Temadag om folkedrab: Tidligere sexslave hos IS fortalte sin historie i Oure

Farida Khalaf fortalte eleverne sin historie med alle de grimme detaljer. Foto: Katrine Becher Damkjær

Temadag om folkedrab: Tidligere sexslave hos IS fortalte sin historie i Oure

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tirsdag var det temadag om folkedrab på skolerne i Oure. Temaet var Islamisk Stats forfølgelse af yazidierne i Irak, og eleverne fik besøg af Farida Abbas Khalaf, som selv blev holdt som sexslave af IS i ni måneder. Her fortalte hun sin egen historie om en grusom hverdag i kalifatet.

Oure: - Og så voldtog de mig.

Der er helt stille i foredragssalen, mens Farida Abbas Khalaf fortæller. Mange af de flere hundrede par øjne i salen er blanke og blikkene eftertænksomme.

Inden foredraget er en lille delegationen ankommet til Skolerne i Oure til vejende FN-flag i indkørslen, hvor de bydes velkommen af viceforstander Ulrik Bramsen Joensen. Journalist Deniz Serinci og Farida Abbas Khalaf er inviteret til at holde foredrag i anledning af den såkaldte Auschwitz-dag - en temadag om folkedrab for grundskoler, gymnasier i hele landet arrangeret af Undervisningsministeriet.

Årets tema er Islamisk Stats forfølgelse af yazidierne - et irakisk, kurdisk folk, som på grund af deres religion er nogle af dem, som led mest, da Islamisk Stat for alvor blev store i Irak i 2014. Og det er vigtigt, at eleverne ved, at demokrati ikke er en selvfølge, siger Ulrik Bramsen Joensen.

- Det er vigtigt at vide noget om de grusomheder, som begås andre steder i verden, så man ikke tager den frihed, vi har her i Danmark, for givet. Det skal gerne inspirere til, at de unge mennesker vil kæmpe for rettigheder og demokrati, siger han.

Farida Abbas Khalaf har mærket kalifatets grusomheder på egen krop. Som 17-årig blev hun taget til fange af IS sammen med over 6000 andre yazidier, og i ni måneder blev hun holdt som sexslave i byen Raqqa i Syrien. I dag bor hun i Tyskland, og nu håber hun at oplyse om det, hun selv betegner som et folkedrab på sit folk.

- Mange ved ikke, hvad yazidierne er og har været udsat for. Jeg vil gerne fortælle, hvad IS har gjort, så folk kan hjælpe dem, og så vi undgår radikalisering. Jeg vil også gerne fortælle eleverne, hvad lande som Tyskland og Canada har gjort for os, og hvad jeg mener et land som Danmark kan gøre. Før var jeg selv studerende som dem. Før Islamisk Stat ødelagde mit liv, siger hun.

Ingen indpakning

Mange vil nok have hørt om yazidiernes flugt til et bjerg, da Islamisk Stat indtog byen Sinjar i det nordlige Irak. Mange vil nok have set billeder af grusomheder begået af IS og hørt om hverdagen i kalifatet fra tv-avisen - også de næsten 300 elever i foredragssalen.

Men Farida Abbas Khalafs historier fra den hverdag fortalt ansigt til ansigt og i jeg-form, gør tydeligvis mere indtryk, end nogen tv-avis kan.

- De samlede os, som ikke nåede at flygte på en skole. De slog min far og bror ihjel. De gamle kvinder, de ikke ville have, slog de ihjel, fortæller hun den tavse sal, mens Deniz Serinci, der er ekspert i Islamisk Stat og forfatter til flere bøger om terror-gruppen, oversætter.

- De behandlede os som dyr og fornøjede sig med det. De sagde, jeg skulle springe mig selv i luften som selvmordsbomber, men jeg nægtede. De slog mig, til jeg fik kraniebrud, og de slog mig på benene, til jeg ikke kunne gå. De slog mig, til jeg ikke kunne se på mit ene øje, fortæller Farida Abbas Khalaf grædende med forsigtig stemme i korte sætninger, der giver tid til at lade billederne synke ind mellem Deniz Serincis' oversættelse.

Og hun fortæller det hele - uden at pakke noget ind - om sine selvmordsforsøg, om voldtægterne og bedøvelsen i maden, der skulle gøre voldtægterne nemmere, om hvordan hun ved lægen i stedet for at få hjælp blev købt og senere solgt videre som sexslave til en anden læge. Om børn helt ned til otte år, som gik det samme igennem, inden Farida Abbas Khalaf havde held til at flygte med hjælp fra en menneskesmugler.

Målet nået

Efter foredraget er der mulighed for spørgsmål, men næsten som i takt med foredragets rytme, går der en tid med tavshed, før eleverne får taget mod til sig.

- Hvad kan man gøre for at hjælpe?, lyder det fra en dreng blandt publikum.

- Man kan presse sin regering til at hjælpe yazidierne. Til at gøre lande som Tyskland og Canada gør og tage folk ind og hjælpe dem med psykologisk og medicinsk behandling. Der lever stadig mange i flygtningelejre, som ikke har fået den hjælp, jeg har fået, siger Farida Abbas Khalaf.

Efter foredraget og stående applaus til foredragsholderne bryder eleverne op. Mere lavmælt end man forestiller sig et par hundrede teenagere bryde op efter et langt foredrag.

Flere bliver hængende en tid i små grupper, før de går til frokost. Halvanden times frokost. Og der er med vilje givet god tid til at fordøje det hele, fortæller Ulrik Bramsen Joensen.

- Jeg har talt med elever, som siger, at det er rart, for det er virkelig stærke og voldsomme ting, vi har hørt. Det var enormt bevægende at høre Farida fortælle, og jeg tror, at mange har fået ny viden og noget at tænke over, siger han.

Et par af dem er de to venner og klassekammerater fra 7. I på Nymarkskolen, Anker Ørneborg Larsen og Bertel Tykgaard Mortensen på 13 år.

- Det var meget rørende, og jeg er glad for, at vi fik mulighed for at opleve det, siger Anker Ørneborg Larsen.

- Der var meget, jeg ikke vidste om det, kunne jeg høre. Jeg troede, at Islamisk Stat boede et sted og begik terror der fra. Jeg var slet ikke klar over, at der var det liv, som hun fortalte om. Det var meget overvældende, siger Bertel Tykgaard Mortensen.

Og var formålet at vække en interesse og oplyse, så er målet nået i de to drenges tilfælde.

- Jeg tror, at det, vi kan gøre, er, at fortælle andre om det. Jeg tror, at der er mange, som ikke er helt klar over, hvad der er foregået, selv om man godt ved lidt, siger Anker Ørneborg Larsen, som var drengen, der stillede spørgsmålet til Farida Abbas Khalaf.

Og lysten til at gøre noget er også vakt i hans klassekammerat.

- Jeg vil gerne hjælpe. Og jeg begyndte at tænke over job, og hvad man kan gøre. Måske skulle man tage ud i verden for at hjælpe der eller blive politiker, så man kan være med til at bestemme, hvordan vi hjælper, siger Bertel Tykgaard Mortensen, før de to kort afbrydes af en kvinde fra foredragsholdet.

- Farida siger mange tak for jeres spørgsmål. Det var rigtig fint, og det rørte hende, fortæller hun de to.

Temadag om folkedrab: Tidligere sexslave hos IS fortalte sin historie i Oure

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce