Nummer sjok på Fyn: Svendborgs unge svigter erhvervsuddannelserne

Det halter stadig med at nå målet om, at 25 procent af en ungdomsårgang skal starte på en erhversuddannelse. Arkivfoto: Roland Petersen

Nummer sjok på Fyn: Svendborgs unge svigter erhvervsuddannelserne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Håndværkerformand efterlyser handling, efter at der er kommet tal for, hvor mange unge der har søgt ind på en erhvervsuddannelse efter folkeskolen. Det har 17,3 procent gjort, og det er ikke bare under målet på 25 procent, men også det laveste på Fyn.

Svendborg: Ikke mere snak, nu skal der handling til.

Det er budskabet fra Svendborg Håndværker- og Industriforenings formand, Morten Raft, efter at der er kommet tal for, hvor mange der har søgt ind på en erhvervsskole efter folkeskolen.

I Svendborg drejer det sig om 17,3 procent, hvilket betyder, at den er den fynske kommune, der er længst fra Undervisningsministeriets mål på 25 procent i 2020.

Ifølge Morten Raft er det ikke nyt.

- Men det er trist, at man bare konstaterer, at sådan er det. Man snakker om det, men der er ikke rigtigt nogen, der tager teten på at ændre det, siger håndværkerformanden, der mener, at folkeskolens uddannelsesvejledere har en del af skylden for, at opbakningen til erhvervsuddannelserne er så dårlig. Fordi de ofte råder elever til at gå samme vej, som den, de selv har betrådt: Den gymnasiale.

- Jeg har selv tre drenge i folkeskolen, og når jeg spørger dem, hvad uddannelsesvejlederne har fortalt, får jeg at vide, at ingen af dem har nævnt håndværkeruddannelserne. Så jeg ser et mønster og tænker, at de unge ikke bliver vejledt i den retning, og det er et problem, siger Morten Raft.

Om opgørelsen
Undervisningsministeriet satte i 2014 som målsætning, at 25 procent af en ungdomsårgang skal søge ind på en erhvervsuddannelse efter endt grundskole.Målet skal være nået i 2020, og i 2025 er målsætningen 30 procent.

En frisk opgørelse viser, at 20,1 procent af de danskere, der er ved at være færdige med grundskolen, starter på en erhvervsskole til sommer.

I Svendborg er tallet 17,3 procent.

Det er dårligst på Fyn - og næstsidst ligger Odense Kommune med 17,4 procent.

Langelands Kommune topper listen med 29,8 procent.

På de næste placeringer ligger Nordfyns Kommune med 26,6 procent, Assens Kommune med 25,5 procent og Faaborg-Midtfyn Kommune med 25,3 procent.

I Ærø Kommune har 18,2 procent valgt at starte på et erhvervsskolegrundforløb.

På landsplan ligger Morsø Kommune i top med 33,3 procent.

Og så afslører listen, at kun få unge nordsjællændere føler sig fristet af en fremtid som håndværker.

I bunden ligger nemlig Gentofte Kommune, 3,9 procent, Rudersdal Kommune, 4,5 procent, og Hørsholm Kommune, 6,0 procent.

Kilde: Undervisningsministeriets uddannelsesstatistik.

Professorens toilet

Håndværkerformanden har også en fornemmelse af, at ikke alle unge er bjergtaget af udsigten til fremtid som håndværker.

- Men der er jo altså nogen, der skal montere professorens toilet eller skifte hans tag. Det kan ikke nytte, at alle vælger ikke at blive håndværkere, siger Morten Raft, der finder det helt nødvendigt, at tendensen bliver vendt i nær fremtid.

- Vi har alle mange grå svende. Håndværkere, som er omkring de 60 år og stopper inden for de næste 5-10 år. Som det er nu, vil der ikke være et tilsvarende antal unge, der står klar med et svendebrev i hånden, og så dør erhvervet i Svendborg, siger han.

Så det handler om rettidig omhu, og Morten Raft mener derfor, at kommunen bør sætte fokus på sagen og udarbejde en handlingsplan, der sender flere unge mod erhvervsuddannelserne.

Den rigtige retning

Børne- og Ungeudvalgsformand Henrik Nielsen (K) erkender, at placeringen som nummer sidst på listen over fynske kommuner ikke imponerer.

Men han deler ikke helt Morten Rafts pessimisme og anfører, at 17,3 procent er en forbedring i forhold til i 2018, hvor procenten var 15,7.

- I år har vi 16 procent flere på grundforløbet end sidste år, så vi bevæger os i den rigtige retning, siger udvalgsformanden, som peger på, at opgaven ikke hører til de små.

- I Svendborg er der tradition for at vælge de gymnasiale retninger. Og traditioner er vanskelige at udfordre, siger Henrik Nielsen, der ikke er enig med Morten Raft i, at uddannelsesvejlederne forsømmer at gøre opmærksom på håndværkervejens fortræffeligheder.

- Der har nok tidligere været en tendens til, at folkeskolen og vejlederne har haft et for ensidigt fokus på gymnasierne. Men sådan er det ikke længere, siger udvalgsformanden, der forsikrer, at der fra kommunens side er stort fokus på at sælge erhvervsuddannelserne.

- Vi samarbejder med erhvervslivet om blandt andet at holde åben virksomhed, og kommunen har også med de sociale klausuler stillet krav om, at virksomheder skal tage lærlinge ind, hvis de vil have opgaver. Det er mange bække små, men jeg mener, at vi er kommet i mål med at vende udviklingen. Nu skal vi bare bygge videre på den, siger Henrik Nielsen.

Endelig oplyser han, at input er velkomne.

- Hvis Morten Raft har gode idéer, er de velkomne. Det er vigtigt, at vi løfter i fællesskab, siger han.

Nummer sjok på Fyn: Svendborgs unge svigter erhvervsuddannelserne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce