Der er fundet rester af pesticidet desphenyl-chloridazon, der overskrider den tilladte grænseværdi, hos mindst 113 ud af landets cirka 2500 vandværker. Det viser en kortlægning, som kommunen.dk har foretaget. To vandværker i henholdsvis Hesselager og Bøsøre lå i første omgang lige på grænsen af det tilladte, men har begge taget hånd om det og er opmærksomme på problemet.

Hesselager/Bøsøre: Der blev taget hånd om det med det samme.

Sådan lyder meldingen fra to sydfynske vandværker, hvor der er fundet rester af pesticidet desphenyl-chloridazon i drikkevandet, som ligger lige over og lige på den tilladte grænseværdi.

Hesselager Kirkebys Vandværk i Hesselager, der leverer vand til cirka 250 husstande, lå med en værdi på 0,13 mikrogram pr. liter vand marginalt over grænsen på 0,1 mikrogram, men det var alligevel nok til, at man tog det alvorligt. Det fortæller vandværkets formand Tony Tim Johansen.

Desphenyl-chloridazon

Chloridazon er blevet anvendt i Danmark, som et ukrudtsmiddel til roer, rødbeder og løg i perioden 1964 til 1996. Herefter blev det forbudt i Danmark, men er stadig godkendt i de fleste EU-lande.Desphenyl-chloridazon er et nedbrydningsprodukt af chloridazon. Chloridazon omdannes til desphenyl-chloridazon og til methyl-desphenyl-chloridazon.

Det har vist sig, at desphenyl-chloridazon meget vanskeligt nedbrydes i jord og grundvand. Derfor kan stoffet findes i jordbunden og grundvandet mange år efter, at chloridazon har været anvendt.

Den fastsatte grænseværdi for chloridazon - og andre pesticider - er 0,01 ?g/l. Sundhedsmæssige acceptable daglige indtagelse, er af Miljøstyrelsen, fastsat til 300 ?g/l. for voksne og 50 ?g/l. for børn.

Kilde: Miljøstyrelsen.

- Vi fik taget nogle målinger, hvor vi lå en smule over grænsen, så vi hurtigt tog fat i Svendborg Vand for at høre, hvordan vi skulle forholde os til det, og siden da har vi fået lavet en måling til. Her vi lå lidt under, fortæller han.

- Jeg ved godt, at vi ligger lige på grænsen, og den er ikke helt god, men jeg tænker, at hvis vi tager en måling hver dag, vil halvdelen måske være over grænsen, mens den anden vil være helt okay. Det er lidt svært at arbejde med, men vi bliver jo nødt til at blive ved, indtil vi ligger under, tilføjer formanden, som forklarer, at man holder tæt opsyn med værdierne og løbende vil lave nye målinger.

Andre varige løsninger ser han ikke rigtigt for sig.

- Jeg er ikke sikker på, at vi kan sikre os, at vi konstant ligger under grænsen. Det ville jeg ønske, vi kunne, og vi har faktisk penge nok på kistebunden at bruge, hvis der lå en løsning. Men der er ingen, som lige kan sige, at det er bedre for os at bore et andet sted, siger Tony Tim Johansen.

Ikke slemt på Sydfyn

Pesticidet, der er tale om, chloridazon, er ifølge Miljøstyrelsen blevet anvendt i Danmark som et ukrudtsmiddel til roer, rødbeder og løg i perioden 1964 til 1996. Herefter blev det forbudt i Danmark. Desphenyl-chloridazon er et nedbrydningsprodukt af chloridazon.

Kommunen.dk har lavet en stor kortlægning over, hos hvilke vandværker og boringer restpesticidet er fundet. Den viser, at mindst 113 ud af landets omkring 2500 vandværker har haft værdier over det tilladte. I det værste tilfælde er grænseværdien overskredet 90 gange, mens der her på Fyn er målinger, der viser værdier på 50 gange over det tilladte.

Så slemt står det ikke til på Sydfyn, hvor kun vandværket i Hesselager boner minimalt ud. Bøsøre Vandværk er med på listen, da det lå lige på grænsen på 0,1 mikrogram pr. liter vand. Begge målinger blev i øvrigt taget i september sidste år.

Formand i Bøsøre Vandværk, Anders Skriver, fortæller, at man hurtigt tog fat om problemet for at sikre, at vandværket forblev på den rigtige side af grænseværdierne.

- Vi har fire boringer, hvorfra det vand, vi sender ud, er blandet. Vi tog prøver af alle boringer og fandt ud af, hvilken en af dem der var den største bidragsyder, og satte mængden af vand fra den boring ned. På den måde kom vi langt under grænsen, fortæller Anders Skriver og fortæller, at det fortsat ser godt ud.

- Vi har lige fået taget årsprøven, og der er ikke noget. Så vi håber, at vi har tjek på det, siger han.

Bøsøre Vandværk pumper cirka 40.000 kubikmeter vand ud om året og leverer til 340 forbrugere - hovedsageligt sommerhusejere.

Bekymrende

Mens borger i Svendborg Kommune i første omgang ikke skal være alt for bekymrede over pesticidrester i drikkevandet, så er det på landsplan et stigende problem, der er til at tage at føle på. Det mener Claus Vangsgård, der er biolog og seniorkonsulent hos Dansk vand- og spildevandsforening (Danva)

Han mener, at den nye undersøgelse, som kommunen.dk har lavet, viser, hvor alvorlig situationen er.

- Først og fremmest viser den, at nedbrydningsproduktet for det her gamle roemiddel findes rigtigt mange steder og i høje koncentrationer. Det er sådan, at vi i dag må sige, at det er det værste enkeltstof, vi er stødt på i de efterhånden mange år, der har været pesticidproblemer hos vandværkerne.

- Vi har nogle grænseværdier, der skal overholdes, og det forholder vi os til. Og det her er noget, som er giver mindre tillid til drikkevandskvaliteten i Danmark, lyder det fra Claus Vangsgård.

Biologen fortæller, at der er løsninger på pesticidproblemet.

- Hvis vandværket har flere boringer, har de på kort sigt mulighed for at blande sig ud af problemerne. Derudover er der på mellemlang sigt muligheden at få installeret noget rensning. Det er dog lidt uklart, om det virker, siger han.

- På langt sigt er det selvfølgelig, at vi skal have uforurenede ressourcer. Det får vi ved at beskytte dem bedre, end vi har gjort hidtil, siger Claus Vangsgård.

Ifølge Miljøstyrelsen skal der indtages store mængder vand med pesticid, før det er sundhedsskadeligt. Professor i miljømedicin ved SDU Philippe Grandjean påpeger dog, at det på nuværende tidspunkt ikke er meget viden at trække på.

- Vi ved faktisk ikke, hvor farligt det her er. Man har godkendt det her middel (chloridazon, red.) under forudsætning af, at det ikke kom ned i grundvandet. Det vil sige, at man har ikke lavet en konkret risikovurdering for, hvor man skal sætte grænsen for, hvad der er farligt, og hvad der ikke er farligt. Det har man gjort efterfølgende, fortæller professoren.

- Det, jeg har advaret imod, er, at man anser ting, som ikke er undersøgt for ufarlige. Men vi ved det reelt ikke, tilføjer han.

  • Katrine Becher Damkjær

    Af:

    Jeg er lokaljournalist på Fyns Amts Avis' Svendborg-redaktion, hvor jeg beskæftiger mig med alle områder af lokalstoffet. Jeg er uddannet fra Roskilde Universitet, hvor jeg har en Cand.Comm med speciale i Journalistik. Jeg har været ansat på Fyns Amts Avis siden 2011 og har en fortid som praktikant på Fyens Stiftstidende, hvor jeg var på Nordfyns lokalredaktion og sportsredaktionen.