fik at vide, at der ikke var mere, han kunne gøre i krigen, og at han skulle rejse hjem til Danmark, siger Peter Møller Hansen.

Nazist til det sidste
Den 24. april krydser han den danske grænse til fods, og tre dage senere, den 27. april 1945, ankommer han til sin familie i Birkerød - på sin 43 års fødselsdag.

Tyskerne overgiver sig som bekendt den 5. maj, og i februar bliver Ejnar Vaaben idømt 5 års fængsel for landsforræderi - efter at have afsonet 16 måneder bag tremmer.

Straffen bliver senere sat ned til tre år, og han bliver siden ansat som først lærer ved Glumsø Realskole, siden leder af Jysk Faglærerkursus. Stillinger, som han dog må forlade igen, fordi aviser som blandt andet Land og Folk hele tiden graver i hans fortid.

I 1958 får han imidlertid arbejde i Rigsarkivet, og her bliver han, til han går på pension.

I 1978 skriver han sine erindringer, som siden bliver afleveret på Rigsarkivet, hvor de stadig befinder sig. Og så kunne man umiddelbart tro, at det faktum, at han levede tilbagetrukket resten af sit liv, vidner om, at han fortrød sin fortid.

Men det gjorde han nu på ingen måde.

Helt frem til sin død i 1997 skrev han således fascistiske indlæg i højrenationalistiske blade - og hans memoirer har titlen "Det var det hele værd".

Historikeren Peter Møller Hansen fra København har gravet i historien om Svendborgs nazister.
Historikeren Peter Møller Hansen fra København har gravet i historien om Svendborgs nazister.

Faren slap for skammen

Og nej, Valdemar Vaaben så aldrig sin søn blive dømt for landsforræderi.

Han døde i 1934 i en alder af 59 år, og mens sønnen Ejnars død i Glumsø kun blev registreret af en lille kreds af politiske venner, var Valdemar Vaaben populær til det sidste.

I et mindeord skrev forfatteren Oluf Ring, at "vor egn er blevet en særpræget personlighed fattigere. Vi har mistet et menneske, der i tallenes og kvoternes strenge tid altid spredte lys og glæde om sig", mens Svendborg Avis meddelte, at begravelsen fra Sct. Nicolais Kirke "samlede et større følge end ved amtmand Brockenhuus Schacks jordefærd i 1906". Hvilket immervæk var noget, da Brockenhuus Schack havde været amtmand i 38 år og desuden var æresborger i Svendborg.

Og det var næppe mangel på kærlighed, der fik Ejnar Vaaben til at orientere sig mod Tyskland. Da Valdemar Vaabens anden søn, Frederik, således på et tidspunkt blev spurgt, hvorfor nisser og trolde spiller så stor en rolle i farens univers, gav han en enkelt forklaring.

- Han elskede andres børn og forgudede sine egne.

Webdok: Svendborgforfatterens søn blev Danmarks første nazist

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.