Det var korrekt vurderet, da planafdelingen vedtog, at man ikke ville kunne nå at søge kvoterne til sommerhusgrunde, mener planchef Morten Refskou. Men både jordejere og det politiske udvalg skulle have været orienteret tidligere, erkender han.

Hvorfor har I ikke sendt en ansøgning af sted?

- Vi har ikke sendt en ansøgning, fordi vi ikke opfyldte betingelserne for at kunne søge.

Hvad er det for betingelser?

- Det er, at vi fik at vide i juni - længe efter at vi har fået det første advis om, at der ville komme en mulighed - at en af betingelser for at søge var, at man i sin planstrategi havde beskrevet, at man ville have udlæg til sommerhuse. Og det har vi ikke i Svendborg Kommune. Det får vi først at vide samme dag, som den nye lov bliver vedtaget (1. juni, red.). Der kan vi ikke nå at lave en ny planstrategi, for samtidig har vi vores kommuneplan i høring, så det kan ikke lade sig gøre.

Hvad er en planstrategi

Alle kommuner skal ifølge planloven have en planstrategi, som skal vedtages af kommunalbestyrelsen senest inden udgangen af den første halvdel af den kommunale valgperiode.En planstrategi er et program for kommunens udvikling og for den kommuneplanlægning, man ønsker at gennemføre i valgperioden.

Det betyder, at planstrategien definerer i hvilket omfang, man ønsker at revidere kommuneplanen i en valgperiode.

Hvorfor ikke?

- Fordi planstrategien tager så lang tid at lave i forhold til høringer og processer med de politiske møder, så midt i sommerferien kan vi ikke nå at gøre det klar til midt i oktober (frist for at søge kvoterne, red.).

Men det kunne både Ærø og Faaborg-Midtfyn Kommune godt. De har jo været underlagt den samme ansøgningsproces, som I har. Hvorfor kunne I ikke nå det, og de kunne?

- Jeg ved ikke, hvad de har været underlagt i forhold til, hvad deres planstrategi har indeholdt af muligheder. Men vores planstrategi havde ikke noget i sig om sommerhuse, og den havde ikke de betingelser, som planafdelingen vurderede skulle være opfyldt på baggrund af det, der blev skrevet i juni. Og så kan det ikke lade sig gøre at lave en ny planstrategi, inden der skulle søges 15. oktober.

 

Morten Refskou, planchef i Svendborg Kommune

Men I bliver jo så i juni klar over, at I ikke kan nå at søge om andel i de her kvoter, siger du. Hvorfor giver I ikke de her mennesker besked om at løbet er kørt der?

- Det kan jeg ikke svare på. Jeg har arvet den her sag, og jeg ved ikke, hvad man har tænkt over på det tidspunkt.

Man har jo på et tidspunkt taget en aktiv beslutning om, at man ikke ville søge, og der kunne man vel passende så have orienteret de her mennesker om det.

- Det er jeg da enig i. Det er på ingen måde elegant. Det er trist for ham og trist for os. Der er ikke noget godt at sige om det, og det er ikke godt nok. Og det er heller ikke godt nok, at man forholdsvis sent orienterer det politiske niveau om, at man ikke kan nå det.

Men udvalget har jo ikke engang været orienteret om, at der var den her mulighed. Hvorfor ikke?

- Det kan jeg ikke svare på. Jeg har arvet den her sag i oktober, og jeg ved ikke, hvad man har tænkt over.

Knud Albertsen, jordejer på Thurø, mener, det her giver indtryk af sjusk eller mangel på vilje i forvaltningen. Har han ret?

- Jeg er sikker på, han har det indtryk, men jeg er ikke enig med ham.

Hvad er det så?

- Jeg mener, det er en korrekt planfaglig vurdering, at man ikke kan nå at lave en analyse og en ansøgning på baggrund af det materiale, man fik i juni. Men det er også klart, at det ikke er i orden, at vi ikke har orienteret ham og måske også udvalget tidligere.

Hvordan harmonerer det her med, at man politisk gerne vil satse på turisme og være erhvervsvenlig?

- Jeg vil ikke sige, at det her er hverken erhvervsfjendtligt eller erhvervsvenligt. Det er en uheldig situation, der er opstået, og jeg synes faktisk, at det arbejde, planafdelingen laver, harmonerer fint med de bestillinger, vi får fra det politiske niveau. Men isoleret set for den enkelte virksomhedsejer, det går ud over her, kan det godt synes noget mærkeligt.  

Lars Erik Hornemann og Henrik Nielsen har skrevet til Erhvervsministeriet og bedt om, at Svendborg Kommune kommer i betragtning til en anden ansøgningsrunde og spørger til, hvor mange der har bedt om at få en andel af kvoterne til sommerhusgrunde. Hvordan følger forvaltningen op på det?

- Forvaltningen gør jo det, at vi umiddelbart efter årsskiftet kontakter ministeriet igen for at høre, om de har haft mulighed for at tage stilling til det brev. Og så må vi se, hvad der kommer ud af det. Jeg tænker ikke, vi kan ændre de vilkår, der er til stede nu og her.

 

  • Bødiker_Julie_Ruby_(2015)_022

    Af:

    Jeg er journalist på Fyns Amts Avis' redaktion i Svendborg og skriver om meget forskelligt, men har brugt særligt mange arbejdsdage på at dække sygehusstof, Svendborgbanen og by- og havneudvikling. Mine rødder er jyske, men mit hjerte er tabt til Sydfyn.

Mere om emnet

Se alle
Sagen om sommerhusgrundene: Jordejer i Lundeborg også i klemme

Sagen om sommerhusgrundene: Jordejer i Lundeborg også i klemme

Sagen om sommerhusgrundene: Faaborg-Midtfyn kunne godt nå at søge

Sagen om sommerhusgrundene: Faaborg-Midtfyn kunne godt nå at søge

2
Kommunen forpassede chance for at søge om sommerhusgrunde

Kommunen forpassede chance for at søge om sommerhusgrunde