Vandets historie skal fortælles, mener Nils Valdersdorf Jensen (til højre) fra Svendborg Museum, og det kan blandt andet gøres ved ganske undtagelsesvis at åbne vandtårnet på Ovinehøj med den imponerende udsigt over Svendborg for offentligheden. Det sker i anledning af, at Vand og Affald, hvor Gry Tully er anlægschef, indvier et nyt vandværk på Ryttervej. Foto: Katrine Becher Damkjær

Vandets Dag: Den usynlige historie om en livsnødvendighed

Vandets Dag: Den usynlige historie om en livsnødvendighed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I 150 år har Svendborg haft rent drikkevand. Det bliver fejret ved at fortælle historien om det, de fleste i dag tager for givet. Det livsnødvendige rene vand.

Svendborg: Først skal man skubbe et tungt jerndæksel til side. Derefter kravler man ad små bøjler ned gennem en smal, mørk passage i beton. Tre-fire meter ned skal man. Og så står man der. På bunden af det, de færreste ved findes, fordi det ligger gemt væk under jorden, kamoufleret af en græsplæne, der ligner alle andre.

Det her er Svendborgs første rentvandsbeholder. Gravet ud ved håndkraft og taget i brug i 1901 og siden da, indtil for fem år siden, brugt til at opbevare størstedelen af svendborgensernes rene drikkevand.

- Det er jo ret fascinerende og imponerende, at den har været i drift så længe, lyder det fra Gry Tully.

Hun er anlægschef ved Vand og Affald og dermed en lille del af et nyt kapitel i et stykke Svendborg-historie, få sikkert kender eller tænker over. Historien om Svendborgs vand.

Sidste år, i 2017, var det 150 år siden, Svendborg fik sit første vandværk, og samtidig med det runde jubilæum stod et funklende nyt vandværk klar til at åbne på Ryttervej. Åbningen af værftet blev dog forsinket, og det samme blev den fejring af både den begivenhed og det rene drikkevands historie, som var planlagt i samarbejde med Svendborg Museum.

Men nu er det blevet tid. Det nye vandværk åbner 21. april, og museumsinspektør Nils Valdersdorf Jensen er klar til at formidle historien, der udspringer af Springsbækken i middelalderen og løber videre ind i fremtiden fra en plan om nye, større og sikrere vandværker, der ad årene skal tage over efter de mindre gamle.

- Det er jo den udvikling, der er så vild og usynlig. I dag ligner et vandværk jo et mejeri med stålbeholdere og masser af højteknologi, siger Nils Valdersdorf Jensen.

Museumsinspektør Nils Valdersdorf Jensen har et håb om, at det nu lukkede vandværk på vandværksvej kan få lov at blive brugt som en slags museum over vandets historie i Svendborg. Foto: Katrine Becher Damkjær
Museumsinspektør Nils Valdersdorf Jensen har et håb om, at det nu lukkede vandværk på vandværksvej kan få lov at blive brugt som en slags museum over vandets historie i Svendborg. Foto: Katrine Becher Damkjær

Vandets vandring gennem historien

Den slags havde man næppe fantasi til at drømme om, da middelalderens svendborgensere fik deres vand fra Springsbækken gennem åbne render, gennemborede træstammer eller op af en af de fire-fem offentlige brønde eller private brønde i baggårde.

Vand var der, lige som i dag, rigeligt af fra en særdeles gavmild, sydfynsk undergrund, og det var i udgangspunktet af en god kvalitet, men de åbne render, vandet løb i, gjorde det til en både beskidt og risikabel affære at indtage. I 1700-tallet klagede byfogeden over, at borgerne i stedet for at passe på Springsbækken vaskede tøj, blodige lammeskind, tarme og andet uhumsk i bækken, som størstedelen af byen altså fik sit vand fra. Og i 1853 døde 10 procent af beboerne i Ørkildsgade af en slem floreren af kolera, som blev spredt med det urene vand.

Tilbage i middelalderen kom mange om problemet ved at drikke tyndt øl i stedet for vand. Nogle tre-fire liter om dagen. Men i 1867, for lige godt 150 år siden, var det slut med sundhedsskadeligt drikkevand. Svendborg fik sit første vandværk, og siden har drikkevandet i den sydfynske hovedstad været rent. En enkelt undtagelse i 1871 har dog nok været, da der blev udlovet en dusør i håbet om at finde den person, der havde smidt en død kat i det nye anlæg. Ellers løb der fra vandværket uden hjælp fra maskinkraft og pumper 900 tønder rent vand om dagen ved frit fald gennem to støbejernsledninger ned til byens borgere.

Det var i 1896, hvor byen begrænsede sig til de lavtliggende områder. Men allerede der var byen i gang med at vokse sig op ad bakkerne, højere op end kilderne, så i 1900 besluttede byrådet at bygge et vandværk med kulfyrede dampkedler og stempelpumper, som kunne forsyne den nye del af byen. Den beslutning blev til vandværket på Vandværksvej.

Siden blev der opført flere vandværker og vandtårnet på Ovinehøj for at sikre vandforsyningen til hele den voksende by, og i dag har Vand og Affald 27 vandboringer og seks vandværker, der leverer 5.479.452 liter vand pr. dag til de 37.500 forbrugere via 456 kilometer ledninger.

Fra opførelsen af vandreservoir omkring 1900. Villaen i baggrunden ligger stadig på Vandværksvej og var i mange år bolig for vandinspektøren. Vandreservoiret var i brug indtil for fem år siden. Arkivfoto: Svendborg Museum
Fra opførelsen af vandreservoir omkring 1900. Villaen i baggrunden ligger stadig på Vandværksvej og var i mange år bolig for vandinspektøren. Vandreservoiret var i brug indtil for fem år siden. Arkivfoto: Svendborg Museum

En historie, der skal fortælles

Den historie skal fortælles, mener Nils Valdersdorf Jensen. For den kan ikke ses.

- Det er jo en usynlig historie i og med, at der ligger 456 kilometer ledning nedenunder Svendborgs brosten og asfalt, hvor der før lå et par kilometer træledning. Det er et enormt komplekst netværk, som er usynligt på den måde, at vi jo ikke tænker over den reducerede børnedødelighed, der har været de seneste 100 år, eller over at vi nok ikke lige kradser af af kolera lige med det samme på grund af den høje vandkvalitet, vi har i dag. Men når man kigger på det historisk, kan man se, hvor fantastisk en forbedring af vores livsvilkår det er, og hvor vigtig en ressource, det er at holde fast i. Det tror jeg ikke, man normalt tænker over, når man bare lige skruer på hanen.

Lige siden middelalderen har rent vand været et tema og en anledning til strid. Og de næste kapitler af vandhistorien kommer ikke alene til at foregå under jorden, oplever Gry Tully.

- Der er jo meget debat om vandkvaliteten i forbindelse med de her fund af pesticider, der er dukket op i vores grundvand. På den måde bliver vandet mere synligt. Samtidig kommer der bare i det hele taget mere vand, hvor vi er udfordret af, at man netop har forsøgt at gemme det hele væk. Så hele klimadelen gør også, at vand bliver mere synligt, siger hun.

Rentvandsbeholderen, der ligner en katakombe, må man dog nøjes med at forestille sig. Den uvejsomme nedgang er ikke publikumsegnet. Men det er det gamle vandværk på Vandværksvej og vandtårnet på Ovinehøj.

Begge dele bliver åbnet for offentligheden i anledning af Vandets Dag 21. april, hvor det nye vandværk, der har fået navnet Sørupværket, bliver indviet med et åbent hus-arrangement. I ugen op til indvielsen vil man også kunne se en udstilling om Svendborg vand på torvet eller tage med på en historisk vandvandring med arkæolog Per O. Thomsen fra Svendborg Museum.

Det endelige program kan man finde på Vand og Affalds hjemmeside.

Vandreservoiret fra 1900, som det ser ud i dag. Foto: Nils Valdersdorf Jensen
Vandreservoiret fra 1900, som det ser ud i dag. Foto: Nils Valdersdorf Jensen
Dækslet ned til rentvandsbeholderen under plænen ved vandværket på Vandværksvej. Foto: Katrine Becher Damkjær
Dækslet ned til rentvandsbeholderen under plænen ved vandværket på Vandværksvej. Foto: Katrine Becher Damkjær
Den gamle rentvandsbeholder fra 1900 er ikke for klaustfobiske sjæle. Foto: Katrine Becher Damkjær
Den gamle rentvandsbeholder fra 1900 er ikke for klaustfobiske sjæle. Foto: Katrine Becher Damkjær
Udsigten fra vandtårnet på Ovinehøj er imponerende. Foto: Katrine Becher Damkjær
Udsigten fra vandtårnet på Ovinehøj er imponerende. Foto: Katrine Becher Damkjær
Vandtårnet på Ovinehøj bliver for en enkelt gangs skyld åbnet for offentligheden til Vandets Dag. Foto: Katrine Becher Damkjær
Vandtårnet på Ovinehøj bliver for en enkelt gangs skyld åbnet for offentligheden til Vandets Dag. Foto: Katrine Becher Damkjær

Vandets Dag: Den usynlige historie om en livsnødvendighed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vand i Svendborg
I 1876, da Svendborg fik sit første vandværk, var der 676 nummererede ejendomme i byen. De 394 fik vand fra vandværket, 129 havde brøndvand, 34 fik vand fra Pibekilden og 9 ejendomme i Ørkildsgade fik fra en fælleskilde. I dag er der 37.500 forbrugere.

I 1896 ydede kilderne 900 tønder vand om dagen. Det svarer til 118.350 liter.

I dag konsumeres 5.479.452 liter pr. dag.

I 1900, da man vedtog det første vandværk med pumper og dampkedler, var der 11 kilometer vandledning. I 1926 var der 29 kilometer. Og i 2016 var der 456 kilometer.

I dag har Vand og Affald 27 vandboringer, hvorfra grundvandet hentes, og seks vandværker, hvor grundvandet behandles og bliver til drikkevand. Det sker ved at vandet bliver beluftet og ledt gennem åbne sandfiltre, inden det lander i underjordiske beholdere. Herfra bliver det pumpet ud i ledningsnettet og højdebeholdere.

Der ligger to vandværker i Svendborg by og et på Skovmøllevej. Vand og Affald driver desuden to små vandværker på Tåsinge og et mindre i Lunde.