På Byhaveskolen i Svendborg er et hold af elever ved at gøre en robot kampklar til konkurrencen SIT Comp Robotics, og selv om opgaven er sjov og spændende, så er der andre og større gevinster ved at nørde med programmering og design.

Svendborg: Der hilses vist nok velkommen i indgangen til Byhaveskolens fysiklokale. En eller anden besked får en lille blå robot i hvert fald afleveret, før den triller videre, som om talende robotter var et helt almindeligt fænomen.

Inde i lokalet sidder de levende hjerner bag velkomsten og fifler med en noget mere avanceret maskine, end den dash-robot, der tager imod gæster i gangen. Solrun Hayfield Eysturdal og Nicolai Lilja-Fischer Johansen er to af fem elever fra skolen, som har fået en plads på det hold, der skal dyste mod andre skoler i robot-konkurrencen SIT Comp Robotics den 28. og 29. oktober, og der finjusteres stadig i programmeringen og designet af den robot, som skal i ilden på konkurrencedagen.

Byhaveskolen til robotkonkurrence

SIT Comp Robotics er en konkurrence for skoler over hele landet. Den arrangeres og afholdes af Svendborg Tekniske Gymnasium.Ved konkurrencen skal holdenes robotter køre af sig selv på en racerbane, samle miner af sig selv eller fjernstyret og udføre en hemmelig opgave, som afsløres dagen før. Holdene har hver et budget på 5000 kroner til at lave robotten.

Gymnasier og grundskoler fra hele landet deltager i konkurrencen, som løber af stablen den 28. oktober og foregår over to dage i de tidligere AMU-haller på Ryttervej 59 i Svendborg.

På Byhaveskolen går 114 børn med generelle indlæringsvanskeligheder af vidtgående karakter, som det hedder. Nogle har også fysiske handicap.

 

 

 

- Det er let nok, når man lærer det, siger Nicolai Lilja-Fischer Johansen fra skolens 10. klasse og ser på en computer.

Det er fra den computer, robottens hjerne får nye kommandoer. Med såkaldt blok-programmering kan eleverne nemlig fortælle robotten, hvad den skal gøre ned til hver omdrejning på hvert hjul.

Til at hjælpe har eleverne blandt andre fysiklærer Hanne Vilhelmsen, og når hun fortæller om robotten, er det med samme begejstring som Solrun og Nicolai.

- Vi skal have lavet de sidste finjusteringer. Vi har studeret rigtige kampvogne for at få inspiration, og vi har også fundet på noget lidt hemmeligt, som er lidt genialt, siger hun uden at afsløre opskriften på at klare konkurrencens racerbane og mineindsamling hurtigst muligt.

Fra computeren kan Nicolai Lilja-Fischer Johansen og Solrun Hayfield Eysturdal lære robotten nye manøvrer. Foto: Katrine Becher Damkjær
Fra computeren kan Nicolai Lilja-Fischer Johansen og Solrun Hayfield Eysturdal lære robotten nye manøvrer. Foto: Katrine Becher Damkjær

Større perspektiver

Mens Nicolai og Solrun demonstrerer robottens kunnen, ser skoleleder Lars Hørmann Kolmos til. Og mens han tydeligvis nyder at se glæden hos sine elever ved at få robotten til at lystre, indrømmer han gerne, at konkurrencetilmeldingen og satsningen på programmering er sket med større mål for øje end sjov og ballade.

- Der er nogle muligheder her for nogle store succeser for vores elevgruppe, og jeg håber, at det for så mange af dem som muligt vil give nogle arbejdsmuligheder og vække en interesse. Der er fremtid i programmering, og det er en stor drivkraft for mig at gøre vores elever klar til at komme ud og arbejde og få et meningsfuldt liv med andre, som har en almindelig hverdag.

Og lige netop programmering og robotter er en særlig god vej til læring for elever som dem på Byhaveskolen, som alle har indlæringsvanskeligheder af forskellig karakter, forklarer skolelederen.

- Man lærer på en anden måde. Der er jo også en masse matematik forbundet med det her, og jeg tror, at man får en masse læring ind ad bagdøren, som ikke havde siddet fast i en almindelig kedelig matematiktime. Det kan gøre noget af det, man lærer, mere meningsfuldt, siger han.

Det er ikke helt enkelt at programmere robotter, men det er nemt, når man lærer det. Foto: Katrine Becher Damkjær
Det er ikke helt enkelt at programmere robotter, men det er nemt, når man lærer det. Foto: Katrine Becher Damkjær

Fire Star Robotics

For Hanne Vilhelmsen, som arbejder med robotholdet til daglig er der også flere umiddelbart synlige fordele ved at lære gennem robot-arbejdet.

- Bare det, at vi kan blande elever fra forskellige dele af skolen, som ikke kender hinanden, er stort. Autisterne hygger og snakker med de udadreagerende, og det er, som om de helt glemmer forskellighederne, og de giver den bare gas, siger hun.

Til konkurrencen er holdet samlet under navnet Fire Star Robotics, og navnet, som er blevet til, fordi det lyder sejt, står printet på t-shirts, som ligger klar til, når Byhaveskolen skal konkurrere sidst i oktober. Og for Solrun Hayfield Eysturdal og Nicolai Lilja-Fischer Johansen er det lige nu ikke matematik, arbejdsmuligheder og bagdøre, der fylder, men konkurrencen, som nærmer sig.

- Det gælder ikke om at vinde. Det gælder bare om at være med og have det sjovt, siger Nicolai Lila-Fischer Johansen - næsten som for at overbevise sig selv.

Men hvis de andre skoler tror, at det betyder, at Fire Star Robotics har ikke har tænkt sig at give den fuld gas, så tager de fejl.

- Selv om vi skal bruge noget hjælp, så er vi faktisk ret kloge, siger Nicolai Lilja-Fischer Johansen mere selvsikkert og justerer på robotten.

  • fyens.dk